Helligdagen står til at ryge i svinget i forårets forhandlinger mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen, skriver Avisen.dk.
Kilder på Christiansborg bekræfter overfor Avisen.dk, at helligdagen er på vej i graven. Fra fagbevægelsen lyder meldingen, at 'alt er i spil'. Ifølge Avisen.dks oplysninger overvejer regeringen at placere St. Bededag på en søndag for at undgå ballade med præster og historikere.
Regeringen har forud for forårets forhandlinger - de såkaldte trepartsforhandlinger - meldt ud, at den ønsker, at lønmodtagerne stiller mere arbejdskraft til rådighed frem mod 2020.
Både på Christiansborg og i fagbevægelsen lyder analysen, at det er langt lettere at øge arbejdskraften ved at afskaffe helligdage end ved at øge arbejdstiden.
SYNES DU, AT ST. BEDEDAG SKAL AFSKAFFES? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN {embedded type="node/polls" id="19913094"}Den ugentlige arbejdstid kan kun øges ved nye overenskomstforhandlinger, der efterfølgende skal godkendes af lønmodtagerne. Hvis man derimod vil øge arbejdstiden ved at afskaffe en eller flere helligdage, kan det gøres ved en simpel lovændring.
- Det er lettere at strege en helligdag end at pille ved den ugentlige arbejdstid, siger Dennis Kristensen, formand for FOA, der holder alle muligheder åbne forud for forhandlingerne.
Den øgede arbejdskraft, som regeringen kræver af lønmodtagerne, svarer til at afskaffe to og en halv fridage.
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, er en af parterne i de kommende forhandlinger. Her er man åben overfor at gøre St. Bededag til arbejdsdag.
- Alting er i spil - både arbejdstiden og helligdagene. Vi har ikke lagt os fast på noget forud for forhandlingerne, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Bente Sorgenfrey understreger dog, at det ikke skal ske med det samme.
- Det ville medføre fyringer, hvis vi øgede arbejdsudbuddet fra 2013. Så det skal ligge længere ude i fremtiden og skal først træde i kraft, når arbejdsløsheden er faldet, siger hun. Forslaget om at nedlægge St. Bededag som helligdag på en fredag vækker forargelse hos Dansk Folkeparti.
- St. Bededag er en meget vigtig helligdag. Den har stor betydning for danskerne. For eksempel er der rigtig mange konfirmationer den dag, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.
- Så afskaf hellere 1. maj. Der er folk alligevel bare i haven, siger han.
Det ventes, at staten vil få to milliarder mere i kassen, hvis St. Bededag afskaffes.
Synes du, at St. Bededag skal afskaffes? Deltag i debatten herunder - de bedste indlæg bliver bragt i BT tirsdag