Officielt er der intet nyt om de længe ventede trepartsforhandlinger. Men i det skjulte har finansministeren i øjeblikket underhåndssamtaler med fagbosserne for at lægge grunden til et kommissorium for forhandlingerne

TROR DU, AT DER KOMMER NOGET GODT UD AF TREPARTSFORHANDLINGERNE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Aftalen skal medvirke til at få samfundsøkonomien til at hænge sammen frem til 2020. Målet er at udvide arbejdsstyrken med 20.000 personer, hvilket vil skaffe fire milliarder kroner ekstra i statskassen. Penge, som ifølge regeringsgrundlaget kan bruges til 'arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer i bredeste forstand'.

Teoretisk er det nemt. Det kan for eksempel ske ved at afskaffe to ferie- eller fridage om året. En ekstra arbejdsdag giver cirka to milliarder kroner og et ekstra arbejdsudbud på 10.000 personer.

Ingen St. Bededag kan skaffe penge

Store Bededag har allerede været nævnt som en mulighed. Andre fridage kan også komme i spil. Fridagene har den fordel, at de rammer alle, høj som lav. Hvor imod det mest rammer de lavestlønnede, hvis man f.eks. skal arbejde en time mere om ugen. De højtlønnede har ofte en mere fleksibel arbejdstid.

I praksis er det imidlertid meget vanskeligt. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet peger i Kristeligt Dagblad på, at især fagbevægelsen er skeptisk. Man har netop indgået nogle historisk stramme overenskomster, der giver reallønsfald, regeringen har beskåret efterlønsordningen, og den tidligere regering har forkortet den maksimale dagpengeperiode. Læg dertil, at det offentlige har skåret 10.000 job væk på et år, at arbejdsløsheden er forholdsvis høj – og alligevel er målet at få yderligere 20.000 personer til rådighed for arbejdsmarkedet.

Samtidig viser flere meningsmålinger, at danskerne er imod at afgive fridagen Store Bededag. Men alt tyder på, at den vil ryge alligevel - og at regeringen vil undskylde det med, at man ellers er nødt til at forringe den offentlige service tilsvarende.