Liège-Bastogne-Liège, Critérium du Dauphiné, Vuelta a Andalucia, en etapesejr ved Tirreno-Adriatico...
Listen over Jakob Fuglsangs sejre i 2019 er lang. Danskeren har haft en fantastisk sæson, hvor han kørte sig til en af karrierens nemmeste sejre.
Det fortæller han til B.T.
»Jeg kan huske, at jeg allerede under eteapen sad og tænkte, at det her kunne ende med at blive den nemmeste sejr, selvom det aldrig er nemt at vinde,« siger Jakob Fuglsang om sin første Grand Tour-sejr.
Det er etapesejren under årets Vuelta a España, som Jakob Fuglsang taler om her.
»Jeg kørte jo i udbrud, og her fik vi lang tid. Luis León Sánchez (Jakob Fuglsangs holdkammerat, red.,) angreb, og det tyngede gruppen ned til fire mand.«
Jakob Fuglsang trillede alene over målstregen ved Alto de la Cubilla. Lena ved løbets 16.-etape, der var 144 kilometer-lang.
Da han sad i firemandsgruppen angreb Gianluca Brambilla fra Trek-Segafredo, hvilket Jakob Fuglsang fulgte op på med selv at angribe. Tao Geoghegan Hart blev sat, men nåede næsten op til Fuglsang og Brambilla igen, inden danskeren angreb på ny.
Ingen af de to kunne følge med Fuglsang.
»Man skulle selvfølgelig have benene og formen til at gøre det. Men i stedet for, at det var sådan noget, hvor man skulle sidde og angribe 100 gange, og når at tænke over, hvordan hulen man kommer af med sine konkurrenter, gik kabalen bare op,« siger den 34-årige cykelrytter, der havde et godt La Vuelta-løb.
»Det var idealscenariet at komme igennem de første to uger og så begynde at være godt kørende i den sidste uge (her vandt Jakob Fuglsang etapen, red.)«
Jakob Fuglsangs sæson er næsten ovre. Tirsdag blev han nummer 19 i det italienske endagsløb Tre Valli Varesine. Søndag kører han formentlig sæsonens sidste løb, når han stiller op i årets sidste monument, Il Lombardia.
