Mens folk trak i festtøjet, åbnede champagnen og skålede med vennerne for at sige goddag til 2003, lå en af Danmarks største sportsstjerner depressiv og alene i sin lejlighed.

Jesper Skibby var klar til at tænde for lunten og sige endegyldigt farvel.

»Jeg lå i sofaen og tænkte 'hvad fanden har jeg at leve for?' Jeg tænkte 'fuck det', tog pilleglasset og hakkede det ned. Så en flaske vodka. Det mest sindssyge er, at jeg kan huske, det blev nytår. Det gik amok med raketter, og så sagde det bare småkage.«

Jesper Skibby havde givet op. Der var ikke mere at leve for efter karrierestoppet halvandet år inden. Hans identitet var væk.

56-årige Jesper Skibby er aktuel med biografien 'Engang var jeg Jesper Skibby'.
56-årige Jesper Skibby er aktuel med biografien 'Engang var jeg Jesper Skibby'. Foto: Sarah Christine Nørgaard
Vis mere

»Jeg havde følelsen af, at det var pisse ligegyldigt, om jeg var der eller ej. Det var mine dæmoner, der trak mig ned i det hul.«

Men hans krop ville det anderledes. Morgenen efter slog han øjnene op. Et syn af opkast, rod og kaos mødte ham.

»Jeg sætter mig op og glor på det hele og tænker 'fuck, jeg er en taber'. Men jeg tænkte også, at jeg var en kujon. At jeg havde prøvet at gøre dét. Realiteten vendte tilbage.«

For anden gang snød han døden. Men det skulle ikke blive den sidste. Jesper Skibby var havnet i et sort hul.

Hvordan kunne det gå så galt for en mand, alle elskede?

Gemte sig bag humoren

Han var entertaineren. Hele Danmarks kæledægge. Sjov som en komiker, når TV 2 stod klar med kameraet på målstregen. Selv efter en Tour de France-etape i 200 kilometers stegende hede var han god for en vittighed.

På cyklen var han et bæst, og Jesper Skibby blev den første – og hidtil eneste – dansker til at vinde en etape i hvert af verdens tre største cykelløb, de såkaldte grand tours.

Jesper Skibby fotograferet i 2013.
Jesper Skibby fotograferet i 2013. Foto: Mads Nissen
Vis mere

Alt det blev revet væk i 2000, da karrieren gik på hæld. Pludselig var Jesper Skibby ikke længere Jesper Skibby – i hvert fald ikke cykelrytteren, som alle kendte … og så begyndte problemerne for alvor:

»Jeg har altid spillet skuespil, og det eskalerede så. Jeg har haft en maske på, men pludselig var den væk. Hele min identitet var væk. Jeg kom med one-liners. 'Han er så sjov', tænkte folk. Det er jeg også, men ikke hele tiden. Jeg brugte det som en maske, og det var utrolig selvdestruktivt.«

Den folkekære sportsmand lægger alle sandheder på bordet i den nye biografi 'Engang var jeg Jesper Skibby' af Tonny Vorm. En hudløs ærlig beretning om flugten fra nedturen og en årelang kamp for at finde sig selv.

To selvmordsforsøg, en lang depression, et stofmisbrug over ti år og et bundløst sort hul.

Den nytårsaften på sofaen ramlede det hele sammen, men selvom tragedien udeblev, forsvandt dæmonerne ikke – først måtte han så grueligt meget igennem.

Da misbruget tog fart

Jesper Skibby er i bund og grund en usikker dreng. Det forklarer han selv, når han tænker tilbage og kigger på sit vilde liv og de 15 år som professionel cykelrytter.

Han havde et akut behov for at beskytte og skærme sig selv. Først med humor og sjove kommentarer. Siden med stoffer.

Den tidligere professionelle cykelrytter Jesper Skibby indrømmer i 2006 sit dopingmisbrug.
Den tidligere professionelle cykelrytter Jesper Skibby indrømmer i 2006 sit dopingmisbrug. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

»Jeg har altid måttet flygte andre steder han. Jeg ved ikke, om jeg gør det rigtige. Jeg er usikker og genert. Når jeg spiste piller, kom jeg ind i den her boble. Her var der ingen, der kunne røre mig.«

Den tidligere cykelrytter har for længst erkendt, at han proppede sig med ulovlige dopingmidler i sin aktive karriere. Lige så åbenmundet har han ikke været om det stofmisbrug, som to gange førte ham i en alt for farlig kinddans med døden.

»Pillemisbruget tog for alvor fart i 1995. Dopingmisbruget var en årsag til, at jeg også begyndte på valium. Min holdkammerat Robert Millar sagde det meget godt. Jeg var som en Duracell-kanin, der konstant løb rundt.«

Jesper Skibby har ikke brug for det hurtige fiks. Han har prøvet kokain, drukket alkohol. Men aldrig været afhængig. Han havde brug for et stof, der kunne trække ham ned. Sende ham i den beskyttende boble.

Den gyldne 1990er-generation under OL i Atlanta i 1996. Fra venstre: Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Brian Holm, Jesper Skibby og Lars Michaelsen.
Den gyldne 1990er-generation under OL i Atlanta i 1996. Fra venstre: Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Brian Holm, Jesper Skibby og Lars Michaelsen. Foto: JENS NØRGAARD LARSEN
Vis mere

Løsningen blev valium – et stærkt beroligende, muskelafslappende og afhængighedsskabende stof, som han stiftede bekendtskab med, efter han for første gang snød døden i et voldsomt styrt under et løb i Italien.

»Så tog jeg sådan en pille. Fint nok. Så må to da være bedre. Hvad med tre? Det er da meget sjovt. Så fire og fem. Til sidst åd jeg seks-syv piller ad gangen. Men jeg holdt fast i facaden. Når jeg vågnede om morgenen, tog jeg et gram koffeinpiller. Så 20 espressoer. Så var jeg ovre det.«

Misbruget blev ekstremt og var tæt på at blive dødsensfarligt. Jesper Skibby tænker højt. Han var ikke langt fra et liv, der kunne have endt i en subsistensløs tilværelse på Istedgade i jagten på det næste skud.

»Hvis ikke jeg havde haft mine kone, datter og hjælp fra mine venner, hvor langt var jeg så egentlig fra det? Jeg var så langt ude, at det kunne være endt med en nål i armen og et skud heroin. Det er en knivsæg, jeg har været fra det. Hvis ikke jeg allerede havde været død før.«

Ungdomsvennerne Jesper Skibby og Brian Holm. Et venskab, der har båret Jesper Skibby gennem de mørkeste perioder, forklarer han til B.T.
Ungdomsvennerne Jesper Skibby og Brian Holm. Et venskab, der har båret Jesper Skibby gennem de mørkeste perioder, forklarer han til B.T. Foto: ERIK LUNTANG
Vis mere

På Tour med døden

Jesper Skibby fik vristet sig fri af dæmonernes greb. Efter en hård skilsmisse fandt han kærligheden på ny med sin nuværende hustru, Mette. Et vigtigt vendepunkt.

Han fik et godt job som sælger i Parken, hvor han kunne bruge sine talegaver. Han valsede sig på kluntet vis ind i danskernes hjerter i 'Vild med dans'.

Men pillerne var der stadig, og gensynet med den gamle verden var tæt på for anden gang at skubbe Jesper Skibby ud over skrænten.

Jesper Skibby trådte på ingen måde imponerende trin i 'Vild med dans', men seerne elskede ham.
Jesper Skibby trådte på ingen måde imponerende trin i 'Vild med dans', men seerne elskede ham. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

I sommeren 2005 blev danskeren tilbudt et job som cykelekspert på hollandsk tv under Tour de France. Gensynet med den verden, han så længe havde været en del af, fik det til at slå klik.

»Jeg følte mig udenfor. Jeg stod på sidelinjen. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig. Men jeg ender på et hotelværelse i Pau. Så tog jeg en pille. Så en anden pille. Det var også ligegyldigt. Så en mere. Jeg tænkte 'jeg er på et hotelværelse – ingen kan finde mig'.«

Jesper Skibby kalder det selv et selvmordsforsøg. Og sit livs mest ydmygende øjeblik. Hans kolleger fra hollandsk tv havde fundet ham – badet i bræk. De fik fløjet hans spritnye kærlighed, Mette, ind fra Danmark, mens de hastede videre med Tour-karavanen.

»Jeg vågner op på et hospital næste dag. Der lå jeg. Mette var kommet ned. Det er det mest pinlige øjeblik i hele mit liv. Jeg var så flov. Det er jeg stadig væk. Eller alligevel ikke, for det er jo en sygdom. De fleste kender en misbruger.«

En sygdom, som det har taget årevis at bearbejde og erkende. Undervejs har Jesper Skibby flyttet sig fra at være offer til at tage ansvar for sit liv, forklarer han i dag.

'Don Ø' sagde stop

Vendepunktet var selvmordsforsøget i Pau og en helt særlig dag i Parken, hvor bestyrelsesformand Flemming Østergaard og direktør Dan Hammer satte foden ned. Hans galopperende stofmisbrug var blevet for meget.

»Jeg blev kaldt op på Flemmings kontor. 'Giv mig dine bilnøgler,' sagde de. Det er det bedste, der nogensinde er sket for mig. 'Du har et problem. Jeg gider ikke høre dit pis. Hvad tager du egentlig?'« gengiver Jesper Skibby.

Flemming Østergaard satte en stopper for Jesper Skibbys stofmisbrug, da den tidligere cykelrytter var ansat i Parken.
Flemming Østergaard satte en stopper for Jesper Skibbys stofmisbrug, da den tidligere cykelrytter var ansat i Parken. Foto: NILS MEILVANG
Vis mere

»Dan Hammer gik med mig på Rigshospitalet. Det blev aftalt, at jeg kun måtte få medicin for en uge ad gangen. Jeg fik stadig ikke lov at køre bil. Men jeg trappede ned og trappede ned. Det – sammen med oplevelsen af at have mødt Mette, som fandt ud af, jeg havde et misbrugsproblem – var vendepunktet.«

Den sikre havn hos familien i Gilleleje. Mette og datteren Elisabeth. Den ældste og mest trofaste ven, Brian Holm, og de mange kammerater, der stod klar, da han rakte ud med armene. Sådan stoppede Jesper Skibbys nedtur.

»På et tidspunkt sagde mine venner, at jeg ikke skulle være flov længere. Nu skal vi videre. 'Stop med at være et offer', sagde de. Det handler om at spørge om hjælp. Det er pisse svært at skabe en ny identitet. Det ser jeg alle steder i samfundet – mange har samme problem,« siger Jesper Skibby og fortsætter:

»Det gik op for mig, at jeg ikke var alene. Jeg fik et godt job hos HC Container, og det her med at møde fra 8 til 16 og komme hjem til min base, min familie, det blev altafgørende.«

Det sidste kapitel

Jesper Skibby har før talt ud. Med bogen 'Skibby – forstå mig ret' fra 2006 blev han den første af 1990er-cykelheltene, der i detaljer fortalte om sit massive dopingmisbrug.

Dengang følte han sig tvunget til det. Han var trængt op i en krog og vidste, at medierne sad på oplysningerne. Med bogen kunne han styre sin egen fortælling.

Nu handler det om noget andet og langt større. Jesper Skibby vil ved at tale åbent om sit årelange misbrug og tab af identitet række ud til dem, der går igennem det samme.

Jesper Skibby på pressemøde i 2006, hvor han fortæller om bogen 'Jesper Skibby – Forstå mig ret'. I bogen indrømmede han sit omfattende dopingmisbrug.
Jesper Skibby på pressemøde i 2006, hvor han fortæller om bogen 'Jesper Skibby – Forstå mig ret'. I bogen indrømmede han sit omfattende dopingmisbrug. Foto: Jeppe Michael Jensen
Vis mere

Det var eksrytteren selv, der kontaktede forfatter Tonny Vorm og fødte ideen om 'Engang var jeg Jesper Skibby'.

»Den her bog er hudløst selvudleverende. Det der med, at man pludselig trykker på stopknappen og mister sin identitet. Det er det værste, der findes i livet. Jeg blev sat op på en piedestal. Lige pludselig var det hele bare væk,« siger han og fortsætter:

»Nogen kan håndtere det bedre end andre. Jeg kunne ikke håndtere det. Det er først nu, jeg er klar til det. Jeg skulle igennem et forløb, hvor jeg skulle arbejde med mig selv. Den historie fortjener at blive fortalt.«

Det bliver det endelige kapitel i den sidste historie, forklarer Jesper Skibby:

»Det er en kæmpe befrielse at komme ud med det her. Det er hårdt at sætte ord på. Men det vil jeg, og det skal jeg. Jeg har hele tiden spillet skuespil, og det skal være slut nu. Det her er the final chapter

'Engang var jeg Jesper Skibby' (Tonny Vorm) udkommer 24. marts.

Går du med svære tanker? Så hjælper det at tale med nogen. Herhjemme findes der flere gratis rådgivningsmuligheder. Eksempelvis foreningen SIND eller Livslinien.

For SIND kan man ringe 70 23 27 50 for at få hjælp. Åbningstiden er klokken 11-22 mandag til fredag og klokken 17-22 om søndagen. Livslinjen har 70 201 201 på alle årets dage fra kl. 11-05.