Da Søren Kragh Andersen flyttede til Monaco, var det primært for at træde op ad de stejle bjerge i Sydfrankrig og Italien.
Træningsforholdene og det milde klima gør området til et træningsmekka for professionelle cykelryttere, men den 26-årige dansker har fået noget helt andet ud af at flytte til fyrstedømmet.
Noget ganske særligt.
»Det er lidt specielt, ja. Han er lidt min storebror nummer to,« siger Søren Kragh Andersen om det forhold, han har fået til Jakob Fuglsang, der også bor i Monaco.
Team DSM-rytteren har i forvejen storebroren Asbjørn, der i øvrigt kører på samme hold. Men han bor i Danmark og er derfor ikke en del af Søren Kragh Andersens hverdag, som Jakob Fuglsang er det.
Astana-stjernen og Søren Kragh Andersen deler mange timer, men det er ikke kun i sadlen, at de to ses.
I december flyttede Rullekraghen og kæresten Jenna fra en lejlighed til en anden i Monaco. Faktisk er de blot rykket over i nabobygningen, og cirka samtidig flyttede Fuglsang-familien over i den opgang, som Søren Kragh Andersen og kæresten forlod.
Parrene kan nærmest ikke bo tættere på hinanden.
»Jakob har en rigtig lækker kaffemaskine, så det er hyggeligt at komme til kaffe. Aftensmad er de også flinke til at invitere på,« fortæller Søren Kragh Andersen, inden han sætter flere ord på det stærke bånd, der knytter de to danskere.
»Han giver mig råd og hjælper mig på mange måder. Han er næsten 10 år ældre end mig og har lidt mere erfaring. Det er en stor faktor, at han hjælper mig, og det betød også noget i forhold til at flytte til Monaco. At han var her og sagde, at han ville hjælpe mig. Jakob har fået en stor betydning for mit liv.«
»Hvis jeg skal have drøftet noget, er han også god at snakke med. Jeg kan være 100 procent ærlig over for ham, og det betyder meget.«
De to danskere kendte ikke hinanden specielt godt, inden Søren Kragh Andersen flyttede sydpå. Men begge ryttere har boet i Luxembourg og både Loulou Fuglsang og Jenna – som i øvrigt er gode venner – er derfra.
Det er dog ikke kun et unikt venskab og gode træningsomstændigheder, Søren Kragh Andersen har fået ud af at flytte sydpå.
For det at flytte teltpælene op og rykke fra Luxembourg til Monaco har helt sikkert været med til at skabe det, Kragh betegner som »et helt vanvittigt cykelår«.
»Det år, jeg havde sidste år, er der ingen, der kan tage fra mig. Det tror jeg også, at jeg skal hvile lidt i. At det, jeg lavede sidste år, det har jeg for altid,« forklarer Team DSM-rytteren, der blandt andet vandt to etaper ved verdens største cykelløb, Tour de France.
Succesen skyldtes i høj grad netop det, at han har fået ny adresse – og dermed bjerge at træne i.
»Det tror jeg egentlig har betydet mest for mine resultater. For mig at se er det det bedste sted at træne i Europa,« fastslår Søren Kragh Andersen.
»Og så var jeg et godt sted i mit liv. Jeg tog tingene stille og roligt og nød holdet. Der var en god stemning, og det var et fedt sted at være. Det er det sådan set stadig. Men jeg tror, at det har betydet rigtig meget. At det har været sjovt, og jeg har været glad.«
De store resultater har skabt en øget opmærksomhed omkring Søren Kragh Andersen. Derfor står han i en situation, han ikke på samme måde har stået i før.
Den, hvor han skal bekræfte de kæmpemæssige resultater fra det forgangne år.
»Det er en læringsproces at være omme på den anden side. Køre en ny sæson og prøve at blive endnu bedre. Det synes jeg også er lidt udfordrende. Det dér med ikke at sætte forventningerne for højt,« forklarer han.
Nu retter han blikket mod VM, Mod OL. Mod BinckBank Tour og selvfølgelig mod klassikerløbene, som ligger lige om hjørnet.
Kalenderen er prydet af store fede kryds på de sider, hvor der står Flandern Rundt og Amstel Gold Race. Selvom han godt ved, at det ikke altid er gået hans vej lige på det punkt.
»Jeg skal være ærlig og sige, at jeg har fået en del skuffelser i de store klassikere indtil videre. Måske går jeg mere efter at køre klassement i etuges etapeløb i fremtiden.«
Men det er i hvert fald ikke lige nu. Først gælder det Flandern Rundt søndag.
Og selvom Søren Kragh Andersen formentlig helst vil gemme sig bag den fynske ydmyghed, så får han ikke lov længere.
»Jeg kan jo godt lide at sige 'Arh, jeg er jo ikke så god',« siger danskeren og griner.
»Men mine holdkammerater siger 'Hey, det kan du ikke sige længere'. De andre ser mig nok som en god cykelrytter, men for at være ærlig ser jeg ikke mig selv som noget specielt,« fastslår han og tænker sig om.
»Jeg kan ikke løbe fra, at jeg har fået et navn i cykelverdenen. Tour de France er så stort, at det ændrede noget. For mig at se er jeg en dygtig cykelrytter. Men så god er jeg heller ikke.«
Søren Kragh Andersen griner igen.
