Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan stå klar til familiens patriark …

KØB DAGENS BT ELLER LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele dagens uddrag - i dag fra 'Sort land' af  Ahmad Mahmoud

Du får også et boguddrag fra:

  • 'Enhjørningen' af Steffen Jacobsen

  • 'Kunsten at skifte spor - genopfind dit arbejdsliv' af Ulla Schade og Birgitte Bartholdy

  • ’Daytrader - Danmarks bedste børshandlere afslører deres strategier’ af Christian Kongsted og Erik Bork

  • ’Bedrageri for begyndere - Mit lynkursus i internationalt diplomati'

  • ’FIFA-banden - afsløringen af Sepp Blatter og den korrupte fodboldverden’

  • 'Jomfruhinder og jihab- hvorfor mellemøsten har brug for en seksuel revolution'

  • ’Sådan får du Ole Henriksens hjerne’ af Ole Juncker

  • Undercover. Jeg var Fatma i Danmark’ af Marie Louise Toksvig

  • ’Elizabeth er forsvundet’ af Emma Healey

  • 'Hjertet bløder. Arabisk forår og opløsning' af Naser Khader

  • ’Blitz’ af Agnete Friis

  • ’En mand der hedder Ove’ af Fredrik Backman

  • ’Tarme med charme’ af Giulia Enders

  • 'Dagbogen fra Guantanamo' af Mohamedou Ould Slahi med Larry Siems

Hver dag udvælger BT i samarbejde med Peoples'Press en rigtig god bog og giver dig et uddrag. På den måde kan du let finde ud af,om bogen skal være en del af din sommerlæsning denne sommer.

Sort land er et kig ind gennem tillukkede og friturefedtede persienner til en indvandrerghetto i Danmark – et parallelsamfund, hvor egne love og regler hersker. Et rystende billede af ghettolivet, hvor vold er daglig kost på lige fod med de arabiske retter, der tilberedes af kvinderne 24/7, så de kan stå klar til familiens patriark …

KØB BOGEN HER: 'SORT LAND' AF AHMAD MAHMOUD

På trods af min umættelige nysgerrighed og utallige biblioteksbesøg kneb det i hele min skoletid med de fundamentale færdigheder som grammatik, stavning, læsning, regning og så videre. Min ældste søster var derimod et naturtalent. Ved afgangseksamen i niende klasse fik hun 13 i mundtlig dansk. Mundtlig dansk! Hun var fem år, da hun kom til Danmark, så netop mundtlig dansk var et fag med udfordringer. Og hun var ikke kun dygtig til dansk. I de naturvidenskabelige fag som matematik, fysik og kemi brillerede hun også. Hvis en af os syv søskende nogensinde har haft en realistisk chance for at blive astrofysiker, så var det min søster. Skole og lektier var aldrig en byrde for hende. Hun elskede det og har altid været en af de bedste i klassen.

Telefonen ringer. Det føles som et lyn, der slår ned. Den sidste tid har luften stået stille og været ladet med elek-tricitet. Det var allerede i den tidlige alder af ti år, at jeg begyndte at tænke i alternativ energi. Tænk, hvis man kunne tappe den globale atmosfæriske strømkreds. Hvis det var muligt, så kunne man tappe de elektriske udladninger fra lejligheden og forsyne Askerød med energi det næste år. Telefonens kimen giver dog ikke den afspænding som normalt efter et lyn. Tværtimod bliver stemningen endnu mere stille og anspændt – det er kun min fars stemme, man hører.

»As-salam alaykum.« Pause. Min far lytter. »Ja, I skal være velkomne.« Jeg er spændt. Hvem er det, der kom-mer? Hvordan ser han ud? Er det en god familie? Er han flink? Bliver han en god mand for min søster?

Der er egentlig ingen, der har fortalt os, at det er en mand, der kommer for at bese min ældste søster. Vi ved det bare. Hun er seksten år og går i 1. g. på Greve Gym-nasium, og så er det vel på tide at blive gift.

Det er ikke svært at finde en bejler, men hvis man et øjeblik betragter metoden udefra, så fremstår den i sin forfinede kompleksitet som en værdig modstander til world wide web. Det er hyperkommunikation uden brug af elektroniske medier; det eneste hjælpemiddel er telefonen. Strukturen er ikke lineær, men afspejler et stort netværk.

Alle i det kulturelle fællesskab i Askerød ved, at min far har en giftemoden datter. Kvinderne taler og holder gang i netværket, som er fuldstændig opdateret og troværdigt – mange kommunikationsmedarbejdere kunne lære noget her. Denne information spredes så på tværs af geografiske, men ikke kulturelle grænser. Det er et lukket kredsløb.

I andre familier med mænd, der vil have sig en kone, er man opsøgende. Man leder efter passende kvinder, hvilket i øvrigt godt kan få én til at tænke over, hvornår man begynder at være en kvinde og ikke et barn? Mændene ringer ikke selv, for det er værgens ansvar at formidle kontakten til pigernes far. En værge er i den sammenhæng familiens overhoved. Det har intet at gøre med forældremyndighed, ligesom det ingen betydning har, om man er fyldt atten år og dermed selv er myndig. Overhovedet formidler kontakten, så i virkeligheden har man et problem, hvis man hverken har en far, onkel eller storebror.

Min mosters søn fra Libanon havde det problem, li-gesom min moster selv havde et problem med at få afsat sin søn. Der var ingen ældre søskende, og faren var død. Vi var på ferie i Libanon, og min mor ville hjælpe sin søster. Alt for familien. Hjælpen bestod i at få hendes nevø, altså vores fætter, gift. Min mor tilbød min søster. Fætter og kusine. Man må hjælpe hinanden i familien, og så ved man desuden, hvad man får. Min søster var ikke meget mere end femten år, og som den gode og loyale datter hun var og stadig er, indvilligede hun i giftermålet.

Jeg husker, at forlovelsen var stille. Hensigten var at reservere hende, så han senere kunne komme til Danmark og blive gift. To fluer med ét smæk for min moster. Sønnen blev gift, og et par år efter kunne han sende penge hjem til hende. Set i bakspejlet ville skrækscenariet være, at min søster blev i Libanon. Det er normalt, at en mand bliver hos sin familie, og kvinden må indstille sig på at flytte. Når hun bliver gift, er det svigerforældrene, der bestemmer – og manden, selvfølgelig. Jeg ved ikke, om det var frygten for at efterlade hende i Libanon eller det forkerte i det tætte familiære bånd, der fik min far til at afbryde forlovelsen. Det er heller ikke væsentligt. Det væsentlige var, at dette syge foretagende ikke blev til noget.

Det er storebroren til en mand fra Helsingør, der rin-ger. Informationen om min giftemodne søster er altså i hvert fald nået godt 60 km nord fra Hundige. Vi kender intet til familien, og min far spørger ikke engang til, hvorfra manden kender til, at hans datter er giftemoden. Det er blot en konstatering af, at netværket virker, som det skal. Ikke fordi der har været tvivl.

Børnene bliver ikke involveret i den efterfølgende proces. Jeg kan ikke med sikkerhed sige, om min søster bliver inddraget nu, men jeg husker det ikke, og jeg mener bestemt ikke, at det er procedure, at kvinden har noget at sige i det detektivarbejde, som nu følger. Netværket bliver aktiveret igen. Man skal vide, om den pågældende familie er god, og her især den måske kommende ægtemand.

Der er flere kriterier, der skal være opfyldt for at blive bedømt ’god’. Først og fremmest er det vigtigt, at han er en god muslim. En god muslim skal bede fem gange om dagen. Han må ikke drikke, ligesom han ikke må hore, i hvert fald ikke åbenlyst – han er jo trods alt en mand. Det forventes, at både kvinden og manden er rene, når de indgår ægteskab. Alligevel må man gå ud fra, at manden allerede har ’prøvesmagt’. Prøvesmagt de kvinder, som han afskyer, netop fordi de lader ham gøre det.

Dermed ikke være sagt, at min svoger har gjort den slags – han er nok en af de mest hellige mænd, jeg har kendt. Men hvor er det komisk, at jeg gør, hvad jeg kan for at sikre hans ry ved at hævde, at manden var jomfru i en alder af seksogtyve år. Tænk, at jeg har behov for det. I de fleste kredse vil man undre sig over, at man kan leve så længe uden sex, men jeg nævner det i respekt for min søster.

Det er også vigtigt, at den potentielle ægtemand ikke har været i kontakt med politiet, og det er altafgørende, at andre ikke taler dårligt om ham. Det, der er knap så vigtigt, er, om manden har et arbejde eller sågar en ud-dannelse. Kontanthjælpen er der jo, så de kommer ikke til at sulte eller mangle tag over hovedet. Mad og bolig er de vigtigste forudsætninger for at bringe børn til verden, som igen er hovedformålet med livet. Bringe børn til verden – jo flere, jo bedre. Og for hvert barn børnepenge, så hvor galt kan det gå?

Hvis der går rygter om, at enten manden eller kvin-den er ufrugtbar, så kommer ægteskab aldrig på tale, ligesom det er helt forståeligt, hvis en mand ønsker skils-misse, hvis kvinden ikke giver ham børn. Det omvendte oplever man ikke, da det aldrig er manden, der har et fertilitetsproblem.

Tilsyneladende kommer mine forældre frem til, at manden er god nok, for et par dage efter ringer det på døren.

Te-seancen er forbeholdt mine forældre, manden, hans bror og min søster. Min søster skal servere; på den måde kan han møde hende og samtidig se hende i den funktion, som hun skal varetage som hans kone.

Fra et af værelserne kan jeg holde øje med selskabet. Min søster er nervøs, kan jeg se. Hun er nervøs for at spilde teen og dermed ikke fremstå som den perfekte kvinde. I dag forstår jeg hendes nervøsitet, for hun var jo ikke en kvinde, men et barn. Det tænkte jeg ikke på den gang. Jeg krydsede fingre for, at hun gjorde alt korrekt, så hun kunne bringe familien ære.

Familiernes overhoveder, mandens bror og min far, taler sammen. De kommende ægtefolk sidder anstæn-digt, og specielt min søster er genert og har travlt med at studere gulvtæppets kringlede mønstre. Det er svært at vurdere min kommende svogers sindstilstand, for hans voksenhed er så markant ved siden af min søsters røde, lidt babyfede kinder. Hendes barnekrop, som slet ikke er udviklet endnu, ved siden af den store voksne mand med skæg. De ligner far og datter.

»Vi er jo, som du ved, kommet for at anmode om din datters hånd,« siger broren til min far, som nikker bekræftende. Broren fortsætter: »Min bror er en god mand, og han vil være en god mand for din datter. Han er en god muslim, og han ønsker sig en kone og børn. Hans kommende kone skal være derhjemme og passe på ham og børnene.« Min far ser ud til at nyde brorens salgstale, men sørger for ikke at vise sin tilfredshed for meget. Pokerfjæset er på plads, og han udstråler samme tilbagelænede arrogance, som når han prutter om priserne på markedspladserne i Libanon.

Normalt er der ikke stille i lejlighederne i Askerød, da man konkurrerer om taletid og samtidig prøver at overdøve de mange børn. Da døren smækker i efter manden og hans bror, er der imidlertid bomstille i lejligheden. Luften står stille, og i den kunstige belysning fremstår plasticblomsterne og murstenstapetet pludselig endnu mere syntetisk end ellers. Opmærksomheden er rettet mod min far: Alt afhænger af ham nu. Da han smiler, breder lettelsen sig i lejligheden. Han er tilfreds, og så er alle tilfredse.

Jeg står stadigvæk og smugkigger fra mit værelse og ind til stuen, nu sammen med min storesøster, der er kommet ind til mig på værelset, og også hun ser lettet ud ved synet af min fars smil. Hun bliver kaldt ind i stuen. »Hvad synes du om manden?,« spørger min far. »Vil du have ham?« »Hvis du finder det passende, far,« er svaret. Endnu en gang ånder familiens medlemmer lettet op.

Et par dage senere ringer telefonen. Denne gang er det fra Libanon, og det er mandens far. Han spørger, om de har tænkt over tilbuddet, og min far svarer, at hans datter og familien indvilliger. Samtalen kommer derefter til at handle om den kommende forlovelse. Det er manden, der er den glade giver ved disse ceremonier, og det er ikke kun festerne, der skal finansieres. Et typisk regnskab kan se sådan ud:

Forlovelse:

Fest med bespisning, lokale, musik og pynt 30.000 kr.

Mindst to kjoler til den kommende brud 20.000 kr.

Guld – sæt med diadem, ringe, halskæder og armbånd 50.000 kr.

Brylluppet:

Fest med bespisning, lokale, musik og pynt 50.000 kr.

Kjole til bruden 20.000 kr.

Mere guld 50.000 kr.

Penge til ny garderobe 20.000 kr.

Penge i tilfælde af svigt 100.000 kr.

Samt en lejlighed, som bruden kan indrette efter sin smag, ofte en lejelejlighed.

Manden er forberedt på denne beskedne udgift, og han har sparet sammen hele sit liv. Mange af disse mænd er på kontanthjælp, så det siger ikke så lidt om deres fortrinlige økonomiske kompetencer.

Der er få dage til forlovelsen. Jeg nyder den gode stem-ning i familien, jeg leger krig og kører rundt på rulleskøjter, som jeg har arvet fra en eller anden. Når min far er glad, er der tid til at være barn. Så er livet dejligt.

Jeg fejer visne blade væk fra indgangen med den ene rulleskøjte og åbner døren til lejligheden, samtidig med at min yngste bror kommer ud. »Hvad laver du, Chikka bum bum?« Det er et kælenavn, han har givet mig. Det lyder måske sødt, men det er ikke med den hensigt, at han har omdøbt mig. Chikka bum bum hentyder til mine mange deller, der kommer i omdrejninger, når jeg er i bevægelse, som det er tilfældet, når jeg har et par gamle rulleskøjter på med skæve hjul. Han labber mig én over hovedet og går videre.

I dag påvirker det mig ikke, for livet er jo meget godt. Der er ingen gæster på besøg, og derfor er der meget stille i lejligheden. Faktisk er der ualmindeligt stille.

»Det kan ikke lade sig gøre. Alt er planlagt!« siger min far pludselig med en stemme, der ikke længere er blød og rar. »Men jeg har ikke længere lyst,« lyder min søsters lillepigestemme. Det her er ikke godt. »Hvad bilder du dig ind,« tænker jeg, ærgerlig over hendes utaknemmelighed. Nu gik det hele så godt. Hvordan kan hun gøre dette mod vores forældre? Samtidig føler jeg medlidenhed, da jeg hører angsten i hendes stemme.

»Kom, vi kører en tur.« Det er min ældste storebror, der tager over. Jeg husker ikke, hvor længe de var væk, men da de kom tilbage, ville min søster gerne alligevel. Der var dog stadig den samme frygt i hendes ansigt.

Først ved brylluppets afslutning gik det op for mig, at min søster ikke skulle med hjem. Hun skulle nu blive ved sin mand og svigerfamilie. Gymnasietiden var pas-sé, for nu skulle hun passe sin mand og deres hjem. Jeg græd hele vejen hjem. De fire børn kom hurtigt efter hinanden, så hun havde nok at lave. Hun levede helt op til forventningerne, og alle var stolte. Et 13-tal i mundtlig dansk kunne slet ikke måle sig med de præstationer, hun nu leverede. I dag kæmper hun med kontanthjælp, aktivering og ønsket om at få sig en uddannelse.