Rygterne har svirret i et stykke tid, men nu er det officielt. KIF Kolding København får næste sæson russiske Konstantin Igropulo på holdet som afløser for svenske Kim Andersson.

Den danske storklub bekræfter, at 29-årige Igropulo skifter fra tyske Füchse Berlin til KIF Kolding København, og det er en vaskeægte storspiller, der kommer til at løbe rundt i de danske håndboldhaller. Det fortæller KIF Kolding Københavns direktør.

- Det er en spiller med stor rutine og stor kunnen, og vi tror, han passer ind i vores måde at spille håndbold, siger Jens Boesen til DR Sporten.

Konstantin Igropulo spiller højre back, og han har længe været den helt store stjerne på det russiske landshold, hvor han i januar også var med til VM. Russeren har tidligere spillet tre sæsoner i Barcelona, inden han tog turen over Füchse Berlin og nu altså ender i KIF Kolding København.