Divisionsforeningen frygter ikke at skulle sende millionregning til klubberne som følge af striden om varemærkestrategien for Superligaen, fordi Spillerforeningen ikke har taget højde for omkostninger

I Divisionsforeningen er man langtfra tilfreds med afgørelsen i både Fodboldens Voldgiftsret og siden Arbejdsretten, som betød, at Spillerforeningen fik medhold i, at Divisionsforeningen forbrød sig mod overenskomsten ved at udvikle en varemærkestrategien uden Spillerforeningens medvirken. Men sagen kommer ikke til at koste Superligaklubberne mange penge, for der kan slet ikke blive tale om et millionbeløb, som tilfældet var med feriepengesagen, mener direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen:

- Fodboldens Voldgiftsret har lavet en afgørelse. Men vi ser det ikke umiddelbart som, at det kommer til at koste dansk fodbold penge bagudrettet. Det gør vi ikke, fordi omkostningerne af etableringen, lanceringen og driften af Superliga-varemærket overstiger indtægterne.

Spillerforeningen har i retsdokumenterne fremlagt et krav på over 25 mio. kr. Bekymrer det dig slet ikke?

- Det koster penge at etablere og udvikle Superligaen som brand. Man skal også tænke på, at når man har sponsorater, så ilægges en hel række ydelser, som heller ikke er gratis. Så der er mange omkostninger forbundet med det.

Hvorfor valgte I den sjældne mulighed at appellere til Arbejdsretten?

- Vi følte ikke, sagen var rimeligt belyst. Ellers havde vi heller ikke indgivet sagen for Arbejdsretten. Men vi respekterer første del af kendelsen.

Er det en tilfældighed, at I opsiger overenskomsten med Spillerforeningen ni dage efter afgørelsen i Arbejdsretten?

- Det kan man vel godt sige. Vi har haft en del sager, og vi ønsker en mere klar overenskomst, som ikke kan tolkes forskelligt. Vi har ingen ønsker om ikke at overholde vores aftaler, men der har været mange ting, som man har kunne tolke forskelligt.

Kan det dårlige klima mellem jer og Spillerforeningen få betydning i de kommende overenskomstforhandlinger?

- Der er ikke noget klima i sådan slags forhandlinger. Det er ikke sådan, at jeg forventer, at man laver en konflikt på bagudrettede sager. Det ville i så fald være første gang i verdenshistorien. Vi har et ønske om en ny overenskomst. Den gamle er 10 år. Det tvivler jeg på, at man ser noget andet sted på det danske arbejdsmarked. Den er formuleret i en helt anden tid af nogle andre ledere, end der er i dag.

Kan klubberne overhovedet give spillerne mere?

- Man har krav på det, man har krav på. 60 procent af klubbernes samlede omsætning går til spillerne. Det er ikke sådan, at der står aktionærer og skovler penge ind. Populært sagt får spillerne alt, men vi er ikke ude på at forringe spillernes nuværende vilkår. Vi ønsker reelt set udelukkende en overenskomst, hvor man kan være sikker på det, der er aftalt.

Frygter du, at tingene kan ende i en konflikt allerede i august?

- Jeg kan kun svare for vores del, og vi har ingen interesse i en konflikt. Vi har opsagt overenskomsten, så den udløber 1. juli, og derfra ophører fredspligten. Så kan man hypotetisk godt strejke eller lockoute. Men vi koncentrerer os om at lave den bedst mulige aftale for dansk fodbold i fremtiden. Dér ligger vores fokus.