Midt i debatten om de vildt stigende priser på benzin og diesel har den kendte erhvervsmand og debattør Asger Aamund taget en klar beslutning. 

Og det er en beslutning, der på ingen måder er god for hans bankbog. Tvært imod.

»Jeg vil bestemt ikke have en elbil. Jeg har en udemærket benzindreven BMV X3,« siger han og tilføjer istørt:

»Hvis jeg skal køre i en elbil, så tager jeg en tur i tivoli.« 

Benzin- og dieselprisernes himmelflugt har da også fyldt en del under valgkampen.

B.T. har den seneste tid talt med Heidi Altenburg, Helle Christensen, Jørgen Ejsenhardt, Claus Petersen, Georg Jensen, Cecilie Birch, Flemming RønsdorfMorten Mortensen og Simon Søndergaard Sørensen, der alle er frustrerede over, at priserne for brændstoffer er banket i vejret på grund af konflikten mellem Iran og Israel/USA.

De vilde prisstigninger på benzin og diesel rammer Simon Søndergaard Sørensen på pengepungen.
De vilde prisstigninger på benzin og diesel rammer Simon Søndergaard Sørensen på pengepungen. Foto: Thomas Nørmark Krog

Emily Kristensen har endda ikke villet taget kørekort endnu på grund af de vilde priser for benzin.

Og mandag har dieselpriserne for tredje gang på kort tid slået rekord, og nærmer 20 kroner per liter. 

Dansk Folkeparti ønsker permanent afgifterne på benzin og diesel sat ned til EUs minimum, mens Venstre og Socialdemokratiet kun vil gøre det midlertidigt. 

»En meget stor del af benzinpriserne er jo statsafgifter, og der sker en diskriminering af folk, der kører på diesel eller benzin for at tvinge dem over til elbiler,« siger Asger Aamund. 

'Som i Sovjetunionen'
Mette Frederiksen er dog ikke afvisende over for, at der kan vedtages en benzincheck - ligesom der er blevet lavet en fødevarecheck og før det en varmecheck.

»Det er typisk i et socialdemokratisk formynder samfund. Folk beholder ikke deres  egne penge, men får noget tildelt af staten, de ellers ikke vil have, fordi de bliver brandbeskattet,« siger Asger Aamund. 

»Det er rendyrket socialistisk økonomi. Sådan var systemerne bygget op i Østeuropa og i det gamle Sovjetunionen,« konstaterer han. 

Se her, hvad tre bilejere siger til en mulig benzincheck: 

Men kan de høje afgifter og vildt stigende benzinpriser ikke på et tidspunkt få dig til at skifte din benzindrevne BMV ud med en elbil?

»Aldrig nogensinde. Om vinteren holder de stille, fordi de aflader lynhurtigt, siger Asger Aamund og fortsætter:

»Jeg har kørt i nogen af dem, og det giver en forkert fornemmelse. Man kan ikke høre motoren, og jeg kan godt lide en bil, der har noget liv under kølerhjelmen.«

Derfor rykker han ikke på sin beslutning.

»Jeg kører i min BMV på benzin, til jeg ikke er her mere.«