Den 36-årige cykelprofil Mark Cavendish og britens familie er blevet røvet og overfaldet i eget hjem.

Det fortæller cykelrytteren på sine sociale medier. Overfaldet skete blot få dage efter, han var kommet hjem igen fra hospitalet som følge af et voldsomt styrt ved 6-dages-løbet i Gent. Her kom han så slemt til skade, at han måtte indlægges på intensiv.

Den sårbare situaton udnyttede fire maskerede røvere til at overfalde Cavendish og familien, mens han var ved at komme sig.

'I de tidlige timer af d. 27. november, mens jeg var i gang med at komme mig i vores hjem i Essex efter at have forladt intensiv, tiltvang fire maskerede mænd sig adgang til vores hjem, mens vi sov. De truede mine børn og min kone og overfaldt mig voldeligt. De truede os med kniv, mens de gennemsøgte vores hjem.' skriver han i et opslag på sine sociale medier.

Cavendish var netop i gang med at komme sig ovenpå et slemt styrt.
Cavendish var netop i gang med at komme sig ovenpå et slemt styrt. Foto: JASPER JACOBS
Vis mere

Han fortsætter:

'Blandt det, de tog, var to ure af store betydning og værdi. Men langt værre end det fratog de os vores tryghed, sikkerhed, privatliv og den værdighed, som enhver familie inklusivt min unge familie har ret til,' lyder det, inden han appellerer om hjælp til offentligheden:

'Den indvirkning dette mareridt har haft på min familie er allerede hjerteskærende åbenlys, så jeg beder alle, der kan hjælpe os at ringe 101.'

Cavendish er kendt som en af cykelsportens allerbedste sprintere nogensinde, og han har i en årrække domineret Tour de France med hele 34 etapesejre, hvilket sidestiller ham med legenden Eddy Merckx..

Tirsdag kom det frem, at han fortsætter i endnu et år hos Quickstep.

I første omgang skal han dog komme sig over sit voldsomme styrt og nu også et voldsomt overfald i eget hjem.