Forårsklassikeren Flandern Rundt står for døren, og der er lagt op til et tronskifte i årgang 2015. Væk er de sidste to års vinder Fabian Cancellara efter et voldsomt styrt, og det samme er hans belgiske rival Tom Boonen fra Brian Holms QuickStep-mandskab.

Tilsammen har de to klassikerhajer gnamset sig igennem Flandern Rundt med en sejr seks gange tilsammen, så det 264 km lange løbsmonument får en anden dynamik, når konkurrenterne skal til at orientere sig andre steder hen i feltet end dér, hvor Cancellara måtte befinde sig.

BT kigger på en håndfuld favoritter og deres chancer for at vinde verdens formentlig smukkeste cykelløb.

 

Geraint Thomas, Team Sky

 

Da Mark Cavendish og Geraint Thomas gik fra British Cyclings ungdomsakademi og over som professionelle for år tilbage, var der en ting supersprinteren fra Isle of Man ikke forstod: Hvordan kunne så god og knaldhamrende stærk en rytter som »G« have så svært ved at vinde?

I år har Thomas for alvor knækket koden i de belgiske brostensløb, hvor han er kommet til med udholdenhed og superform efter at have kørt ugelange etapeløb som forberedelse.

Som vinder af E3 Harelbeke for 10 dage siden indtager man naturligt en plads blandt de hotteste favoritter i Flandern Rundt, og Thomas må være bristefærdig af selvtillid.

Alexander Kristoff, Katusha

 

Den norske sprinter er en sjælden race. Han kan både vinde etaper i Tour de France (han vandt to i fjor), men Kristoff har også råstyrken til at okse over de belgiske mure i et monstergear, som ret beset kun er for forrykte.

Kristoff kan se bredmåset ud, og han vinder ikke nogen pris for elegance. Ikke desto mindre er han meget svær at slå ned, og fighterinstinktet fejler heller ikke noget. Ni sejre i indeværende sæson og en femteplads sidste år i Flandern Rundt er rigeligt til at gøre Katushas iskolde nordmand til et varmt vinderemne.

Eneste forbehold skyldes, om hans sejr ved Tre Dage i Panne i midtugen trods alt har taget brodden af ham.

Zdenek Stybar, QuickStep

Teknisk er der næppe nogen, som kører flottere på brosten end Zdenek Stybar. Den 29-årige tjekke er rundet af cykelcross og bemærk, hvordan kan kan køre over stenene som sad han på en hoovercraft. Stybars teknik fornægter sig heller ikke, når han flyver rundt i svingene og nemt vinder en meter her og der. Samtidig er han i besiddelse af en rap spurt fra en mindre gruppe.

Stybar vandt for fem uger siden det toscanske grusvejsløb Strade Bianche og har været meget synlig hidtil i de belgiske løb. Bakket op af et QuickStep-mandskab, hvor team-kolleger som Terpstra, Trentin og den statuarisk stillesiddende Stijn Vandenbergh danner en front af brostensvæbnede adjudanter, kan Stybar forvente bedst mulige opbakning.

Sep Vanmarkcke, Lotto-NL

Hvis det udelukkende handlede om at tackle de belgiske mure med en pitbulls hidsighed, ville Vanmarcke vinde hver gang. I topform kan ingen for alvor matche den 26-årige belgier i kunsten at holde et monstrøst momentum over de vanskelige mure.

Sidste år ramte Vanmarkcke podiet i Flandern Rundt, men det var værd at bemærke, hvordan han sammen med Cancellara sørgede for at få ram på Peter Sagan, Tom Boonen og Alexander Kristoff, da rytterne sidste gang skulle over Paterberg.

Vanmarcke, der også er blevet toer i Paris-Roubaix, har en hæderlig spurt, men vil formentlig gerne ordne paragrafferne inden målområdet nær Oudenaarde. Lotto-NL i Vanmarkcke kan heller ikke fremvise et mandskab af samme kaliber som konkurrenterne.

Greg Van Avermaet, BMC Racing

Mod mangler Greg van Avermaet ikke. Måske af samme grund er antallet af sejre ikke helt på niveau med den kørsel, Van Avermaet lægger for dagen. Sagt med andre ord er kalkuleret koldblodighed ikke den 29-årige belgiers spidskompetence, men han er en vidunderlig væddeløber at se på.

Sidste år var det Greg van Avermaets fremstød 40 km fra mål, der tvang til Cancellara til at gennemrode hele værktøjskassen for at finde nøglen til sejr og selvfølgelig måtte BMC-kaptajnen tage til takke med endnu en fornem andenplads.

Greg van Avermaet var blandt de faldne i E3 Harelbeke for 10 dage siden og det er spørgsmålet, om efterveerne af styrtet stadig bider i krop og ben.