Der er ingen tvivl om, at han er en god cykelrytter. Faktisk har Julian Alaphilippe papir på, at han er verdens bedste. Men franskmanden har en STOR svaghed.

Han jubler ALT for tidligt. Søndag blev Deceuninck–Quick-Step-rytteren til grin i hele verden, da han på monstrøs vis spredte armene og ville fejre sin triumf i klassikeren Liège-Bastogne-Liège.

Men inden han var færdig med at juble, havde Primož Roglič overhalet den nyslåede verdensmester, som senere helt blev deklasseret af løbet for ikke at have holdt sin linje i spurten.

Klip til i dag, ny klassiker og ny jubelscene fra Julian Alaphilippe. Franskmanden lå i et tremandsudbrud ved Brabantse Pijl med Mathieu van der Poel og Benoit Cosnefroy. SE DEN BIZARRE SITUATION ØVERST I ARTIKLEN

Alaphilippe opdager, at van der Poel næsten har indhentet ham.
Alaphilippe opdager, at van der Poel næsten har indhentet ham. Foto: DAVID STOCKMAN
Vis mere

Og igen var Alaphilippe så sikker på sin sejr, at han foldede armene ud til verdens hyldest, inden han havde passeret målstregen.

Det udnyttede van der Poel, som på de sidste meter var så tæt på at indhente Alaphilippe, at franskmanden måtte afbryde sin jubel og chokeret kigge til venstre, hvor den hurtige hollænder pludselig tonede frem.

Men det var ikke nok.

Et målfoto afslørede kort efter, at van der Poel lige præcis ikke havde fart nok på til at stjæle sejren fra Jubel-Julian.

Sådan så det ud, da Alaphilippe søndag dummede sig i Liege-Bastogne-Liege. Roglic, venstre, vinder løbet.
Sådan så det ud, da Alaphilippe søndag dummede sig i Liege-Bastogne-Liege. Roglic, venstre, vinder løbet. Foto: JULIEN WARNAND
Vis mere

»Jeg vidste godt, at jeg havde lavet tricket igen, men denne gang gik det bare godt. Men det er ikke en revanche for sidste uge. Det er aldrig en revanche - jeg er altid glad for at køre her. Jeg kører for at vinde, og jeg nød at køre i min trøje,« sagde verdensmester Alaphilippe efter løbet til Eurosport.

Nu har den brølstærke franskmand 11 dage til at træne sin jubel, inden Flandern Rundt 18. oktober.