Fire hætteklædte mænd kørte op på siden af ham på to motorcykler. Den ene af dem havde en machete i hånden.

Den britiske professionelle cykelrytter Alexandar Richardson delte en chokerende oplevelse på Instagram der beskrev, hvordan han torsdag blev overfaldet og hans cykel stjålet under en træningstur i London.

»Jeg vidste, at de ville have min cykel, og jeg begyndte at spekulere på, hvad der var det bedste for mig at gøre,« forklarer han om den voldsomme situation, hvorefter han beskriver, hvordan han forsøgte at slippe væk fra de hætteklædte mænd på motorcyklerne:

»De kørte lige mod mig med 60 kilometer i timen og begyndte at støde ind i mig. Jeg kørte i fuld fart på det tidspunkt og forsøgte at undslippe dem. Men nu trak de en 40 centimeter lang machete frem, og nu var det vidst på tide at give slip på cyklen,« skriver han om den chokerende hændelse.

Alexandar Richardson slap fra overfaldet med livet i behold, men endte med et opskåret knæ og en hævet hofte. Foto: Alexandar Richardson/Instagram
Alexandar Richardson slap fra overfaldet med livet i behold, men endte med et opskåret knæ og en hævet hofte. Foto: Alexandar Richardson/Instagram
Vis mere

Alexandar Richardson har delt et billede af sit knæ efter overfaldet. Her er det tydeligt opskåret efter hændelsen, men efter omstændighederne har han det godt.

»Jeg er temmelig opskåret og forslået, men i morgen er en ny dag,« skriver han i opslaget.

Politiet er på sagen og prøver at opspore de kriminelle bag det meget voldsomme cykeltyveri.

Med sit opslag håber Alexandar Richardson på, at han kan skabe opmærksomhed og gøre andre ryttere opmærksomme på, at det her desværre er blevet en almindelig form for væbnet røveri.