Efter 660.000 personer har fået besked om, at de er pålagt et tvangslån, er der nu en kæmpe telefonkø hos Vurderingsstyrelsen.
»Jeg forstår godt boligejernes frustration. Vi gør vores bedste for at hjælpe, og vi opfordrer til, at man fortsætter med at ringe til os,« siger Anne-Sofie Jensen, der er direktør i Vurderingsstyrelsen.
Hun tilføjer:
»Hvis man har mulighed for at vente til i næste uge, forventer vi, at køen på telefonerne er mindre.«
B.T. har de seneste dage skrevet om Kim Wilde, Gitte Petersen, Jesper Hjuler-Pedersen og Hanne Bjerg Østergaard, der har fået tvangslånet fra Skat.
Skatteminister Rasmus Stoklund har sendt den her kommentar til B.T.:
»Det er træls, og jeg kan sagtens forstå, at det som borger kan virke mærkeligt, at man får et lån, man ikke har bedt om.«
Der er noget, du kan gøre, hvis du ikke ønsker tvangslånet. Læs mere om det HER.


