Den stakkels mand, der sidste måned blev udsat for rascisme i Paris' metro af en gruppe Chelsea-tilhængere, er ude med en stikpille til den engelske klub.

Fansene sang "We're racist and that's the way we like it (vi er racister, og det er sådan, vi kan lide det. red.)" mens de gentagende gange skubbede manden, hvis rigtige navn er Souleymane S., ud af toget.

Det fik efterfølgende Chelsea til at invitere Souleymane S. til London for at overvære returopgøret som æresgæst i VIP-loungen. Men det tilbud afviste Souleymane S. med den begrundelse, at han følte sig som et barn, der blev spist af.

»Jeg vil ikke af sted. De kan ikke spise mig af med et lille stykke papir. Jeg er ikke et barn,« sagde Souleymane S. til franske RTL Radio.

»Jeg vil ikke sidde på det stadion ved siden af de mennesker, der skubbede mig.«

Souleymane S. afslørede også i interviewet, at han har været plaget af mareridt om episoden i Paris' metro.

»Jeg hører stadig stemmerne fra de folk, der skubbede mig på grund af min hudfarve. Jeg vil have de folk retsforfulgt og rettigheden til at ske fyldest. Racisme er nødt til at stoppe,« sagde han.

Hvad end Souleymane S. er på Stamford Bridge eller ej tirsdag aften, så venter der stadig PSG en svær opgave. Første opgør i Paris endte nemlig 1-1, og de er derfor tvunget til enten at vinde eller spille uafgjort med minimum to mål, hvis de skal gå videre efter ordinær spilletid. Ender kampen 1-1 skal de to hold ud i forlænget spilletid.