Det belgiske storløb er et af de mest eftertragtede at kunne skrive på sit cv som vinder, men hvorfor er Flandern Rundt omgærdet af al den virak, og hvorfor er Alberto Contador ikke til start, hvis det er så fisefornemt? 

BT forsøger at give svar på nogle af de »dumme« spørgsmål.

Hvorfor er alle nørderne så vilde med Flandern Rundt?

Svar: Flandern Rundt går for at være det største løb, man kan vinde. For en belgier er det sandsynligvis mindst lige så stort som at vinde Tour de France. Men også for andre i sporten er det omgærdet af en enorm respekt, fordi det er langt, hårdt og rummer en historie, som rækker tilbage til cyklismens vugge. Flandern Rundt er blevet kørt siden 1913.

Hvorfor ser man så ikke de store etapeløbskanoner som Alberto Contador, Chris Froome og Nairo Quintana køre Flandern Rundt?

Svar: Man skal være specialist for at begå sig i Flandern Rundt. Terrænet har en helt særlig beskaffenhed, hvor der i høj grad skal spidses albuer, og så er det altafgørende at kende de brostensbelagte »mure«, der er løbets nøglepunkter. Af og til ser man dog en Tour-udfordrer lægge vejen forbi for lige at få en fornemmelse for at køre på brosten. Alejandro Valverde gjorde det sidste år og i 2015 har team-kollega Nairo Quintana kørt et par flamske løb som øl tyndere end en Heineken.

Hvor mange tilskuere er der så til sådan et cykelløb?

Svar: Alt på nær urene går i stå, når der køres Flandern Rundt. Det forventede tilskuertal på vejene er 800.000, og overalt i mediebilledet fylder løbet groft sagt alt. Aviserne har typisk 20-24 siders tillæg på dagen, og for især den flamske del af befolkningen er Flandern Rundt en helligdom.

Holder de så med belgiske ryttere ligesom fodboldfooligans?

Svar: Ja og nej. Selvfølgelig vil belgierne gerne se Tom Boonen (der er fraværende i år), Greg van Avermaet eller Stijn Vandenbergh vinde. Men i Belgien er enhver, der kan tage kampen op med de helt særlige udfordringer på de flamske mure en af deres egne. Hvis du vinder Flandern Rundt, er du en flamsk sjæl og en jernmand af guds nåde. Du vil aldrig siden skulle hive en mønt op af lommen for at betale for din Westvleteren eller Orval.

Er der danskere med i år, og har Riis ikke vundet det engang?

Svar: Ja, også i år er der danskere, men næppe nogen med vinderchance. Lars Bak (Lotto-Soudal) kører med startnummer 22, Magnus Cort (Orica) med 108, Lasse Norman Hansen (Garmin) med 112 og for Tinkoff-Saxo forsvarer Matti Breschel (163), Christopher Juul-Jensen (164) og Michael Mørkøv (165) de danske farver.

Til dato er Rolf Sørensen den eneste dansker, der har vundet Flandern Rundt. Det skete i 1997. I nyere tid har Matti Breschel været vort bedste kort. Riis og Flandern Rundt var aldrig nogen god match.

Er det sandt at Eddy Merckx vandt løbet så mange gange, at han til sidst blev kaldt »Kannibalen«?

Svar: Nej. Det er korrekt, at mægtige Merckx fik sit tilnavn, fordi han var umættelig, hvad angår sejre. Men til trods for den belgiske cykellegendes helt ufattelige sejrskvotient på alle tider af sæsonen og i enhver sammenhæng, lykkedes det ham faktisk »kun« at vinde Flandern Rundt i 1969 og 1975. Det siger også noget om løbets natur.

Er der ikke noget med, at de kører over en brostensbelagt mur ved en kirke, og at den er specielt vanvittig?

Svar: Godt husket, ellers. I mange år var Muur van Gerardsbergen stedet, hvor løbet kunne finde sin afgørelse, og på den tuelignende høj ved kapellet var der tætpakket af cykelpilgrimme, som her kunne se deres helte krabbe sig op ad den godt en kilometer lange stigning. Der var symbolsk tyngde i synet.

I 2012 besluttede arrangørerne dog at flytte målet fra Meerbeke til Oudenaarde, og siden har man ikke kunnet inkludere Muur van Gerardsbergen. I år indtager tredje passage af Oude Kwaremont sammen med Paterberg funktionen som benknuser.

Er det der Flandern-halløj ikke bare endnu et kedeligt cykelløb med ligegyldigt indianerudbrud og en spurt til sidst?

Svar: Nul! Der er garanti for vibrerende spænding og dramatik i Flandern Rundt. De meget smalle bondeveje, et terræn åbent for vind og den vigtige positionskamp frem mod de meget tætliggende mure, skaber gnistrende intensitet - og slemme styrt. Den sidste halvanden time af det 264 km lange løb vil efter alt at dømme byde på meget omskiftelige scenarier, hvor mindst et skrapt dusin vil være med i kampen om sejren.

Bliver det ikke kedeligt uden Cancellara, han har jo en gang kørt for Riis og er næsten dansker ligesom Remee og Thomas Blachman? 

Svar: Visse vasse. Faktisk kan løbet uden tidligere vindere som Cancellara og Boonen vise sig at blive mere åbent og uforudsigeligt end nogensinde. Som den tyske outsider John Degenkolb sagde forleden, har Fabian Cancellara været en størrelse, man bare skulle orientere sig efter. Hvis han sad i nærheden, vidste man, at alt var godt. Nu er feltet uden sin neo-legendariske brostensbaron og landskabet ligger åbent og indbydende.

Skal jeg så glæde mig til at høre Jørgen Leth tale mig i trance på TV2?

Svar: Nej, TV2 er nogle hundehoveder, skvaddermikler og midekonger. Selv om kanalen gerne vil profilere sig på cykelsport, har man år efter år ikke fået tilranet sig rettighederne til en af sæsonens helt uomgængelige løbsbegivenheder. Man vil hellere slæbe seerne igennem kedelige Amstel Gold Race eller slemt overvurderede Fleche Wallone end at vise den brutale skønhed i Flandern Rundt.

Jørgen Leth kan dog snart høres i selskab med Dennis Ritter og Rolf Sørensen, når der 12. april køres Paris-Roubaix, eller »En forårsdag i Helvede« som forfatteren og filmmanden kaldte sin med rette berømmede dokumentar om løbet.

PS. Eurosport viser Flandern Rundt og det samme gør Norsk 2, hvis man kan holde ud at høre kommentatorerne brøle Alexander Kristoff mod sejr.