»Det var en vanvittig dag.«
Jonas Vingegaard sætter sig frem i stolen, mens han tænker sig om.
Den måske mest jordnære og menneskelige af alle cykelsportens superstjerner skal til at sætte ord på tirsdag 12. september. En dag, han aldrig glemmer.
For den dag troede han, han skulle miste sin bedste ven for altid.
»Det var en rutsjebanetur. Da jeg stod op om morgenen, troede jeg, at alt var godt.«
Men Jonas Vingegaard skulle hurtigt blive klogere.
Den tirsdag var han på vej ud på 16. etape af Vuelta a España. Løbet var gået ind i sin afgørende og sidste uge, med allermest på spil.
»Jeg gjorde mig klar til at køre cykelløb. Egentlig kan jeg ikke huske hvor lang tid inden start, jeg fik det at vide. Måske to timer,« siger Jonas Vingegaard.
»Da får jeg at vide, at Nathan van Hooydonck – min holdkammerat og bedste ven – har fået hjertestop. Og han er i kunstig koma.«
Vingegaards trofaste hjælper havde netop fået et ildebefindende bag rattet i sin bil, hvilket medførte en alvorlig ulykke.
Ved siden af ham sad hans gravide kone, og kort efter ulykken blev belgieren meldt i livsfare.
»Det er vanvittigt svært at være i. At jeg stadigvæk skal ud og køre cykelløb. Specielt for mig, fordi jeg er på det tidspunkt den eneste i holdbussen, der kender ham så godt,« husker Jonas Vingegaard.
»Lige til at starte med er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg vil køre. Men da de fortæller mig, at han nok skal overleve, kan jeg komme videre og på en eller anden måde komme gennem dagen.«
»Til gengæld ved jeg ikke, om han er okay. Jeg ved, at han er i koma og nok skal overleve, men jeg ved ikke hvordan. Ingen ved, om han tager skade af ulykken, eller hvordan han bliver.«
»Så lige her – på det tidspunkt – er det ikke sikkert, at han bliver sig selv. Men det vigtigste er, at han overlever, og derfra må jeg tage ud og køre cykelløb.«
Jonas Vingegaard overvejede længe, om han skulle give op. Tage rygnummeret af igen, smide cykelhjelmen og udgå af Vueltaen.
Men på en måde, som vi almindelige dødelige nok ikke forstår, fik han samlet sig selv nok til at sætte sig op på sin Cervélo-cykel og stille til start ved Liencres Playa i det nordlige Spanien.
»Jeg får vendt det til noget motivation, så jeg kan vinde for ham i stedet for.«
Og det gjorde Jonas Vingegaard.
På bjergetapen satte resten af feltet til vægs og kørte ensomt i mål – dybt berørt.
»Med 300 meter til mål får jeg at vide over radioen, at nu er Nathan vågnet.«
»Han har det godt. Han har ikke taget skade. Han er sig selv. Og det er bare en kæmpe …« siger Jonas Vingegaard uden at fuldføre sætningen.
»Der var mange følelser, der gik gennem kroppen på mig den dag. Hvis ikke han havde overlevet, så havde jeg ikke stillet til start.«
Senere viste det sig, at en hjertefejl var årsag til Nathan Van Hooydoncks voldsomme ulykke.
Han har sidenhen fået indopereret en pacemaker og indstillet karrieren som kun 27-årig.
Ulykken fik efterfølgende Jonas Vingegaard til at tænke over, om det var det hele værd med en professionel cykelkarriere.
Det kan du læse mere om her.
