KOMMENTAR

Nicklas Bendtner skal ikke til VM! Landsholdets mest komplekse størrelse og dansk fodbolds mest iøjnefaldende person gennem mere end et årti, blev tidligt søndag aften valgt fra, da Åge Hareide skar de sidste fire navne fra og friserede sin VM-trup ned på de endelige 23 navne.

Landstræneren troede ikke på, at den 30-årige Rosenborg-angriber ville blive klar nok til den første og ekstremt vigtige gruppekamp mod Peru om 13 dage. Derfor fik Bendtner i dag serveret en af karrierens helt store skuffelser.

For hvor er dette fravalg en bét. For alle os, der holder af at følge Nicklas Bendtner og havde glædet os til at se ham på verdens største scene. Men naturligvis især for hovedpersonen selv.

Bendtner må lige nu være både vanvittigt skuffet og meget, meget indebrændt. Han tog for halvandet år siden det drastiske valg at skifte lønningerne, udfordringerne og prestigen ved at spille ude i Europa, ud med en tilværelse i norsk fodbold. Det var et nærmest sensationelt skifte, men et skifte, Bendtner foretog for at få karrieren tilbage på sporet igen. Han ville score mål, han ville tilbage på landsholdet – og han ville til sommerens VM.

Bendtner traf det kloge og fornuftige valg af alle de ’rigtige’ årsager. Han sagde endda nej til mere i løn, de større udfordringer og den større prestige, da han i vinter takkede nej, da Bordeaux ville hente ham tilbage på den noget mere eksponerede scene.  Hvorfor? Fordi han ville være sikker på at komme med det landshold, han holder så meget af, til denne sommers VM. Det kom han ikke, og det ’fornuftige valg’ gav derfor ikke den ønskede payoff. Ikke ubetinget.

Den kamel må være noget nær umulig at sluge, og derfor kan jeg være bekymret for, om vi nu har set det sidste til Nicklas Bendtner i rødt og hvidt. Har han endnu et ’comeback’ i sig, efter han med møje og besvær fik kæmpet sig tilbage på landsholdet og tilbage i danskernes hjerter? Det er ikke sikkert.

30 år er ikke nogen voldsomt høj alder, men 12 år på et landshold er lang tid. Og et nederlag som dette kan være udmagrende. Vi så Bendtner i tårer, da skaden ramte i den sidste klubkamp inden VM-lejren kaldte. Det giver al mulig mening, hvis der er kommet flere af dem i løbet af de seneste timer.

Samtidig presser nye kræfter sig på. Bendtner var ikke tiltænkt en hovedrolle til VM. Han var en mulig joker og ikke mindst et socialt omdrejningspunkt i en trup, der holder meget af spasmageren fra Amager. Både Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius stod foran Bendtner i forhold til åbningskampen mod Peru, og i kulisserne lurer en Kasper Dolberg, som nu har overtaget Bendtners plads i truppen. Bendtner har været en gennemgående angriber på det danske landshold igennem 12 år. Dolberg kan blive det i de kommende 12.

Måske bliver dette VM-fravalg derfor et signal om nye tider. Det valg kan Nicklas Bendtner muligvis selv tænkes at træffe, ligesom landstræneren naturligvis kan det. Men jeg håber det ikke. Som så mange andre, vil jeg gerne se Nicklas Bendtner klare sig godt, score mål – og have succes i den rød-hvide trøje. Men når det er sagt, har Bendtner anno 2018 ikke været Bendtner fra sidste år. Rent kvalitativt er det derfor ikke nødvendigvis en nedgradering med Dolberg og Martin Braithwaite i truppen. Måske snarere tværtimod. Og det er trods alt kvaliteten, der skal vægtes højest.

Det danske hold og VM bliver nu en farverig person fattigere. Få kan dele vandene som Bendtner – men endnu færre er i stand til igen at samle dem på den måde, angriberen gjorde det i løbet af sidste år. Uden Bendtner bliver et dansk VM kort sagt lidt mere kedeligt. Det er – sagt på godt dansk – skideærgerligt.

Det er det afslutningsvis også, at Andreas Bjelland nu er sendt hjem. Åge Hareide vurderede, at midterforsvareren heller ikke ville blive klar nok til åbningskampen, og det er i dén grad en streg i den danske VM-regning. Den sportslige vel at mærke. Søndag blev ikke en god dag for det danske landshold!