Cykelholdet Team INEOS skriver på Twitter, at holdets Tour-håb Chris Froome er på vej til hospitalet.

Det skyldes et styrt under dagens træning af den enkeltstartstur, som skal køres senere i dag i Criterium du Dauphine.

Froome stiller derfor ikke til start, når rytterne i dag skal igennem en 26 kilometer lang tidskørsel. Han er i stedet kørt på hospitalet.

"Team INEOS kan bekræfte, at Chris Froome er styrtet under en træning i dag inden fjerde etape af Criterium du Dauphine. Han er lige nu på vej til det lokale hospital og stiller ikke til start ved dagens etape,« det skriver holdet i en pressemeddelse.

Chris Froome var ellers en af de store favoritter til den samlede triumf i det franske etapeløb Criterium du Dauphine. Han har tidligere vundet løbet i henholdsvis 2013, 2015 og 2016.

Criterium du Dauphine er for flere ryttere den helt store forberedelse frem mod Tour de France, som i år starter d. 6 juli i Bruxelles.

Også i dette løb har Froome en imponerende statistik. Han har kunne iklæde sig den gule trøje i Paris hele fire gange, nemlig i 2013, 2015, 2016 og 2017.

Opdateres...