Det har kostet islamisten Belal El-Khatib dyrt, at han offentligt har sagt, at han er imod demokratiet. Et flertal i Folketingets Indfødsretsudvalg har afvist at give ham det danske statsborgerskab, han ellers var indstillet til.

Den afgørelse har den 25-årige Belal El-Khatib, der er født og opvokset i Danmark, ikke meget til overs for.

»Det minder lidt om et diktatur. Man skal åbenbart alle have det samme værdisæt her i samfundet, før man kan blive dansk statsborger. Men det burde ikke være et problem i et demokratisk samfund. Det afgørende burde ikke være holdninger. Det burde være handlinger. Og jeg bidrager til det danske samfund,« siger han til bt.dk.

Egentlig var Belal El-Khatib stillet et dansk statsborgerskab på dispensation i udsigtet. Godkendelsen var undervejs.

Lige indtil integrationsminister Inger Støjberg (V) i begyndelsen af september foreslog at trække 2.500 statsborgerskabs-dispensationer tilbage. Pludselig var Belal El-Khatibs statsborgerskab i fare.

Den konservative Naser Khader (K) har de seneste uger kæmpet for at samle politisk flertal for, at den 25-årige muslim ikke kunne få dansk statsborgerskab.

Og da afgørelsen faldt mandag med et flertal for at afvise at udsende et statsborgerskab til El-Khatib, kaldte Khader det for 'en historisk dag'.

'Jeg opfylder betingelserne'

Beslutningen skyldes ifølge Indfødsretsudvalget blandt andet, at Belal El-Khatib har forbrudt sig mod den erklæring, personer skal skrive under på, hvis de vil have dansk statsborgerskab.

Med underskriften forsikrer ansøgerne, at de »lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund« og erklærer at ville »overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsprincipper«.

Selv mener Belal El-Khatib, der har palæstinensisk oprindelse, at han opfylder betingelserne for at få et dansk statsborgerskab.

»Jeg er lidt overrasket, for jeg mener selv, jeg opfylder betingelserne, der stod i ansøgningsskemaet. Men fordi jeg har nogle andre holdninger og skiller mig ud fra majoriteten af befolkningen, kan jeg åbenbart ikke blive dansk statsborger. Det stiller jeg mig uforstående over for kunne ske,« siger han.

Men vil du overhovedet kunne skrive under på, at du 'lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund', når du er modstander af demokratiet?

»Ja, det mener jeg sagtens, jeg kan. Der findes mange anti-demokrater her i landet. Og dem lukker man jo ikke ud. Jeg synes tværtimod i et demokratisk samfund, at man burde snakke om tingene, i stedet for at få folk isoleret, så de ikke kan få dansk statsborgerskab. Hvis man går ind for demokrati og ser frihedsværdierne som noget stort og noget helligt, som mange politikere gør, så burde man stå ved det og ikke undergrave det for deres eget optimale. Det føler jeg lidt, at de har gjort her,« siger Belal El-Khatib.

Hvordan føler du, at de begrænser friheden for dig?

»Det her er jo et klokkeklart eksempel på det. Jeg har ikke fået dansk statsborgerskab, fordi jeg har nogle andre holdninger. Men jeg er ikke til fare for det her samfund. Jeg bidrager med rigtig mange ting og på mange måder. Jeg prøver at skabe broer mellem muslimer og ikke-muslimer. Jeg har ikke noget had til nogen som helst mennesker. Men fordi jeg stiller nogle spørgsmål og kritiserer nogle af de her frihedsværdier, så er jeg ikke god nok til at være dansk statsborger.«

Holdninger burde ikke afgøre det

Selv understreger Belal El-Khatib, at han ikke nødvendigvis ønsker en anden styreform i Danmark, selvom han er modstander af demokratiet. Og han ønsker slet ikke Islamisk Stat i Danmark.

»Holdninger burde ikke være det, der afgør det. Man burde kigge på handlinger frem for holdninger. Folk har så mange holdninger. Nazisterne har én holdning, kommunister har en anden. De skal stadig have lov til at være her. Og til at blive danske statsborgere. Jeg synes, det går ind og bliver et problem, hvis man kun kigger på holdninger. Jeg frygter lidt for samfundet i fremtiden, hvis man kun kigger på folks holdninger. Folk må mene det ene og det andet, og så må man tage det over en diskussion, over en debat i stedet,« siger han.

Så du mener, det faktisk er en begrænsning af ytringsfriheden, når man vælger ikke at give dig statsborgerskab, fordi du vil afskaffe demokratiet?

»Ja, det er klart. For hvis jeg havde haft nogle andre holdninger, så tror jeg næppe, det her ville være sket. Jeg tror, det her er sket, fordi der er kørt en meget stor hetz mod islam og muslimer de seneste årtier her i landet. Man hører altid om muslimer. Det er først det ene, så det andet. Hvis man har så meget frygt for dem, så burde man kigge indad og se på, hvad man selv står for. Det er en opfordring,« siger Belal El-Khatib.

Vægter andre danske værdier højt i stedet

Selv forklarer han, at han vægter mange andre danske værdier meget højt. Bare ikke demokratiet.

«Jeg lægger vægt på næstekærlighed, tolerance, rummelighed, mangfoldighed og respekt. Det er også det, jeg bruger i min dagligdag, når jeg prøver at skabe broer mellem folk. Uanset deres køn, baggrund, nationalitet eller religion,« siger Belal El-Khatib.

Han søgte om dansk statsborgerskab i 2013, hvilket blandt andet ville have givet ham stemmeret. Men hans ansøgning blev afvist, fordi han var på offentlig forsørgelse.

Siden fik han dispensation, og en godkendelse var på trapperne.

»Jeg stod jo til at få det. Og jeg så frem til at få det. Jeg vidste faktisk ikke, man kunne gøre, som Naser Khader nu har gjort. Det kom bag på mig,« siger han.

Hvorfor ville du have dansk statsborgerskab i første omgang?

»Fordi jeg er født og opvokset i Danmark, og fordi jeg bidrager med mange ting. Jeg er meget aktiv i samfundet. Jeg arbejder, jeg går i skole, jeg har fritidsinteresser. Så derfor synes jeg, det var en ret for mig – ligesom for så mange andre – at blive dansk statsborger,« siger Belal El-Khatib.

Hvad vil du bruge et dansk statsborgerskab til? Du vil jo ikke bruge din ret til for eksempel at stemme ved valg.

»For mig var det bare princippet. Jeg er født i Danmark. Jeg er dansker. Jeg vil næsten sige, jeg er mere dansk end så mange andre. Jeg går meget op i det. Så det er egentligt derfor.«

Hvad der nu skal ske, hvor hans ansøgning er blevet afvist, har han endnu ikke overblik over.

»Jeg giver i hvert fald ikke op. Nu skal jeg se, hvad jeg har af muligheder, og så skal jeg se, hvad jeg kan gøre,« siger han.

Du kan læse mere om afgørelsen og om de politiske reaktioner HER. Du kan også læse mere om Belal El-Khatibs opvækst og forvandling fra formand for Dansk Folkepartis Ungdom til muslim HER