Velkommen til BT Sportens livedækning af alt det, som vi finder mest interessant og spændende i dag.
22:38 - FODBOLD: Alle slutresultaterne i Champions League
Så fik vi rundet onsdagens Champions League-kampe af. Herunder kan du se alle resultaterne, men husk at tjekke ind på bt.dk løbende over de næste minutter - så skal hele vores flotte Champions League-hold servicere dig med alt det, du skal vide om de forskellige kampe.
AS Roma-FC Barcelona 1-1
Chelsea-M. Tel-Aviv 4-0
Din. Zagreb-Arsenal 2-1
Dyn. Kiev-FC Porto 2-2
Gent-Lyon 1-1
Leverkusen-BATE 4-1
Olympiacos-Bayern 0-3
Valencia-Zenit 2-3
22:22 - FODBOLD: Walcott-scoring giver Arsenal håb
Arsenal er nu kun nede med 1-2 i Zagreb. Olivier Giroud blev udvist i første halvleg, og bagud 0-2 har der indtil nu ikke været ret meget at glæde sig over for Arsenal - men Theo Walcott har netop bragt en smule spæding ind i opgøret igen med sin scoring til 1-2.
22:18 - FODBOLD: Målfest i to CL-opgør
Leverkusen fører 4-1 over BATE, og Valencia er bagud med 2-3 hjemme mod Zenit. Det er ikke kedeligt at følge med i Champions League onsdag aften.
På Mestalla ærgrer Valencia sig formentlig en hel del - spanierne var bagud 0-2 ved pausen, men scoringer af Joao Cancelo og Andre Gomes bragte Valencia tilbage. Desværre for spanierne har Zenit lige scoret til 3-2.
22:14 - BOKSNING: Bokser død efter kamp
Midt i al Champions League-hyggestemningen kommer her en trist nyhed: Bokseren Mzwanele Kompolo er død, efter han blev slået i brædderne i første runde i en kamp i Frere.
Det skriver BBC.
Sydafrikaneren kollapsede i ringen og røg derefter i koma. Og hans liv stod altså ikke til at redde.
Den australske bokser David Browne døde tirsdag efter at være blevet slået bevidstløs.
22:10 - FODBOLD: Stillinger i Champions League
Nå, lad os lige tage en rundtur med 20 minutter tilbage af aftenens Champions League-kampe. Her får du stillingerne efter 70 minutters spil.
AS Roma-FC Barcelona 1:1
Chelsea-M. Tel-Aviv 3:0
Din. Zagreb-Arsenal 2:0
Dyn. Kiev-FC Porto 1:1
Gent-Lyon 1:1
Leverkusen-BATE 3:1
Olympiacos-Bayern 0:1
Valencia-Zenit 1:2
22:04 - FODBOLD: Flot Costa-mål mod Maccabi Tel-Aviv
Wow for en scoring - Diego Costa kan bare det dér. Han blev vraget af Mourinho i startopstillingen, men indskiftet i første halvleg, da Willian måtte forlade banen, og spanieren fik i den grad taget til genmæle mod sin cheftræner.
Oscar smækkede en bold ind i feltet til Diego Costa, der hårdt presset stadig formåede at flugte bolden helt op i målhjørnet med indersiden. 3-0 til Chelsea, og Maccabi Tel-Aviv kan formentlig glemme alt om point på Stamford Bridge.
21:54 - FODBOLD: Müller scorer for Bayern München
Så lykkedes det! Bayern Münchens Thomas Müller har netop scoret for tyskerne i udekampen mod Olympiacos. Müller er garant for mål, og det var et flot et af slagsen, som han skød i kassen i Athen.
21:51 - FODBOLD: Så er vi i gang igen i Champions League!
Anden halvleg er fløjtet i gang i alle kampene i Champions League - vi følger naturligvis det hele til dørs her i artiklen, så bliv endelig hængende.
21:42 - TENNIS: NFL-stjerne dater ikke Wozniacki
Her i pausen af Champions League skal du da lige have muligheden for at læse, hvad NFL-stjernen JJ Watt siger om sit kærlighedsliv. Og ja, du husker rigtigt - det var JJ Watt, som Caroline Wozniacki blev set sammen med i foråret.
Læs historien her.
21:36 - FODBOLD: Pausestillinger i Champions League
AS Roma-FC Barcelona 1:1
Chelsea-M. Tel-Aviv 2:0
Din. Zagreb-Arsenal 1:0
Dyn. Kiev-FC Porto 1:1
Gent-Lyon 0:0
Leverkusen-BATE 1:1
Olympiacos-Bayern 0:0
Valencia-Zenit 0:2
21:35 - FODBOLD: Oscar sender Chelsea på sejrskurs
Chelsea fører nu 2-0 hjemme over Maccabi Tel-Aviv i Champions League - Oscar scorede kort før pausen på et straffespark.
21:30 - FODBOLD: Bayern München mangler kun et mål
Bayern München har haft rigeligt med chancer i udekampen i Champions League mod græske Olympiacos, men mål er der endnu ikke kommet fra den sprudlende offensiv med Thomas Müller, Robert Lewandowski og Douglas Costa.
0-0 ved pausen i Athen.
21:17 - FODBOLD: Vanvittigt mål i Roma-FC Barcelona
Roma har netop udlignet til 1-1 på et yderst opsigtsvækkende mål. Marc-André ter Stegen stod langt ude i sit felt, og så kunne Alessandro Florenzi fra nærmest side- og midterlinjen sende bolden i en hård bue ned over Barca-målmanden.
Det så godt nok spøjst ud.
21:15 - FODBOLD: Målene vælter ind i Champions League
Hvis du er til mål, så er der noget at glæde sig over efter de første 30 minutter af onsdagens Champions League-kampe.
AS Roma-FC Barcelona 0:1
Chelsea-M. Tel-Aviv 1:0
Din. Zagreb-Arsenal 1:0
Dyn. Kiev-FC Porto 1:1
Gent-Lyon 0:0
Leverkusen-BATE 1:1
Olympiacos-Bayern 0:0
Valencia-Zenit 0:1
21:06 - FODBOLD: Suarez bringer FC Barcelona i front
At Luis Suarez kan score mål, ved alle, og det har angriberen igen bevist. Kroaten Ivan Rakitic spillede via en Roma-spiller bolden lige ind i panden på angriberen, der helt fri - nærmest på målstregen - kunne heade Barcelona i front.
21:05 - HÅNDBOLD: Kolding får smæk i Champions League
Her kan du læse meget mere om Koldings forfærdelige aften i Champions League.
21:01 - FODBOLD: Chelsea foran 1-0 på fremragende frispark
Willian har netop bragt Chelsea foran med 1-0 på et fremragende frispark. Willian sparkede til bolden ude i venstre side i det, der lignede en mellemting mellem et indlæg og et skud på mål - bolden strøg uberørt i mål.
Maccabi Tel-Aviv ser ud til at få en meget lang aften på Stamford Bridge...
20:52 - FODBOLD: Hazard brænder straffe
Så fik vi skudt gang i aftenens Champions League-kampe, som du naturligvis kan følge her i denne artikel, og det er startet skidt for Chelsea og Eden Hazard, der brændte straffe mod Maccabi Tel-Aviv.
20:28 - HÅNDBOLD: Kolding fik stryg i Champions League
KIF tabte 26-33 på udebane i Champions League til Kristianstad - ved pausen var danskeren bagud med seks! BTs håndboldkommentator, Søren Paaske, er ikke imponeret over danskernes præstation.
20:23 - FODBOLD: FCK vandt sikkert over Randers
FCK vandt sikkert over Randers med 3-0. Læs mere her.
20:13 - FODBOLD: Græsk politi trækker stave mod Bayern-fans
Bayern München gæster onsdag aften Olympiacos i Athen, men stemningen på lægterne virker ikke videre gæstfri. I hvert fald har græsk politi af endnu ukendt årsager trukket sine politistave mod Bayern-fansene.
Se bare her.
Olympiacos er kendt for at have en fanatisk atmosfære på hjemmebanen, men hvad, der har forårsaget uroen, vides endnu ikke.
20:08 - FODBOLD: Messi tilbage i startopstillingen for Barcelona
Lionel Messi startede i weekenden ude mod Atletico Madrid, men Luis Enrique har igen foretrukket ham i startopstillingen til Champions League-opgøret mod Roma.
20:00 - FODBOLD: FCK på 3-0 mod Randers
Youssef Toutouh har netop bragt FC København foran med 2-0 mod Randers, og kort tid efter headede Andreas Cornelius 3-0-målet ind for næsen af Randers' målmand.
Cornelius må siges at være kommet flot tilbage fra sin ankelskade - han scorede også i weekenden i 4-2-sejren over AaB.
19:59 - FODBOLD: Dansker starter inde i Champions League
Lasse Nielsen starter inde for Gent i belgiernes Champions League-kamp - læs meget mere lige her.
19:49 - FODBOLD: Mourinho bænker flere stjernespillere
José Mourinho har taget konsekvensen af den pauvre pointhøst i Premier League og bænket John Terry, Diego Costa og Branislav Ivanovic. Også Nemanja Matic starter ude i opgøret mod Maccabi Tel-Aviv, som er på besøg på Stamford Bridge.
Se Chelseas startopstilling herunder.
19:43 - CYKLING: Quaade drømmer om VM-medalje
Rasmus Quaade skal i næste uge køre VM i enkeltstart for Danmark, og han tror på, at han og den anden danske rytter, Christopher Juul-Jensen, kan gøre sig gældende i kampen om medaljer.
»Man må ikke afskrive hverken Chrostopher Juul eller mig. Vi er nok ikke oplagte bud på en medalje, men hvis man tager VM i Firenze, hvor jeg blev nummer seks, var der jo ikke så mange, der skulle have defekt, før jeg var kommet på podiet,« siger Rasmus Quaade, der kører for CULT-holdet, til feltet.dk.
19:35 - FODBOLD: Randers skifter ud i pausen
Randers' træner Colin Todd har været nødt til at skifte ud i pausen mod FC København - Christian Keller fik et trælår i første halvleg, og han er nu erstattet af sydafrikanske Masango, der er en mere offensiv spiller end Keller.
FCK fører fortsat 1-0.
19:25 - ISHOCKEY: Gentofte forstærker sig med stærke navne
På en regnvåd onsdag aften, der blandt andet byder på Champions League i fodboldens verden senere i aften, kan vi også servere en ishockey-nyhed.
Gentofte Stars fra Metal Ligaen har kort før præmieren på den nye sæson hentet to nye spillere ind. Find ud af hvem her.
19:20 - FODBOLD: Pause i Parken
Benjamin Verbic' scoring for FC København blev den eneste i første halveg. FCK fører 1-0 mod Randers ved pausen.
19:05 - FODBOLD: Her er Solbakkens svar på ny fan-kritik
Som lovet kan du her læse, hvad Ståle Solbakken siger om banneret, som FCKs fans fremviste før onsdagens kamp mod Randers.
19:02 - FODBOLD: FCK presser på for ny scoring
FCK spiller god fodbold i Parken, der i dagens anledning bliver overdynget med regn. Hvis der skal komme en scoring mere i de sidste 13 minutter af første halvleg, så ligner det bestemt, at det skal være et FCK-mål. Men FCK har ikke afsluttet siden målet.
18:54 - FODBOLD: FCK foran 1-0 mod Randers
Benjamin Verbic har netop bragt FCK foran i Parken i Superliga-opgøret mod Randers. Verbic sparkede til bolden få meter fra mål, og Christian Keller fik rettet bolden af, så Johnsson i Randers-målet var prisgivet.
18:48 - FODBOLD: FCK bedst fra start mod Randers
FC København har indledt de første 18 minutter af Superliga-opgøret mod Randers i et fint tempo, og senest har Youssef Toutouh brændt en stor chance tæt foran mål. Kantspilleren sparkede forbi det næsten tomme mål.
18:44 - CYKLING: Matti Breschel lykkelig for sit skifte til Garmin
Matti Breschel fortæller her til bt.dk, hvad han glæder sig til, når han i næste sæson forlader Tinkoff-Saxo til fordel for Cannondale-Garmin - blandt andet at lave ballade i forårsklassikerne.
18:30 - FODBOLD: FCK-fans sviner på ny Ståle Solbakken
FC Københavns mest inkarnerede fans skyder igen med skarpt efter Ståle Solbakken - denne gang med et nyt banner i Parken før kampen mod Randers.
»Ståle, hvis du passer dit velbetalte job, så passer vi vores selvbetalte jobs,« skriver fansene.
Ståle Solbakken lå i åben krig med FCKs fans efter hjemmebanekampen mod AaB, hvor flere fans piftede af holdet i pausen.
Efterfølgende udtalte Ståle Solbakken, at pibekoncerten ikke hører nogen steder hjemme, og det har så fået FCKs fans til at skyde tilbage på træneren før kampen mod Randers, som vi i øvrigt naturligvis følger i denne artikel.
Om lidt kan du læse mere om banneret i Parken, og så kan du glæde dig til at høre Ståle Solbakkens svar - ham har vi nemlig ord fra. Læs med om lidt.
18:15 - FODBOLD: Eriksen ukampdygtig for Tottenham
Christian Eriksen er påbegyndt træningen efter sin knæskade, der har holdt ham ude af flere Premier League-opgør og Danmarks seneste landskampe mod Serbien og Armenien, men danskeren er endnu ikke fit nok til spilletid.
Midtbanekreatøren er udeladt af Tottenhams trup til torsdagens kamp i Europa League mod Qarabag. Det skriver klubben selv på sin Twitter-profil.
Som klubben selv skriver det, er Eriksen 'close' - altså tæt på - at kunne gøre comeback, men der skal lige gå lidt flere dage, før han kommer i aktion.
Tottenham møder i weekenden Crystal Palace hjemme på White Harte Lane, så måske bliver det her, Eriksen vender tilbage til sin normalt sikre plads i startopstillingen.
18:09 - FODBOLD: FCM udtager truppen til Europa League-kamp
FC Midtjylland har udtaget truppen til torsdagens kamp i Europa League mod Legia Warszawa. Der er kampstart klokken 19.00 i Herning, hvor FC Midtjylland forhåbentlig kan komme godt fra start i gruppen, der desuden tæller Napoli og Club Brugge.
Se truppen herunder:
Mikkel Andersen
Andreas Raahauge
Kristian Bach Bak
Andre Rømer
Kian Hansen
Patrick Banggaard
Erik Sviatchenko
Francis Dickoh
Philip Novak
Mikkel Duelund
Tim Sparv
Marcos Urena
Petter Andersson
Kristoffer Olsson
Jakob Poulsen
Paul Onuachu
Daniel Royer
Morten Duncan Rasmussen
Pione Sisto
Martin Pusic
17:33 - FODBOLD: Verbic er tilbage i startopstillingen for FCK
Benjamin Verbic er tilbage i startopstillingen for FC København, der 18.30 møder Randers i Parken i Superligaen.
Verbic kom på banen i weekenden i FCKs 4-2-sejr, men det er første gang, han starter inde efter sin skade.
Se FCKs startopstilling her:
17:28 - CYKLING: Matti Breschel skifter til Cannondale-Garmin
Matti Breschel skifter Tinkoff-Saxo ud med Cannondale-Garmin i den kommende sæson.
Det skriver Cyclingnews.
Matti Breschel har haft en forrygende sæson hos Tinkoff-Saxo - blandt andet under Post Danmark Rundt, men Tinkoff-Saxo har ikke ønsket at fortsætte samarbejdet med danskeren.
Mere info følger...
17:15 - FODBOLD: Tredje klubturnering kan være på vej
Champions League, Europa League og .....? Det europæiske fodboldforbud UEFA har onsdag diskuteret muligheden for at lave en tredje klubturnering i internationalt regi.
Forbundets 54 medlemmer har diskuteret det på et møde på Malta, og turneringen skal være for de hold, som ikke formår at kvalificere sig fra kvalifikationsrunden til Europa League.
Endnu er diskussionerne dog på et ret tidligt stadie.
17:06 - FODBOLD: Se FC Midtjyllands pressemøde forud for EL-kamp
Torsdag spiller FC Midtjylland sin første kamp i Europa League mod Legia Warszawa, og derfor holdt mesterholdet pressemøde tidligere på onsdagen.
Pressemødet kan du se her:
16:34 - FORMEL 1: Magnussen-konkurrent sætter ord på sin fremtid
I et interview med Sky Sports sætter Kevin Magnussens holdkammerat og konkurrent, Jenson Button, ord på sin fremtid.
»Jeg vil køre Formel 1 hos McLaren. Det er helt sikkert det hold, som jeg er hos, hvis jeg er i Formel 1,« siger Jenson Button.
For tiden bliver der også spekuleret kraftigt i, hvad Kevin Magnussen skal i næste sæson - selv har danskeren udtalt, at han vil køre race igen efter at have været reservekører i denne sæson. Og Jenson Buttons udtalelser får næppe Magnussen-spekulationerne til at forstumme.
Læs mere her.
16:12 - FODBOLD: Verdens mest triste fodboldfan er død
Den aldrende fan Clovis Acosta Fernandez er død, og nogle vil måske huske ham fra VM-slutrunden sidste sommer, hvor han blev verdenskendt for dette billede:
Det skulle være året, hvor Brasilien genvandt VM-trofæet på hjemmebane, men på aftenen, hvor billedet af Fernandez blev taget, lammetævede Tyskland brasilianerne med 7-1 i semifinalen. Tårerne trillede ned ad kinderne på fansene - og på Clovis Acosta Fernandez.
Nu er den verdenskendte fodboldfan så desværre afgået ved døden. Hvil i fred.
16:01 - FODBOLD: Ny Brøndby-mand imponeret over niveauet
Rodolph Austin har onsdag haft sin første træning i Brøndby, og han er imponeret over niveauet blandt holdkammeraterne.
»Jeg er meget imponeret over spillernes tekniske niveau og med deres arbejdsiver og en professionalisme, der er helt i top,« siger Austin til Brøndbys hjemmeside.
Efter et administrativt torvtrækkeri er jamaicaneren endelig klar til at trække i Brøndby-trøjen. Rodolph Austin spiller normalt på midtbanen.
Se en video fra Austins første træning her.
15.36 - FODBOLD: Sergio Ramos har beskadiget sin skulder
Real Madrid skriver på sin hjemmeside, at Sergio Ramos har beskadiget sit kraveben. Han er onsdag blevet testet på Sanitas La Moraleja Universitetshospital, og nu afventer klubben så evaluering fra lægestaben på skadens omfang.
Sergio Ramos kom til skade, da Real Madrid tirsdag aften slog Shakthar Donetsk med 4-0 i Champions League og måtte derfor lade sig udskifte.
15.08 - FODBOLD: Ronaldo og Messis rekorder
Cristiano Ronaldo viste i går endnu en gang klassen, da han scorede hattrick i Champions League. BT har lavet en oversigt over portugiseren og rivalen Lionel Messis rekorder.
LÆS DEM HER
15.03 - FODBOLD: Uffe Bechs kæreste forsvarer ham
Den danske Bundesliga-spiller Uffe Bech blev i går degraderet til klubbens U23-hold de kommende tre uger, men han har ikke været i byen, som tyske medier har skrevet. Det har han selv forklaret, og nu følger hans kæreste trop i et forsvar af spilleren.
LÆS HISTORIEN HER
14.55 - FODBOLD: Anfører starter inde for FCM
Kristian Bach Bak har de seneste uger måttet undvære anfører Kristian Bach Bak, men søndag var han tilbage på bænken mod Brøndby, og nu er han helt klar. Træner Jess Thorup har på dagens pressemøde før Europa League-kampen mod Legia Warszawa netop oplyst, at anføreren starter inde.
14.44 - FODBOLD: Christian Eriksen er tilbage på træningsbanen
Christian Eriksen har de seneste uger siddet ude med en knæskade og deltog ikke i de to landskampe mod Albanien og Armenien. Men nu er der godt nyt. Tottenham-spilleren er nemlig tilbage på træningsbanen i Premier League-klubben.
LÆS MERE HER
14.35 - CYKLING: Kris Boeckmans ude af koma
Lotto-rytteren Kris Boeckmans, som kom ud for en alvorlig ulykke under Vueltaen, er vågnet af sin koma. Således meddeler Kris Boeckmans, der efter det voldsomme styrt i Vueltaen måtte lægges i kunstig koma på hospitalet, at han her tre uger efter er kommet i gennem et af de værste øjeblikke i hans liv.
14.20 - FODBOLD: Nordens bedste hold ifølge Ståle
Ståle Solbakken har en mission i denne sæson, og det er at tage mesterskabet fra FC Midtjylland og vinde det med FC København. I et interview med VG siger nordmanden, at netop de danske mestre FC Midtjyland sammen med FCK, Rosenborg og Malmø FF er de bedste hold i Norden lige nu.
LÆS MERE HER
14.00 - CYKLING: Søren Kragh Andersen skifter til Giant-Alpecin
21-årige Søren Kragh Andersen skifter fra 1. januar til cykelholdet Giant-Alpecin, hvor han skal køre side om side med John Degenkolb, Marcel Kittel og Tom Dumoulin. Den nuværende Team Trefor-Blue Water-rytter har fået en kontrakt på to år med World Tour-teamet.
13.43 - FODBOLD: Yussuf Poulsen får frikøbsklausul
BT kunne i går formiddag afsløre, at Yussuf Poulsen forlænger sin kontrakt med RB Leipzig frem til 2019, og nu er der kommet flere detaljer frem om den nye aftale.
Leipzig-manager Ralf Rangick roser danskeren og forklarer på klubbens Twitter-profil, at der er en teoretisk frikøbsklausul i kontrakten, hvis ikke Leipzig rykker op i Bundesligaen inden for de kommende to år.
13.30 - BADMINTON: Axelsen lider nederlag
Hans form er rigtig god, for han kommer direkte fra en finaleplads i Japan, men Viktor Axelsen måtte alligevel sande, at det ikke var nok i Super Series-turneringen Korea Open. I herresingle tabte den sjetteseedede dansker allerede i første runde i to sæt med 15-21 og 15-21 til den useedede indoneser Ajay Jayaram.
13.19 - FODBOLD: Rønnow tæt på rekord
Frederik Rønnow har fået en glimrende start i Brøndby-buret, og den unge målmand er tæt på at tangere sin forgænger Lukas Hradeckys rekord på fem clean sheet. Det sker, hvis Rønnow kan holde AaB fra scoring i weekenden.
13.04 - FODBOLD: Brøndby-profil i dialog om forlængelse
Martin Ørnskov har under et år tilbage af sin kontrakt med Brøndby, men det er slet ikke sikkert, at opholdet på Vestegnen slutter dér.
Spilleren bekræfter, at der har været dialog om en forlængelse.
»Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Der har bare været lidt løs snak, uden at det har været konkret på noget tidspunkt. Så jeg ved det ikke lige nu,« siger han til Tipsbladet om en mulig forlængelse.
12.39 - FODBOLD: Viborg-spiller færdig for 2015
Jacob Egeris har pådraget sig et brud på sin ene ankel, og han er færdig for resten af 2015. Det meddeler klubben på sin hjemmeside. Forsvarsspilleren på 25 år har kontraktudløb efter denne sæson.
11.59 - FODBOLD: Rodolph Austin og Kahlenberg på træningsbanen
Brøndby har endelig fået papirerne på den jamaicanske landsholdsspiller Rodolph Austin på plads, og den nye midtbanespiller træner onsdag med for første gang. Glædeligt er det også for de blågule, at den skadede Thomas Kahlenberg også er på græsset i dag.
11.35 - TENNIS: Piotr Wozniacki åbner dør for Løchte
Caroline Wozniackis far, Piotr Wozniacki, forklarede under US Open, at hun ikke længere skulle have mandlige hittingpartnere, fordi de simpelthen er for dovne, giver for mange problemer og ikke er pengene værd, men over for Ekstra Bladet åbner han en dør for danske Frederik Løchte Nielsen.
»Den eneste, vi ville overveje, er Frederik Løchte Nielsen. Som tennisspiller er han utrolig god. Personligt har han og Caroline en god kontakt, og så kan jeg også godt lide ham. Skal det blive til endnu en mandlig hittingpartner, så er det ham,« siger han til Ekstra Bladet.
11.21 - FODBOLD: AaB skriver kontrakt med Robert Kakeeto
Superliga-klubben AaB har de seneste par år haft Robert Kakeeto i klubben, og midtbanespilleren, der beskriver som en sekser, har optrådt på såvel U19-holdet som i Reserveholdsturneringen. Nu har han udmærket sig så meget, at klubben har tegnet en kontrakt til sommeren 2018 med den 20-årige spiller, som dermed også rykker op i Superliga-truppen. Kakeeto skal dog have fornyet arbejdstilladelsen, før han kan rykke ud for Lars Søndergaards tropper.
11.03 - FODBOLD: Per Bjerregaard tilbage i fodbold
Fik du læst vores artikel om, at Per Bjerregaard igen har fået en rolle i dansk fodbold efter lang tids kamp mod kræft?
LÆS HISTORIEN HER
10.35 - FODBOLD: Ballon D'Or uddeles 11. januar
Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er de seneste år løbet med titlen som verdens bedste fodboldspiller, og de regnes også for at være topfavoritter til den kommende kåring af Ballon D'Or. Den finder sted 11. januar, meddeler FIFA.
10.25 - FODBOLD: Mohamed Zidan har fundet en ny klub
Den tidligere Superliga-stjerne Mohamed Zidan, der har været klubløs i et år siden bruddet med Bani Yas fra De Forende Arabiske Emirater, har skrevet under på en kontrakt med El-Entag fra hjemlandet Egypten.
09.54 - OL: Europa og Los Angeles kæmper om OL 2024
Kampen om at få OL-værtsskabet 2024 bliver en dyst mellem flere europæiske byer og Los Angeles, USA. Natten til onsdag udløb fristen for at ansøge om værtskabet, og fem byer er med i kapløbet. Det er Hamborg, Paris, Rom og Budapest og Los Angeles.
09.53 - FODBOLD: Luke Shaw får undskyldning
Det så slemt ud, da Manchester Uniteds Luke Shaw måtte bæres fra banen med et dobbelt benbrud efter mødet med PSV Eindhovens Hector Moreno. Den 20-årige United-back er formentlig ude resten af sæsonen, men han prøver at holde modet oppe og har nu fået en undskyldning af PSV-spilleren.
LÆS MERE HER
09.13 - BOKSNING: Døde af knockout - nu raser modstanderen over arrangør
Den australske bokser Davey Browne Jr. døde tirsdag formiddag efter tre dage i koma i kølvandet på en grim knockout under en titelkamp i Australien. Nu raser modstanderen, filippinske Carlo Magali, over forholdene ved kampen, der blev afviklet i Sydney i Ingleburn RSL Club.
LÆS HISTORIEN HER
08.58 - FODBOLD: Kjær kommer sig hurtigt over skade
Simon Kjær pådrog sig mod Armenien en skade i sin ankel, og det har været tvivlsomt, om han kunne nå at deltage i den næste landskamp mod Portugal i oktober. Landsholdsspilleren har nu været en uge tilbage i sin klub Fenerbahce, og han meddeler på Twitter, at genoptræningen går hurtigere end forventet, og at han er optimistisk.
LÆS MERE HER
08.34 - FORMEL 1: Singapore hårdt ramt før løb
Denne weekend skal et af årets flotteste løb i Formel 1 afvikles i Singapore, hvor bilerne i ren 'Fast And The Furious'-stil kører rundt blandt de flotte skylines om aftenen, men løsbarrangørerne har gevaldig problemer. Singapore er ramt af rigtig meget smog, som er skyld i, at fly i regionen er blevet omdirigeret eller aflyst, og tilmed er byen ramt af indonesiske skovbrande, som har indhyllet skyskraberne i tung dis. Derfor bliver publikum nu rådet til at købe såkaldte N95-masker ved banen.
08.20 - FODBOLD: Uffe Bech indrømmer fejl
Hannover 96 meddelte tirsdag, at klubbens danske spiller Uffe Bech de kommende tre uger er degraderet til U23-holdet, og tyske medier spekulerer i, at kantspilleren er blevet opdaget i at melde sig syg til lørdagens Bundesliga-kamp mod Dortmund og siden blive set i nattelivet. Danskeren vil lige som klubben holde sagen internt, men beklager over for BT sin fejl.
LÆS MERE HER
HER HAR DU OVERBLIKKET OVER TIRSDAGENS VIGTIGSTE SPORTSHISTORIER

