Norske Eliteserien som udstillingsvindue i stedet for en VM-slutrunde.
Sådan ser de kommende uger ud for Nicklas Bendtner – hvis den skade, der kostede en plads i den danske VM-trup, bliver et overstået kapitel. Selvfølgelig
Den bedste norske række ligger nemlig ikke stille i den kommende tid, for Norge er ikke med ved VM. Endnu fire runder skal spilles frem mod begyndelsen af juli.
»Nu bliver det spændende at se, hvad der sker med Bendtner, for nu gik den oprindelige plan i vasken,« som Jesper Mathisen, fodboldeksperten hos norsk TV 2, konstaterer over for Adressaavisen:
Med en VM-tur og spilletid dér havde det været langt lettere for Rosenborg at sælge ham. Det vil jeg tro har været i begges interesser hele vejen.
Det har hele tiden ligget i kortene, at Nicklas Bendtners ophold i den norske klub skulle være begrænset.
Den danske angriber skulle finde (mål)formen, komme med i den danske VM-trup, blive solgt.
Nu er de to sidste led i tretrinsraketten kuldsejlet.
»Nu bliver det vanskeligere, men der kan selvfølgelig fortsat være klubber uden for Europa, der vil betale det, Rosenborg vil have,« siger Jesper Mathisen.
Rosenborg-direktør Tove Moe Dyrhauge vil endnu ikke udtale sig om.
»Det er alt for tidligt at spekulere i. VI har netop fået beskeden og har ikke snakket med dem selv,« har hun sagt oven på beskeden om, at også den anden danske VM-kandidat i Rosenborg, Mike Jensen, blev vraget af den danske landstræner, Åge Hareide.
Danmarks spiller sin første kamp ved VM 16. juni. Modstanderen er Peru.

