BT forsøgte efter bedste evne at få Tour-chefen Christian Prudhomme til at love en løbsstart i Danmark, men det gik desværre ikke helt som håbet.
Christian Prudhomme ligner en vellidt mand, når han går rundt i den lille landsby – den såkaldte ’village’ – i hver eneste startby under Tour de France. Han hilser nærmest på alle og drikker kaffe med de fineste folk fra Frankrig.
Hvis vi lige tager de rød-hvide cykelbriller på engang, er Christian Prudhomme en god mand at være venner med lige for tiden, fordi Danmark som bekendt har budt på Tour de France-starten i 2019, 2020 eller 2021. Det er Prudhomme, der træffer den afgørelse som øverste mand i løbsorganisationen ASO.
BT talte med Prudhomme i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens besøg i Touren i sidste uge, men da han ikke ville give nogen garantier dér, måtte det være på tide at tage andre midler i brug. Heldigvis fik BT lov til at interviewe Prudhomme i 10 minutter, så projektet ’Touren til Danmark for enhver pris’ kunne blive iværksat ordentligt. Og vi var villige til at gå langt for at hjælpe projektet i mål.
Hvis jeg nu lover at give aftensmad i aften, lover du så, at Danmark får en Tour de France-start et af de nævnte år?
»Hahahahaha...«
Har vi en aftale?
»Jeg har to middagsaftaler i aften. Den ene i Frankrig, den anden i Spanien, hvor de, som du ved, spiser meget sent.«
Fair nok. Måske du så i det mindste kan sige, hvad vores chancer er for at få Touren til Danmark?
»Det kan jeg ikke svare dig på nu. Jeg var virkelig imponeret over den måde, som København arrangerede verdensmesterskabet på i 2011, og jeg var meget stolt og beæret over at besøge jer sidste år i november. Det var desuden en stor ære at have Lars Løkke Rasmussen med i min bil den anden dag, da han besøgte Touren. Hovedspørgsmålet er, hvordan vi kommer fra Danmark til Frankrig. Det er det geografiske spørgsmål.«
Vi har jo en lufthavn i Sønderborg (hvor sidste etape i Danmarks officielle bud er sat til at slutte, red.), hvor meget personale måske kunne fragtes til Frankrig. Kunne den ikke løse nogle af udfordringerne?
»Det er altså for tidligt at sige noget om nu.«
Vi vil jo så gerne bare vide det nu ...
»Det forstår jeg godt,« lød det fra Christian Prudhomme, der altså ikke var til at hugge og (be)stikke i.
FEM HURTIGE TIL TOUR-CHEFEN
Hvordan planlægger du ruten til Tour de France, Christian Prudhomme?
»Det første, som jeg gør efter et Tour de France, er at vælge Grand Depárt. Lad mig bruge dette års rute som et eksempel. I det samme, at jeg vidste, Mont-Saint-Michel skulle være startby, vidste jeg, at vi ikke skulle op i den nordlige del af Frankrig. Det ville blive for langt, når vi også skal runde Pyrenæerne, Alperne og Mont Ventoux, som er destinationer, som vi gerne vil have med i ruten. Næste prioritet var at komme hurtigt ned til Massif Central. Det er derfor, at etaperne var lange deromkring.«
I Jean-Marie Leblancs tid var der mange kritikere, som mente, at der var for mange flade og ’kedelige’ etaper. Det ser vi ikke på samme måde under dig. Hvorfor har du besluttet dig for at gå væk fra det?
»Fordi jeg var journalist dengang ... Haha! Nej, det er anderledes tider i dag. I dag sker mange ting hurtigt for mig, for dig, for alle andre. Dengang, da Cipollini (Mario Cipollini, tidligere storsprinter, red.) vandt fem etaper i træk, klappede alle og sagde ’wow’. I dag er der ikke den samme glæde at spore, hvis en rytter vinder bare to etaper i træk. Vi kan godt have flade etaper, men det er et spørgsmål om balance og variation.«
Det giver mening. Lad os lade ruten ligge for nu. Cykelsporten har et blakket ry med doping. Tror du, at vi har et rent Tour de France-felt i dag?
»Tror du, vi har et rent europamesterskab i fodbold? Tror du, at vi har et rent atletik-VM? Tror du, at vi får et rent OL i august? Journalisterne er nødt til at stille de samme spørgsmål til de andre organisationer også. Hvad med journalisterne – er alle ’rene’ dér? I cykelsporten har vi gjort mange, mange ting for at bekæmpe doping-problemet, og det fortsætter vi med i fremtiden.«
Nu kommer jeg jo fra Danmark, og hvis vi skal fortsætte en smule hen ad samme sti, vil jeg gerne spørge dig om Bjarne Riis, der pønser på at vende tilbage med et cykelhold og har en forhistorie med doping både som rytter og på sit hold. Er han velkommen tilbage i Tour de France?
»Det er ikke vores bord (et hold med UCI World Tour-licens kommer automatisk med, red.). Alle kan begå fejl i livet – det gør vi alle sammen. Dét, der var skidt, var det han sagde i forhold til den gule trøje (Riis blev opfordret til at levere den tilbage efter sin doping-indrømmelse. Han svarede, at de bare kunne komme og hente den, red.). Alle kan begå fejl i livet. Men den gule trøje betyder noget for os.«
Mange taler om, at Chris Froomes kørestil ikke er specielt romantisk. Hvad tænker du om den måde, som han kører på?
»Jeg elskede dengang, rytterne var som pokerspillere. Jeg tænker tilbage på ryttere som Jacques Anquetil og Raymond Poulidor, da de kørte for 50 år siden. Poulidor troede, at Anquetil var helt udmattet. Anquetil reddede sig en Tour-sejr på grund af det. Ved foden af et bjerg angreb Poulidor, men Anquetil stod imod, fordi han havde så meget kraft og hjerne. Det var romantisk. I dag er det umuligt, for rytterne ved præcis, hvor mange kræfter, de skal bruge, hvor meget tid, de skal træde og alt det der. Jeg kunne bedre lide det i de gamle dage, for det var vilje og kraft.«