Kevin Magnussen kan frit forlade McLaren-Honda, hvis han får et tilbud fra et andet Formel 1-team.
Sådan lyder det fra løbsdirektør Eric Boullier, mens spekulationerne om danskerens fremtid stadig buldrer af sted.
»Hvis vi kan tilbyde ham noget her – et sæde – hvilket jeg ikke er den eneste til at afgøre, så vil han selvfølgelig være en prioritet. Han er McLaren-kører, og han har altid sagt, at han gerne vil køre for McLaren igen,« siger Eric Boullier til Autosport.com:
»Men kan vi ikke opfylde det, så vil jeg personligt aldrig stå vejen for ham i forhold til at køre et andet sted, selvfølgelig,« siger Eric Boullier, der tidligere har sagt, at man regner med at lade Jenson Button og Fernando Alonso køre videre næste år.
Senest er Kevin Magnussen nævnt som et varmt navn til et sæde hos det nye Haas-team. Læs mere om den duel her.
Selv har Kevin Magnussen sagt til BT, at han har været i kontakt med flere forskellige team. Og han vil gøre alt for at undgå en situation som sidste år, hvor hans jobsituation først blev afgjort sent i december, hvor der ikke var andre ledige sæder.
