Et stik i fingeren kan hjælpe dig til at finde præcis den kur, som giver dig det største vægttab, viser ny dansk forskning

Fremover skal du have målt dit blodsukker og insulinniveau, før vælger en slankekur. Det konkluderer professor Arne Astrup, institutleder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, på baggrund af et stort studie, som han sammen med amerikanske kolleger netop har præsenteret på en stor diabeteskonference i San Diego.

»Vi kan simpelthen gøre vægttabet meget mere effektiv, hvis folk spiser noget, der passer til deres stofskifte,« siger han.

I årevis har fedmeforskere ellers kæmpet med at finde lige præcis den sammensætning af kost, som giver det største vægttab. I 90erne troede forskerne, at den store fedme-skurk var fedt, og derfor blev brødet skrabet for smør. De senere år er det tilgengæld brødet under smørret, der er udpeget som fjenden. Men hverken fedt- eller kulhydratfattige slankekure har vist sig særligt effektive, når man i forskningssammenhæng har afprøvet dem på en større gruppe mennesker. Og det mener Arne Astrup nu at have forklaringen på.

»Vi reagerer simpelthen forskelligt på den samme mad,« siger han.

For mens nogle er rigtig gode til at forbrænde kulhydrater, er andre bedre til at forbrænde fedt. Om man er den ene eller anden gruppe hænger altså sammen med ens blodsukker. Har du et højt blodsukkerniveau, vil du derfor have nemmere ved at tabe dig på en kulhydratfattig kost, mens personer med lavt blodsukker kan have gavn af at skære ned på fedtet.

»25 pct. af overvægtige i befolkningen kan - uden at de oplever at være på kur - tabe sig  6-7 kilo alene ved at putte andre ting i indkøbskurven. De får simpelthen en kost, som mætter dem langt bedre,« siger Arne Astrup.

Resultatet er ikke mindst interessant i forhold til, at man ikke sætter folk på er kur, som modarbejder deres appetit og blodsukker, og derfor kan resultere i en endnu højere vægt.

Skræddersyede vægttab er det “nye sort”, mener professor Berit Heitmann, forskningsleder ved ved enheden for epidemiologisk kostforskning på Parker Instituttet, ​Frederiksberg Hospital:

»Vi ser mere og mere, at man bruger såkaldte biomarkører som f.eks. en blodprøve til at finde ud af, hvilken forebyggelse eller behandling, der er mest gavnlig for den enkelte,« siger hun.

Hun kalder det specifikke studie »kæmpe stort og solidt«:

»Det kan formentlig også være med til at hjælpe overvægtige af med de ekstra kilo. Men den store udfordring er, at de også skal kunne holde vægttabet på langt sigt,« siger hun.

Den udfordring holder Arne Astrup sig også for øjet. Sagen er nemlig, at ens stofskifte kan ændre sig, når man går ned i vægt. Derfor skal skal man også undervejs i vægttabet holde øje med ens blodsukker og insulinniveau, så man ved store ændringer kan tilpasse kosten.

»Ellers risikerer man at tage på igen,« siger Arne Astrup.

Han håber på, at diætister og læger vil tage metoden til sig, men det er også muligt selv at købe en blodsukkermåler på apoteket.