Nedturen for den danske bildesigner Henrik Fisker og hans elbilsselskab Fisker Inc. ser ud til at være uden ende.  

I februar kaldte en verdenskendt anmelder elbilen Fisker Ocean 'den værste bil, han nogensinde har anmeldt'.

Nu anbefaler interesseorganisation FDM på sin hjemmeside, at man leaser en Ocean-bil i stedet for at købe en. 

Det vil nemlig være mere trygt at gøre, lyder meldingen. 

Henrik Fisker.
Henrik Fisker. Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

»Hvis man vil køre i deres modeller, giver privatleasing tryghed. Så skal man ikke bekymre sig om gensalgsværdi eller muligheden for service og reparation,« siger Ilyas Dogru, der er FDMs forbrugerøkonom, på interesseorganisationens hjemmeside.  

Sidste måned kom det også frem, at den amerikanske myndighed for trafiksikkerhed, NHTSA, har indledt en undersøgelse af Ocean-bilers sikkerhed.

Flere klager lyder nemlig på, at bilister ikke kan skifte til det ønskede gear i Fiskers Ocean-biler.  

Især har der tilsyneladende været vrøvl med at kunne ramme parkeringsgearet.

»Dette kan resultere i en utilsigtet bevægelse af køretøjet, eller at køretøjet ruller, mens operatøren går ind eller ud af køretøjet. En af de klagende påstår, at vedkommende er kommet til skade,« lyder det.

Og det er ikke kun parkeringsgearet hof Fiskers Ocean-biler, der har været kritik af. 

Tidligere på året var det bremseproblemer, der udløste en undersøgelse af NHTSA.

Så ind til videre har 2024 altså været et år til glemmebogen for Henrik Fisker. 

Spar kassen

Få gode råd hver uge til at spare penge på dit forbrug.

Jeg giver hermed tilladelse til, at B.T.sender mig nyhedsbrevet ugentligt. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anforte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.