Wow! Hvor er du vild, Kasper Asgreen.

Sådan må de fleste cykelfans verden over have siddet og tænkt, da den 26-årige dansker søndag satte Mathieu van der Poel til vægs i spurten og dermed vandt det prestigefyldte cykelmonument Flandern Rundt.

Og man skal da også helt tilbage til 1997, før man senest finder et dansk navn på toppen af podiet ved forårsklassikeren. Dengang var det Rolf Sørensen, der kørte først over målstregen.

Netop Rolf Sørensen har da også haft en lille finger med i spillet om Asgreens gigantiske triumf. Det afslører den 26-årige Deceuninck Quick-Step-rytter i søndagens vinderinterview:

Kasper Asgreen slog Mathieu Van der Poel i spurten sidste år.
Kasper Asgreen slog Mathieu Van der Poel i spurten sidste år. Foto: STEPHANIE LECOCQ
Vis mere

»Han (Rolf, red.) ringede til mig den anden dag efter E3 Saxo Bank Classic for at give mig et par gode råd op til Flandern Rundt.«

Opkaldet var nemlig ment som en hjælp til at opnå det resultat, Kasper Asgreen har kæmpet for i flere år. Det forklarer Rolf Sørensen i TV 2 Sports nedtaktsstudie:

»Jeg gav ham egentlig bare de råd, han behøvede, for ikke at tabe løbet. 'Det er op til dig selv. Du skal mærke det', sagde jeg blandt andet, og det gjorde han, må man sige.«

Derfor rørte triumfen da også den danske cykellegende ekstra meget, lyder det videre.

Rolf Sørensen havde Kasper Asgreen i røret et par dage før søndagens store triumf.
Rolf Sørensen havde Kasper Asgreen i røret et par dage før søndagens store triumf. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

»Jeg er tom for ord. Hold da op, det er vildt,« sagde Rolf Sørensen efter Asgreen vilde præstation.

En præstation, der gjorde, at han endelig kunne stille sig op øverst på det podium, hvor han har drømt om at stå i flere år.

Kasper Asgreen er tidligere blevet nummer to i Flandern Rundt, da han for første gang var med i 2019. Sidste år blev det desuden til en 13.-plads i løbet.

Belgiske Greg Van Avermaet blev nummer tre ved søndagens løb, som du i øvrigt kan læse meget mere om i B.T.s dom lige HER.