Hårene rejser sig på armene, når man hører Jonas Vingegaard tale om det.
For om han vil det eller ej dyrker han en farlig sport. En sport, som atleterne indimellem betaler den dyreste pris for at dyrke.
Tidligere i år mistede Gino Mäder livet i en ulykke under Schweiz Rundt. Få måneder efter var Jonas Vingegaards bedste ven og holdkammerat Nathan Van Hooydonck involveret i et trafikuheld, hvor han fik et hjertestop og kørte galt i sin bil.
Ulykken havde nær kostet ham livet. Siden er han stoppet som aktiv cykelrytter, og den episode har sat sine spor hos den danske cykelstjerne – og familiefar. For døden kom helt tæt på.
»Familien er det vigtigste,« fastslår Jonas Vingegaard og siger, at »hele episoden med Nathan giver en refleksion over, om det nu er det hele værd.«
Hvis ikke man er cykelrytter forstår man nok ikke, hvordan deres liv egentlig er.
Hundredvis af rejsedage om året, hvor man ikke ser sin familie og i stedet for sætter livet på spil, når cyklen suser ned ad en nedkørsel med 100 kilometer i timen.
At have bevidnet Van Hooydonck-chokket fra første parket har sat en masse tanker i gang hos den 26-årige cykelrytter.
»Jeg er mere bevidst om, at jeg skal værdsætte alle de dage, jeg har sammen med familien. Hvem ved, det kan jo være, at det hele slutter i morgen.«
»Jeg tænker over, om det, jeg har gang i, er det værd. Lad os nu sige, at det skete for en selv, og man ikke blev reddet,« forklarer Jonas Vingegaard og holder en tænkepause.
»Jeg ved ikke, om man kan fortryde noget, når man ikke er her. Men hvis man kunne det, ville jeg helt klart fortryde, at jeg har brugt så meget tid på cyklen i stedet for at være hjemme ved familien.«
Hustruen Trine Marie Hansen og den treårige datter Frida er Jonas Vingegaards største fans. Derfor følger de også deres ægtemand og far rundt til en række løb. Men langtfra det hele.
Eksempelvis så de slet ikke Jonas Vingegaard under Vuelta a España. Bortset fra til slut, da feltet ramte Madrid.
»På den måde tror jeg, at det har sat noget i gang omkring, hvorvidt det er det hele værd. Jeg vil også have noget tid med familien, inden jeg en dag skal herfra.«
»Man skal nyde de år, man nu engang har tilbage, og derfor kommer jeg nok heller ikke til at fortsætte til jeg er 40 år, tænker jeg.«