Den italienske tv-kanal RAI er cykelsportens hellige haller. Det er her, millioner af passionerede fans følger med, mens stjernerne kæmper på asfalten – kyndig vejledt af landets bedste kommentatorer.

Men da de cykelgale italienere i oktober blændede op for klassikeren Tre Valli Varesine, var det med en ukendt, skandinavisk stemme i speakerboksen.

En 24-årig knægt fra Fredericia sad pludselig og fodrede Støvlelandets cykelfanatikere med analyser og kommentarer.

»Det var super vildt. RAI bliver set i hele Italien og hørt af millioner, og mange har også skrevet til mig efterfølgende, at de hørte mig. Men også bare det at være med inde i studiet og tale italiensk – et fremmedsprog. Det var en fed oplevelse,« siger cykelrytteren Mikkel Honoré.

Mikkel Honoré med italienske vinmarker som bagtæppe under Giro d'Italia.
Mikkel Honoré med italienske vinmarker som bagtæppe under Giro d'Italia. Foto: LUCA BETTINI
Vis mere

Den bare 24-årige Quickstep-komet tog cykelverdenen med storm i 2021. Etapesejre, et væld af top-10-placeringer – og altså også et gennembrud på italiensk tv.

»Der er ingen grund til at holde sig tilbage. Man må slå til, når chancen byder sig. Det var en superfed oplevelse,« siger en selvtillidsfyldt Mikkel Honoré.

Jobbet på italiensk tv vidner om en karriere, der er modnet ufatteligt hurtigt. Både sportsligt og mentalt. Mens trenden i de seneste år har været, at danske cykelstjerner bygger base i Danmark, har Mikkel Honoré kørt den anden vej – med fuld fart.

Han er med egne ord blevet en velintegreret del af den italienske mafia. Træningsmakkerne tæller italienske nationalhelte som Vincenzo Nibali, Enrico Gasparotto og Davide Ballerini.

Udgangspunktet er billedskønne Lugano. Den italienske del af Schweiz, som med danskerens egne ord er 'en god blanding af det organiserede fra Schweiz og alt det fantastiske fra Italien'.

»I min optik er det her sted bare det bedste fra de to verdener. Madkulturen, bjergene, udsigterne, søerne. Og så er der mindre bureaukrati end i Italien,« siger han og fortsætter:

»Jeg føler mig godt tilpas her. Jeg er kommet ind i den italienske mafia. Nogle gange bliver jeg kaldt 'Il Blondo' som Rolf Sørensen. Ellers kalder de mig St. Honoré – en meget populær tærte hernede. Det kalder de mig også på Eurosport, når jeg kommenterer i Italien.«

Den ranglede rytter lyder som en fattet, moden og eftertænksom mand, når han fortæller om sit eventyr i udlandet, der ikke bærer det mindste præg af hjemve.

Mikkel Honoré – yderst til venstre – på podiet efter sin andenplads ved det belgiske løb Druivenkoers – Overijse i august. I 2021-sæsonen kørte danskeren imponerende 17 top-10-placeringer hjem.
Mikkel Honoré – yderst til venstre – på podiet efter sin andenplads ved det belgiske løb Druivenkoers – Overijse i august. I 2021-sæsonen kørte danskeren imponerende 17 top-10-placeringer hjem. Foto: LAURIE DIEFFEMBACQ
Vis mere

Et eventyr, der tog sin begyndelse allerede i det sidste gymnasieår, hvor Fredericia blev skiftet ud med Flandern.

»Jeg elsker at være i udlandet. Jeg føler, det er en rejse at leve. Og det at leve er at rejse. Jeg lærer utrolig meget fra det. Når man er ung og synes, udlandet er super fedt, så er det bare vildt inspirerende at komme ud og udfolde sig og opleve andre kulturer.«

Quick-Step-danskeren har, siden den professionelle karriere tog fart i udlandet, sat sig for at blive en del af den kultur, han befinder sig i. Lære sproget, litteraturen, naturen og nærmiljøet.

Det er sket på bekostning af den smartphone, som de fleste har blikket stift rettet mod i adskillige timer hver dag – og det satte en skelsættende begivenhed i Belgien i gang.

»Jeg satte mig ned for at finde ud af, hvad jeg brugte al min tid på. Det var enten træning eller telefonen. Jeg fik bare nok på et tidspunkt. Dagene blev korte. Man skal også slappe af, men hjernen slapper ikke af med telefonen,« forklarer Mikkel Honoré.

»Jeg sagde til mig selv: 'Hold kæft mand – jeg kan ikke fortsætte med at leve sådan.' Jeg sad på sociale medier, læste nyheder. Jeg havde så meget spildtid på telefonen, og derfor begyndte jeg at interessere mig meget for at læse.«

Siden da har sportstasken med cykelsko og den blå wolf pack-uniform også været proppet med bøger, når danskeren har rejst verden rundt til løb eller på træningslejre.

»Hjernen slapper mere af, når du læser en bog, end når du læser nyheder på internettet. Jeg følte ikke, at det gav mig noget. Det gik op for mig, at der var mange ting på telefonen, jeg ikke kunne lide at læse – for jeg kan ikke gøre noget ved det eller ændre på det,« siger han og fortsætter:

»Nu slæber jeg altid bøger med mig. Det kan jeg godt lide. Ellers bliver det for meget cykling hele tiden. Jeg læser både filosofi og historie. Lige nu læser jeg om Cataloniens historie. Det giver mig en ro – et andet fokus på det hele. Jeg trækker stikket fuldstændig og slapper af.«

Alt sammen sker i jagten på både at blive en bedre cykelrytter og et bedre menneske.

»Det er vigtigt at være en komplet rytter – opad, nedad, i spurten, i bjergene, på enkeltstarten. Jeg vil også gerne være et komplet menneske og forstå omverdenen og historien.«