KOMMENTAR

Pierre-Emile Højbjerg er en mand, der går sine egne veje. Det er efterhånden svært at være i tvivl om.

Den unge landsholdsprofil er i disse dage part i konflikten mellem DBU og landsholdet. På papiret burde han derfor være på sine holdkammeraters side, men det er der ikke meget, der indikerer i de udtalelser han onsdag gav til BT.

»For mig personligt vil jeg aldrig nogensinde tage hjem og spille på det danske landshold, fordi jeg får 20.000 kroner mere. Helt ærligt. Hvis de (DBU, red.) sagde til os, vi skulle spille gratis mod USA og Frankrig, havde jeg også gjort det,« sagde Højbjerg, inden han gik videre til at kalde konflikten ’useriøs’ og ’ikke pengene værd’.

Pierre-Emile Højbjerg er en forrygende fodboldspiller og en fyr, man som udenforstående ikke kan lade være med at holde lidt af. Han er umiddelbar, han har sine meningers mod, og han er på ingen måde bange for sin egen skygge. Han er kort sagt en type, der burde være flere af på og omkring det danske landshold.

Med fare for at lyde usolidarisk, kan jeg kun bifalde, at han træder lidt ud af rækkerne og siger det, de fleste af os andre tænker. Spillerne og Spillerforeningen vil – udadtil - give det udseende af, at der er fuld opbakning til den linje, der lægges overfor DBU i forhandlingerne om en ny landsholdsaftale. Men selvfølgelig er der ikke det. Der er sprækker i ethvert fundament – det er der også blandt spillerne.

Det har Pierre-Emile Højbjerg nu bevist med al mulig tydelighed. Men det kan – desværre – koste den 19-årige københavner.

Spillerforeningen og dennes soldater i toppen af landsholdet hierarki ønsker ikke den slags sprækker udstillet i offentligheden. De vil fremstå som en samlet enhed – det stiller dem også bedre i forhandlingerne. Men det har Højbjerg nu ødelagt. Højbjerg, der er en af landsholdets største profiler og en mulig kommende anfører, kalder groft sagt deres ’arbejdskamp’ for useriøse barnelege.

Udmeldingen har ophidset både Spillerforeningen – og noget vigtigere – spillerne i toppen af landsholdets hierarki. Lars Jacobsen, William Kvist, Christian Eriksen og Daniel Agger er irriterede over Augsburg-spillerens udmeldinger. Forståeligt nok, når man tænker på, hvad det er, de kæmper for og prøver på.

Der er ingen tvivl om, at Højbjergs udtalelser skaber en form for splittelse i landsholdstruppen.  Det er derfor oplagt at forestille sig, at der skal klinkes nogle skår, når han på søndag mødes med Kvist, Agger og co. i landsholdslejren.

Pierre-Emile Højbjerg har uden tvivl ment, hvad han har sagt. Men han har sagt dem i den bedste mening. Frem for alt vil han bare spille fodbold. Uden at tænke på bonusordningner og ungdoms- og kvindelandsholdsspillere. Det kan han tillade sig. Men det kan landsholdets spillerråd, der skal kigge på det større billede, af naturlige årsager ikke.

Jeg kan blot håbe på, at de to ståsteder kan mødes et sted i midten. Ellers kan vi stå overfor et landshold, der ikke bare er i krig med DBU – men også med sig selv.