Livsstilsændringer har en positiv effekt på type-2-diabetes-patienter, men danske eksperter advarer mod at droppe medicinen mod diabetes.

Kan mere grønt på gaflen og flere kilometer i løbeskoene gøre diabetespatienter raske? Det spørgsmål diskuterer forskere i hele verden. Herhjemme har seere på DR i årets første måneder i tv-programmet ’U-turn’, kunnet følge Chris MacDonald og en gruppe diabetespatienter under et forskningsprojekt på Rigshospitalet. Samtidig lander en ny bog på de danske hylder, hvor lægen bag 5:2 kuren, Michael Mosley, præsenterer en effektiv kur, der på otte uger kan fjerne diabetes og forstadier til sygdommen.

Er videnskaben ved at gøre op med ideen om, at diabetes er en sygdom, som ikke kan kureres? Det mener Bente Klarlund, der er leder af forskningsprojektet på TrygFondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet.

»Med forstadier til diabetes ved vi helt sikkert, at man med en sund livsstil kan undgå, at det udvikler sig til diabetes. Er man tidligt i sin diabetes, er der absolut også lovende resultater – både vores egne og andres – der tyder på, at man kan komme af med diabetes igen,« siger hun.

Flere med diabetes

På 15 år er antallet af diabetikere i Danmark næsten tredoblet. Sygdommen øger bl.a. risikoen for hjerte-kar-sygdomme markant og forkorter levetiden. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen havde 220.500 danskere i 2015 type-2-diabetes, mens Diabetesforeningen forventer, at op mod 200.000 har sygdommen uden at vide det. Fremtiden ser ikke ligefrem lysere ud. 750.000 danskere skønnes at have forhøjet blodsukker – et forstadie til type-2-diabetes også kaldet prædiabetes, som hos 30-40 pct. vil udvikle sig til diabetes inden for tre til fire år. Men nu tyder forskningen altså på, at det kan trænes væk.

Ud af de 64 patienter, der i studiet fra Rigshospitalet fik hjælp til en sundere livsstil med sund mad, god søvn og seks timers motion om ugen, har 56 pct. oplevet så store ændringer i deres blodsukker, at de ikke længere har brug for diabetes-medicin. Endnu ved man dog ikke, om det også holder på længere sigt.

Marit Eika Jørgensen, forskningsleder ved Steno Diabetes Center, er enig i, at man på et relativt tidligt stadie af diabetes kan normalisere patientens blodsukker, hvis patienten taber sig.

»Men har man diabetes, betyder det ikke noget for langtidsudsigterne. Medicinsk behandling er på det tidspunkt vigtigt, så man tager fat på de kar-skader, der er opstået,« siger hun.

Det er derfor vigtigt, at medicinen ikke bliver set som skurken.

»Vi skal selvfølgelig tale livsstil med vores patienter, fordi det giver et lettere liv med diabetes, hvis du er bevidst om, hvad du spiser. Men vi har ikke som målsætning, at de skal komme ud af medicin, og jeg forstår ikke, at man f.eks. i et program som ’U-turn’ gør medicin til et symbol på, at det er træls at have diabetes, og at man partout skal ud af det,« siger hun.

Bente Klarlund understreger, at målet med forskningen ikke har været at smide medicinen, men at patienterne får normalt blodsukker og fjernet det farlige fedt omkring maven, som øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, demens og kræft.

»Faktisk tror jeg, at alt for få får den medicin, de skal have. Men det ser samtidig ud til, at der et stort potentiale i intensive livsstilsændringer, som vi ikke udnytter fuldt ud,« siger hun.

LÆS MEGET MERE OM MICHAEL MOSLEY OG KUREN I BT PLUS LIGE HER: