For Gitte Petersen på 45 år er det dybt forkasteligt pludselig af få besked i sin e-Boks om, at Vurderingsstyrelsen har pålagt hende et lån.
»Det er så grotesk,« siger hun.
Hun har nemlig altid sørget for at arbejde som salgsassistent, og bortset fra realkreditlånet i familiens bolig i Ikast har hun aldrig optaget lån.
»For mig spiller det en stor rolle selv at tjene sine penge og ikke optage lån, og så får man pludselig besked om, at man er blevet pålagt det her lån,« siger Gitte Pedersen, der bor i hus med sine to børn.
Derfor rammer det hende rigtig hårdt, at hun er en af de 660.000 danskere, der altså er blevet pålagt et lån, fordi hun har betalt under 5.000 kroner for lidt i boligskat.
Præcis ligesom Kim Wilde fra Bagsværd, der er forarget over at blive pålagt lånet.
»Når der laves en fejlvurdering, kan en privat virksomhed jo ikke komme bagefter og pålægge folk et lån, så de betaler pengene tilbage og samtidig bliver pålagt renter,« siger hun.
Men det er jo stadig ret små beløb, du kommer til at skulle betale ekstra i renter. Går du ikke i ret små sko her?
»Det er ikke, fordi vi så ikke kan købe aftensmad. Det er mere retsprincippet, der virkeligt bliver rokket ved,« siger hun.
Butikkerne får dig til at bruge langt flere penge, end du har planlagt med snedige tricks. Ekspert og adfærdsrådgiver Jakob Rachmanski afslører tricksene til at sno dig uden om.
Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller her: