En intern undersøgelse viser i dag - torsdag - at Københavns Kommune brød sine egne regler, da den udlånte festsalen gratis. Nu kommenterer overborgermester Frank Jensen på sagen.

I den interne undersøgelse stod der blandet andet, at det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der ved den administrative praksis er sket en fravigelse af de af Borgerrepræsentationen vedtagne retningslinjer for udlån af lokaler på Københavns Rådhus.

Københavns overborgmester Frank Jensen var med til at godkende de regler, som nu viser sig at være i strid med loven.

BT har forsøgt at få et telefonisk interview med overborgmester Frank Jensen i sagen. Det har ikke været muligt, men i et skriftlig svar skriver han, at det i fremtiden vil betyde, at færre fejl vil blive begået.

'Forvaltningen har med bistand fra eksterne jurister konkluderet, at det var uden for reglerne at udlåne lokaler til BR-medlemmers bryllupsreceptioner. Det gælder, når der er tale om en kirkelig vielse udenfor rådhuset, men også ved borgerlige vielser skal en egentlig reception eller fejring holdes et andet sted. Samtidig slår redegørelsen fast, at vielser er en del af den kommunale opgave, og at praksis med at drikke et glas med gæsterne efter en rådhusvielse er helt inden for rammen – også uden at der af den grund skal betales lokaleleje.'

'Forvaltningen lægger op til, at reglerne præciseres. Det er jeg tilfreds med og støtter naturligvis 100  procent. Det vil betyde fremover, at det er klart og entydigt, hvad der er inden for rammerne – og hvad der ikke er. Og det vil sikre, at vi i gruppeformandskredsen ikke en anden gang nikker til en forkert beslutning.'

BT kunne i september afsløre, at Anna Mee Allerslev gratis havde lånt rådhussalen til sit bryllup, hvilket ellers koster 65.000 kroner for almindelige borgere. Sagen endte med, at Anna Mee Allerslev betalte pengene og trak sig fra politik.

Siden er det kommer frem, at andre politikere i Borgerrepræsentationen også lejede salen gratis.

Opdateres...