Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.
Bogen guider dig til at genopfinde dit arbejdsliv og finde modet til at søge nye udfordringer.
KØB DAGENS BT ELLER LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele dagens uddrag - i dag fra 'Kunsten at skifte spor - genopfind dit arbejdsliv'
Du får også et boguddrag fra:
’Daytrader - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier’ af Christian Kongsted og Erik Bork
’Bedrageri for begyndere - Mit lynkursus i internationalt diplomati'
’FIFA-banden - afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden’
'Jomfruhinder og jihab- hvorfor mellemøsten har brug for en seksuel revolution'
’Sådan får du Ole Henriksens hjerne’ af Ole Juncker
Undercover. Jeg var Fatma i Danmark’ af Marie Louise Toksvig
’Elizabeth er forsvundet’ af Emma Healey
'Hjertet bløder. Arabisk forår og opløsning' af Naser Khader
’Blitz’ af Agnete Friis
’En mand der hedder Ove’ af Fredrik Backman
’Tarme med charme’ af Giulia Enders
'Dagbogen fra Guantanamo' af Mohamedou Ould Slahi med Larry Siems
Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.
Bogen guider dig til at genopfinde dit arbejdsliv og finde modet til at søge nye udfordringer.
Du får også et boguddrag fra:
’Daytrader - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier’ af Christian Kongsted og Erik Bork
’Bedrageri for begyndere - Mit lynkursus i internationalt diplomati'
’FIFA-banden - afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden’
'Jomfruhinder og jihab- hvorfor mellemøsten har brug for en seksuel revolution'
’Sådan får du Ole Henriksens hjerne’ af Ole Juncker
Undercover. Jeg var Fatma i Danmark’ af Marie Louise Toksvig
’Elizabeth er forsvundet’ af Emma Healey
'Hjertet bløder. Arabisk forår og opløsning' af Naser Khader
’Blitz’ af Agnete Friis
’En mand der hedder Ove’ af Fredrik Backman
’Tarme med charme’ af Giulia Enders
'Dagbogen fra Guantanamo' af Mohamedou Ould Slahi med Larry Siems
Fremtidens arbejdsmarked - Et kig i krystalkuglen
Føler du dig usikker på, hvilken rolle du kan komme til at spille på fremtidens arbejdsmarked? Så er du ikke alene. Vi har bedt nogle eksperter om at kigge i krystalkuglen og give et bud på, hvordan du forbereder dig på fremtidens krav – og samtidig tager hensyn til dine egne ønsker og drømme.
Forleden fandt Birgitte, den ene af forfatterne til denne bog, et gammelt billede fra hendes praktiktid på Frederiksborg Amts Avis for over 30 år siden. Det var et sort-hvid foto, der forestiller hende bag skrivemaskinen.
Få år efter blev hun færdig med sin uddannelse og ansat på avisens kulturredaktion, og da var skrivemaskinerne væk. I stedet havde alle journalister fået en stor grim computer. Et kæmpe fremskridt, mente cheferne. Det skulle den nye teknologi vise sig at blive, men computerne fungerede ikke specielt godt i starten. I løbet af en arbejdsdag dukkede ofte en tegning af en bombe op på skærmen, et tegn på, at alt det, hun ikke havde nået at gemme, gik tabt. Internet og e-mail var stadig ukendte fænomener, og avisens anmeldere sendte derfor fortsat deres tekster ind på telefax eller ringede dem ind, hvorpå Birgitte skrev dem ind på computeren. En ret langsommelig affære. Når hun skulle layoute den daglige kulturside, brugte hun også stadig lineal og lommeregner, og senere stod hun sammen med en typograf i trykkeriet og brød siden om. Ligesom kultursidens billeder naturligvis blev fremkaldt af fotograferne i mørkekammeret eller blev fundet frem fra skufferne i det klaustrofobiske fotoarkiv bag redaktionssekretariatet.
Birgittes 16-årige tvillingedøtre kom nysgerrige hen, kiggede på det gamle billede og lyttede en smule utålmodigt til hendes beskrivelse af, hvordan hendes arbejde foregik dengang.
»Hold op, hvor lyder det besværligt,«sagde de og sukkede lettede ved tanken om, hvor meget nemmere alting er nu med bærbare computere og de iPhones, som de aldrig slipper af syne.
På få årtier har den nye teknologi revolutioneret vores hverdag – på godt og ondt.
I takt med computernes indtog forsvandt typograferne efterhånden fra Frederiksborg Amts Avis. Trykningen af avisen blev lagt ud til et sparsomt bemandet trykkeri langt væk, og redaktionen flyttede til meget mindre lokaler. Senere, da det blev almindeligt at bruge e-mail og internet, forsvandt også de sekretærer og assistenter, der havde taget sig af korrespondance og arkiv.
Papiravisen lever endnu, men alle regner med, at dens dage er talte.
Skåle med kollegaer i Shanghai
Denne lille udflugt ned ad mindernes allé er bare ét eksempel på, hvor hastigt arbejdsmarkedet forandrer sig. Fag og brancher uddør, og nye kommer til. Eftersom vi også lever længere, forventes vi at blive længere på arbejdsmarkedet.
Men samtidig er 25 år-jubilarerne ved at blive en uddøende race. Den teknologiske udvikling har gjort, at vi er nødt til hurtigt at kunne omstille og indrette os på nye opgaver og nye job. Det vil blive mere og mere almindeligt, at vi skifter fag og karriere undervejs i livet, måske endda flere gange, og lægger efter- og videreuddannelser til den uddannelse, vi har i forvejen.
Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl beskriver det på den måde, at fremtidens arbejdsmarked bliver mere flydende. Gamle regler, vaner og traditioner for, hvordan vi arbejder, udskiftes med nye. For eksempel vil vi se en endnu mere udtalt tendens til, at vi arbejder på alle tidspunkter af døgnet og ofte lidt hele tiden.
Mange job kan ikke længere puttes i kasser og klares på 37 timer. Hvis der sidder en person i Shanghai og arbejder videre på dit oplæg til en stor kunde, kan du ikke sige nej, når han ringer og mangler lidt input klokken 23 om aftenen. Det betyder så også, at vi selv må sørge for at skabe frirum og pauser midt i det flydende,” siger hun.
Hun forudser, at vi i stigende grad vil få virtuelle kollegaer. Folk, som befinder sig på den anden side af kloden, og som vi skal lære at samarbejde med, selv om vi kun møder dem via e-mail og skype. Måske kommer der store skærmvægge på kontorerne, så vi får en oplevelse af at sidde sammen med dem og kan skåle med dem i kaffe.
Samtidig vil globaliseringen fortsat betyde, at job og opgaver flytter derhen, hvor arbejdet kan udføres bedst og billigst lige nu. For eksempel til Indien og Kina.
Ifølge Anne-Marie Dahl har vi ikke en chance for at kæmpe imod den tendens.
»Når de nye robotter bliver tilstrækkeligt udviklet, vil der igen ske store forandringer. Det er bestemt ikke umuligt, at en læge i New York i fremtiden vil kunne operere på en patient i Bjerringbro, eller at robotter kører vores taxaer,« siger hun.
Derfor er det på høje tid, at vi ser os omkring og prøver at finde ud af, hvad vi så skal leve af.
Det, der altid vil være brug for
Lige meget hvor dybt vi kigger i krystalkuglen, kan vi kun gætte på, hvilke nye job der dukker op hen ad vejen, hvilke der vil blive ved med at være her, og hvilke der forsvinder.
Vi ved, at der fortsat vil være store opgaver i verden, som skal løses.
Som Lars Goldschmidt, der har været direktør i arbejdsmarkedsstyrelsen (2000-2003) og i Danmarks Industri (2008-2014), gjorde os opmærksom på, vil verden blive ved med at have brug for folk, der er dygtige til at skaffe fødevarer, energi og vand til verdens befolkning. Vil man være sikker på at have noget at lave fremover, anbefaler han, at man søger ind på nogle af de områder.
Så er der alle de fag, som kun kan udføres i lokalområdet.
I denne bog har vi talt med en, der skiftede spor og blev skolelærer. Et klogt valg, for skolerne forsvinder i hvert fald ikke lige med det samme. En anden er blevet sygeplejerske, hvilket der uden tvivl også vil være brug for langt ud i fremtiden, selv om støvsuger- og plejerobotter for længst er opfundet.
I det hele taget kan mange lokale opgaver heldigvis fortsat ikke udføres i Indien eller Kina. I denne bog kan du også møde en arkitekt, der fandt ud af, at hun kunne bruge sine kompetencer til små, lokale bygge- og ombygningsopgaver i sit nærområde. Og en caféejer, der opdagede det eviggyldige i at kunne servere en god kop kaffe der, hvor folk kommer forbi på vej til og fra arbejde.
Meget andet er usikkert.
Forleden mødte Birgitte en IT-medarbejder, som har specialiseret sig i at lave hjemmesider.
»Dit job må da være fremtidssikret,« sagde hun til ham.
”Nej, nej,” svarede han. »Mit job vil blive flyttet ud til Indien, inden der er gået fem år. Derude er medarbejderne meget billigere i drift og superdygtige. Men inderne og kineserne vil aldrig komme til at kunne skrive fejlfrit dansk, og dansk uddør nok ikke som sprog lige med det første, så det er da jer journalister, der er sikre på at have noget at lave i mange år.«
Ikke lige den fornemmelse, vi i journalistbranchen har. Stort set alle aviser og blade taber jo læsere og oplag, og arbejdsløsheden er stigende.
»Men der dukker nok nye medier op på nettet, som snart suger alle journalister til sig,« mente IT-medarbejderen.
Vi har lov til at krydse fingre.
Ingen tid til selv at lufte hund
»Fremtidens arbejde er alt det, vi endnu ikke ved, hvad er, men som vi skal finde på. Det eneste sikre er, at vi skal være endnu mere innovative, kreative og opfindsomme, end vi er nu,« siger fremtidsforskeren Anne-Marie Dahl.
Gode ideer, begejstring og iværksætterånd går nemlig aldrig af mode. Det er alle, vi har talt med, enige om.
Anne-Marie Dahl nævner designeren Karen Kjældgård-Larsens idé til at nyfortolke blomsterne på det musselmalede Royal Copenhagen porcelæn som et strålende eksempel. Allerede da designeren var 12 år gammel, drømte hun om at blive porcelænsmaler og studerede det musselmalede stel. Senere fandt hun på at forstørre blomsterne op, gjorde ideen til sit afgangsprojekt fra Danmarks Designskole, tog det under armen og bankede på døren hos Royal Copenhagen. Det førte til lanceringen af det populære stel, Blå Mega Riflet.
Hvilket kun viser, at idéer fortjener at se dagens lys og blive behandlet med respekt, også selv om de er skøre og som udgangspunkt ikke ser ud af ret meget.
Et andet godt eksempel er den ide, som Sophie Trelles-Tvede fik bare 19 år gammel, mens hun læste på universitetet. Hun blev irriteret over de stramme hårelastikker, der gav hende hovedpine og en grim markering i håret. I stedet klippede hun spiralledningen af en telefon og prøvede, hvordan den fungerede. I dag har hendes spiralformede hårelastikker udviklet sig til en millionforretning og sælges i over 40 lande.
Den form for kreativ produktudvikling vil komme til at fylde meget mere i fremtiden, mener Anne-Marie Dahl.
Desuden tror hun, at der vil opstå et kæmpestort, nyt marked for serviceydelser af alle slags. Jo mere flittige, de kreative og produktudviklende skal være, jo mere får de brug for hjælp til at få deres tilværelse til at glide nemmere. Der vil blive brug for flere coaches, psykologer, massører, restauratører, takeaway-steder, personlige trænere, diætister, gartnere, kokke, hundeluftere og meget andet.
Oplevelsesøkonomien tror hun også vil vokse. Når vi endelig har fri, vil vi underholdes og have spændende oplevelser af høj kvalitet. Vi vil se velproducerede tv-serier, læse gode bøger, høre dejlig musik og lytte til udviklende foredrag. Og vi bliver mere og mere villige til at betale store summer for at få en ferie, der lever op til lige netop vores individuelle behov og drømme.
Bange for ikke at slå til
Har du svært ved at se dig selv på sådan et arbejdsmarked?
Det er der mange, der har, og det er helt forståeligt, siger Anne-Marie Dahl.
»Udviklingen er voldsom, og det er gået utroligt stærkt. Ikke mindst fordi finanskrisen kom og satte turbo på. I industrisamfundet blev vi belønnet, hvis vi var stabile og arbejdsomme. Det afløstes op gennem 1980-90’erne af informationssamfundet, og der skulle vi nok klare os, hvis vi bare fik en uddannelse og var kloge nok. I dag udvikler vi os hen imod oplevelsesøkonomien, innovationssamfundet, eller hvad vi vælger at kalde det. Nu er en uddannelse ikke længere en garanti, og der er opstået nye, udefinerbare krav om at være god til at samarbejde og dele viden, være empatisk og have fornemmelse for, hvad andre har brug for. Det er en skræmmende omstillingsproces. Især hvis man er vant til at være eksperten, der ved bedst.«
Anne-Marie Dahl møder mange, der er bange for ikke længere at kunne slå til. En interviewundersøgelse, hun har gennemført, viser, at de unge er ret fortrøstningsfulde.
Til gengæld ved hun, at generationerne fra 35 år og opefter føler sig på usikker grund.
»Det er alle os, der troede, at hvis vi bare tog en uddannelse, opførte os ordentligt og var loyale medarbejdere, så gik det nok. Vi aner ikke, hvilke kompetencer der bliver brug for i fremtiden, og har konstant en fornemmelse af, at der kan dukke ny viden op lige om lidt, som gør vores egen forældet. Vi er bange for at komme til at føle os afklædte og er nervøse for, om vi kan kaste de ting, vi har arbejdet med, ind i en ny sammenhæng. Det kan opleves som meget krævende, især for dem, der kan lide faste rammer.«
For at komme ud over sin frygt og nervøsitet, mener hun, det er vigtigt at se udviklingen i øjnene og erkende, at, ja, det er hårde betingelser. Men der er ikke andet at gøre end at indrette sig på dem. Man må gøre sig endnu mere bevidst om, hvad man har at byde ind med af kompetencer og lære at sælge sig selv bedst muligt. Ved kompetencer forstår hun meget mere end det, man har lært på en uddannelse. Det er eksempelvis også det at være god til at få idéer, kunne holde styr på større projekter, være en solid holdspiller og have evnen til at sprede glæde og entusiasme omkring sig.
Masser af frie agenter
De store arbejdspladser vil fortsat eksistere, men de vil blive suppleret af en underskov af mindre firmaer og frie agenter, mener hun. Den udvikling er allerede i fuld gang.
»Jeg ser en stærkt øget tendens til, at folk finder sammen i nye former for arbejdsfællesskaber. Et ord som ’kontorhotel’ fandtes vist ikke i ordbogen for ti år siden, nu popper de op overalt.«
Selv kastede Anne Marie Dahl, der er uddannet i statskundskab, sig ud på det dybe vand som selvstændig for ti år siden. Valget blev nemmere af, at hun mistede meget af glæden ved sit daværende job som visionær fremtidsforsker, da hun hele tiden skulle registrere, hvad hun foretog sig.
»Jeg er meget innovativ, og al den registrering og kontrol dræbte min evne til at tænke ud af boksen. Jeg tror, der er mange i dag, som har den slags frustrationer og føler sig presset af dem.«
Hun havde ellers altid forestillet sig, at hun skulle være ansat i det offentlige hele livet, og regnede med at ende som kommunaldirektør. I stedet valgte hun nu at få foden under eget bord.
»Som selvstændig stod jeg pludselig ansigt til ansigt med de frie markedsmekanismer og tænkte: Gad vide, om kunderne vil bruge mig? På den anden side var jeg nok mere forberedt, end jeg var klar over. Min far var selvstændig erhvervsdrivende, og jeg har arbejdet i syv år i Landboforeningen med landmænd, som har en stærk selvstændighedskultur. Så jeg tror, det var blevet listet ind i mit system lidt efter lidt.«
Vi skal blive ved rigtig længe
Alle prognoser peger på, at der kommer til at mangle arbejdskraft i Danmark om nogle år. Det betyder, at de ældre skal bidrage så længe, de kan, hvis vi skal bevare vores velfærdssamfund
»Og læring vil blive en livslang proces,« siger Anne Marie Dahl. »Allerede i dag er den viden, som vi fik for tyve år siden, forældet. Jeg tror ikke nødvendigvis, at alle kommer til at tage flere uddannelser i løbet af deres liv. Men man er nødt til at opgradere sine kompetencer løbende og skal indstille sig på at skifte karriere en eller flere gange. I dag opfatter vi det stadig som hårdt, hvis nogen har arbejdet et sted i 23 år og bliver nødt til at skifte spor. I fremtiden bliver det vilkårene for alle, hvad enten vi kan lide det eller ej.«
I takt med at vi får flere fysisk sårbare ældre på arbejdsmarkedet, mener hun, der vil komme flere fleksible seniorordninger. Det kan være noget med at arbejde tre dage om ugen eller på et projekt i tre måneder og så til gengæld bagefter have tid til at passe børnebørn.
»Måske kan man på den måde blive ved med at arbejde, til man er 80. Sådan ser jeg i hvert fald mit eget arbejdsliv,« siger hun.
Ret meget på egen hånd
Hvad så, når du har set fremtiden i øjnene og skal til at støve drømmen om at skifte spor af? Hvor går du hen og får svar på alle de spørgsmål, der uvægerligt opstår undervejs? Spørgsmål, som det kan være svært at stille til den arbejdsgiver, du er ved at forlade, og som måske nødig vil give slip på dig. Eller til den faglige organisation, som kan risikere at miste dig som medlem.
Faktisk er det slet ikke nemt at få karriererådgivning, hvis du allerede er i job og har været det i nogle år. Selvom politikere og erhvervsfolk råber op om, at vi skal være fleksible og omstillingsparate, er der paradoksalt nok skåret kraftigt ned på mulighederne for at blive vejledt i offentlig regi. Den slags er mest forbeholdt de unge eller ledige.
Lektor Lene Poulsen, der er ekspert i karrierevejledning på professionshøjskolen University College Capital (UCC), mener, at det er en stor mangel.
»I dag er vores arbejdsliv jo fyldt med overgange eller transitioner, som vi kalder det. De færreste følger en lige linje fra A til B, snarere er de på en lang og uforudsigelig rejse med tilvalg, fravalg, muligheder, tilfældigheder og kompromiser. Man kan med rette spørge, om vi vælger vores karriere, eller om den vælger os,« siger hun og medgiver, at der tit kan være brug for at få gode råd undervejs.
I princippet kan alle henvende sig i kommunernes jobcentre. Men i praksis har centrene slet ikke ressourcer til den åbne, uvildige samtale, som mange har brug for.
» Tid og rum til processen er meget vigtigt, når man står midt i et karriereskift. Ønskescenariet kunne være uafhængige karrierecentre, hvor alle kan gå ind fra gaden og få råd og vejledning. Sådan nogle har vi haft tidligere, men de blev lukket, selv om de egentlig var en succes,« siger hun.
Lige nu er du derfor ret meget på egen hånd, selv om du selvfølgelige kan få vejledning på uddannelsesinstitutionerne, og i de karrierecentre og HR-afdelinger, der findes på især store arbejdspladser og i de faglige organisationer.
Og heldigvis kan du også få hjælp og inspiration i denne bog.
Husk, at din nye arbejdsidentitet ikke er en skjult skat, som du skal opdage alene ved at vende blikket godt og grundigt indad. Det er vigtigt, at du også kommer ud og ser dig omkring, så du kan få øjnene op for nye muligheder og prøve dem af.