Hej Annette. Jeg har egentlig to problemer. Et er, at jeg er blevet inddraget i en faderskabssag, hvor modparten er 100 % sikker på det er mig, der er far til barnet, jeg har dog tilkendegivet, at jeg nok skal betale hvis det er mig der er faderen, jeg vil dog have det kørt til bunds så jeg ikke bare betaler for noget som ikke er mit.

Moderen til barnet fortalte mig, at hun ikke kunne få børn og havde prøvet i 10 år, vi havde kun været sammen to gange, jeg havde ingen følelser for hende og vil heller ikke kunne få det, da vi er vidt forskellige mht vores væremåde. Jeg har i forvejen 2 børn fra et forlist ægteskab, som jeg kæmper meget for, hvor det ene barn bor hos mig. Jeg har så været single on/off i 5 år.

Nu der så sket det, at sidste år - inden jeg fandt ud af, at jeg blev draget ind i den der faderskabssag - mødte jeg en rigtig sød kvinde med 2 drenge. Hun har slået benene væk under mig, og jeg er dybt forelsket i hende. Min dreng som bor hos mig, elsker at lege med hendes drenge og de kommer rigtig godt ud af det sammen. Vi har også et rigtig godt forhold til hinanden, vi går i byen sammen, laver mad sammen men vi har ikke dyrket sex.

Sidst da vi var i byen, og vi begge var blevet lidt beruset, fortalte jeg hende, at jeg var dybt forelsket i hende. Altså at hun virkelig er den jeg havde ledt efter i mange år.  Hun sagde bare til mig, at hun var meget smigret over min tilkendegivelse overfor hende. Så nu jeg dybt forvirret, og kan ikke finde ud af, hvad jeg skal. Det skal siges, at hun intet ved angående faderskabssagen, det er kun en kammerat der ved det.

Denne fantastiske kvinde jeg er forelsket i bor 11 km fra mig, men i samme kommune.

Håber du kan give et godt råd til en forvirret mand.

Hilsen Den Forvirrede

Har du et spørgsmål til Annette Heick? Skriv til heick@bt.dk

Kære forvirrede!

Du har da godt nok fået nogle ting at tænke over, min ven. Først og fremmest vil jeg gerne tilkendegive, at jeg synes, det er SÅ tarveligt, når kvinder indfanger mænd og laver et barn på dem i bogstaveligste forstand. Jeg har så svært ved at tro, at hun havde helt rent mel i posen. Det lyder mere, som om hun manglede en donor. Det er tarveligt både overfor dig og overfor det ufødte barn. Omvendt må man jo sige, at der skal to til tango. Du kunne have beskyttet dig. På trods af hendes oplysninger. En af grundene til at beskytte sig er jo også, at man vil undgå sygdomme. Så har du lært det til næste gang.

Men kan jeg så forstå, at hun vil beholde barnet? Ja. Det kan jeg jo. Det har med garanti været et brændende ønske for hende længe. Så hun er på alle måder i lykkelige omstændigheder. Jeg forstår godt, du vil have en test, og jeg tager hatten af for, at du også vil tage ansvar. Det vil komme til at betyde meget for barnet ude i fremtiden. Du vil vinde mest på at stille dig til rådighed, fremfor at prøve at bekrige moderen. Hvis moderen og du vælger, at barnet ikke skal have kontakt til dig, så tænker jeg, at du vil gøre barnet en stor tjeneste ved at skrive et følsomt brev, så barnet engang kommer til at kende motiverne for dine valg - det kan jo også være, at du ender med at have løbende kontakt til barnet.

Mht den kvinde, du er så glad for, så skal du fortælle hende alt. Det hele. Hvis hun er lige så glad for dig, så betyder det ingenting. Men....for der er et men....jeg synes jo desværre, at det tyder på, at dine meget varme følelser for hende ikke er gengældt. Du har givet hende din kærlighedserklæring, og det besvarer hun med et 'jeg er smigret'. De ord, du brugte, efterlader jo ingen tvivl hos hende, og havde hun nu været helt vild med dig, så havde hun kastet sig i dine arme. Med mindre hun er meget genert eller har lavt selvværd.

Jeg kan jo godt lide, at man rydder tvivl af vejen, sådan at hver part kender forventningerne hos den anden. Derfor synes jeg, du skal spørge hende direkte, om hun anser det for realistisk, at I to bliver kærester på et tidspunkt. Der skal ikke komme noget tøvende svar fra hende, og det skal ikke være pakket ind i alle mulige måske’er, for så er det det samme som et nej. Gå til biddet så ikke du spilder dine følelser og håb på noget, som slet ikke er indenfor rækkevidde. I kan jo godt være venner alligevel (selvom det nok bliver svært).

Du får skabt noget ro nu ved at få vished om både det ene og det andet, og det, tror jeg, vil tage presset fra dine skuldre.

God vind - Annette