Hvis man kender sit fasteblodsukker - som man selv kan måle - er det muligt at opnå vægttab uden at skulle tælle kalorier, viser ny forskning

Er dit blodsukker normalt, forhøjet eller lider du måske ligefrem af diabetes? Det kan være altafgørende for, om du kan tabe dig ved at begrænse eller skrue op for bestemte type næringsstoffer i kosten, viser ny forskning som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition.

Resultaterne bliver sammenfattet i en ny bog ‘Spis dig slank - efter dit blodsukker’ af overlæge og professor Arne Astrup ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og cand. scient i human ernæring, Christian Bitz.

Forfatterne kalder forskningen for ‘banebrydende’.

»Vi er kommet til et totalt paradigmeskifte, hvor løsningen ikke er en kur, der er ens for alle - men en slankekur, hvor man inden, man går i gang med at tabe sig, får målt sit blodsukker. På den måde anerkender vi, at folk er forskellige og målretter i højere grad slankekuren til den enkelte. Vi kan sikre en højere grad af succes,« siger Arne Astrup.

Og succes med vægttab er noget mange danskere er sultne efter. Knap halvdelen af den voksne befolkning er i dag overvægtige, og omkring 13 pct. er svært overvægtige og dermed i øget risiko for bl.a. type-2-diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdomme. Ifølge en Yougov for BTMX har en tredjedel af danskerne indenfor det seneste år været på slankekur, mens det kun er godt en tredjedel som er lykkes med et vægttab, sidst de var på kur.

I 1990’erne og langt op i 00’erne skulle man skære ned på fedtet og skrue op for stivelsesrige kulhydrater. Senere kom kure til, der hyldede fedtet og bandlyste kulhydraterne, mens andre mente, at proteiner burde udgøre hovedbestanddelen af måltidet.

I dag er forskerne efterhånden nået til enighed om, der ikke er én kur, som virker for alle, da en lang række parametre spiller ind bl.a. vores blodsukker. Er dit blodsukker let forhøjet, vil man f.eks. tage på af de hurtige kulhydrater fra hvidt brød, ris, pasta og slik. Mens typen af kulhydrater derimod har mindre betydning for ens vægttab, hvis blodsukkeret er normalt, forklarer Arne Astrup.

»Det geniale ved at følge denne type slankekur er, at man spiser sig mæt hver eneste dag, uden at se, hvor store portionerne er. Hvis du f.eks. har et normalt blodsukker, vil du opleve, at kulhydrater mætter rigtig godt. Hvis du har et diabetesblodsukker, bliver du mæt af fedt og protein,« siger han.

Det betyder, at mennesker med normalt blodsukker ifølge professoren kan tabe sig 3-5 kilo mere ved at følge en fedtfattig kostplan i løbet af 8-12 uger, end hvis de følger en kulhydratfattig kostplan, mens dem med diabetes-blodsukker kan tabe sig 5-8 kilo ved blot at skære ned på kulhydraterne.

Efterhånden, som du taber dig, vil dit blodsukker også ændres. Derfor skal kosten tilpasses, hvis man f.eks. går fra at have et forhøjet til et normalt blodsukker og fortsat ønsker at tabe sig.

»Som tommelfingerregel er det en god ide at få sit blodsukker målt, når man har tabt fem kilo, eller hvis man synes, at vægttabet holder op,« siger Arne Astrup.

Kuren er en del af en tendens, hvor behandling af overvægt bliver mere og mere personaliserede. BT skrev for nyligt om at andet dansk forskningsprojekt, hvor man ud fra bakterier i tarmen kan se om folk taber sig ved at spise efter de almindelige kostråd.

Ifølge overlæge Jens-Christian Holm, der er leder af Enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Universitets Hospital, er det eneste sted, man i forhold til overvægt kan begynde at tale personlig medicin, folks gener og tarmbakteriegener, hvor nogen er arveligt disponeret for at udvikle overvægt.

Han har ikke læst bogen, men han frygter generelt at de mange forskellige bøger med nye kure hvad enten det er LCHF, 5:2 eller nu fokus på blodsukker forvirrer folk mere, end de gavner. De er i høj grad baseret på forestillinger om alle mulige typisk mindre evidensbaserede råd og opfattelser og fjerner fokus fra, at vægttab ikke kræver en motiverende bog men en egentlig behandling. For jo, grøntsager, grove kulhydrater, mindre sukker og mere motion er vejen frem, men det kræver mere end det.

»Vi skal forstå overvægt som en sygdom, der kræver livslang behandling. Har kiloene først sneget sig på, vil det være en evig kamp at holde vægten nede. Som overvægtig skal du nå til den erkendelse, at der ikke er nogen vej udenom end at følge en behandlingsplan 24/7 resten af dit liv,« siger han.