FRANKRIG: Sent på eftermiddagen onsdag blev det første lig bjærget efter tirsdagens flystyrt over alperne, hvor 150 personer mistede livet.

Det skriver den franske avis Le Monde.

Liget blev ifølge avisen hejst op fra ulykkesstedet af en helikopter, og forude venter bjærgningen af de resterende omkomne.

Flyet var af typen Airbus A320 og blev fløjet af det tyske lavprisselskab Germanwings, da det begyndte at tale i højde fra omkring 10.000 meter til 2.000 meter tirsdag, inden det ramte en bjergside nordvest for Nice i de franske alper. De 150 personer om bord talte 144 passagerer, to piloter og fire kabineansatte. Størstedelen af passagererne kom fra Spanien og Tyskland, og flyet var på vej til Barcelona i Spanien fra Düsseldorf i Tyskland. Én dansker er blandt de dræbte.

BNB