Mike Tyson havde nogle meget specielle rutiner, inden han skulle i ringen i sin aktive karriere.

Det afslører Rudy Gonzalez, som har fungeret som både bodyguard og chauffør for bokselegenden. Det skriver The Sun.

»En af Mikes største hemmeligheder var, at han var nødt til at have sex i omklædningsrummet før kampene,« siger han og fortsætter:

»Så jeg måtte finde en kvinde. Det betød ikke noget, hvem det var. Han sagde, at han ville dræbe sin modstander lige nu, hvis han ikke fik sex.«

55-årige Mike Tyson.
55-årige Mike Tyson. STEVE MARCUS

55-årige Mike Tysons største frygt i karrieren var, at han kom til at slå sin modstander ihjel i ringen. Ifølge Rudy Gonzalez var det noget, som amerikaneren var i stand til.

Den tidligere Mike Tyson-bodyguard fortæller også, hvorfor den ikoniske bokser havde brug for sikkerhedsvagter i hverdagen.

»Vi var der ikke for at beskytte ham fra jer. Vi var der for at beskytte jer fra ham.«

Rudy Gonzalez arbejdede for bokselegenden i 1980erne. Her kunne han se Mike Tyson være uovervindelig. Han vandt således 27 kampe i streg på et tidspunkt.

Og han har derfor set nogle usædvanlige ting.

»Jeg stod altid ringside. Her kunne jeg se voksne mænd græde, mens der løb blod ned ad huden på ham,« siger han afsluttende.