Hej Annette.

Som rigtig mange ved, så er kærlighedslivet på ingen måde nemt. Det er skide svært!

Jeg har igennem længere tid været lidt småforelsket i en super charmerende fyr, og jeg vil vildt gerne at det udvikler sig. Vi ses ikke i det daglige, men ses med jævne mellemrum, hvor vi arbejder sammen.

Jeg er en meget udadvendt person, men som ikke direkte siger 'jeg kan vildt godt lide dig', men det ligger ligesom i mit kropssprog og når vi snakker sammen. Problemet er, at jeg tror at han er genert, og synes det er svært at tage kontakten til kvinder, hvor jeg derimod ikke har problemer med at skrive (sms) med jævne mellemrum. Hvis det ikke er mig der tager kontakten, så sker der desværre ikke så meget. Men når vi så snakker og skriver sammen, så kan vi blive ved med at skrive/snakke i flere timer.

Han kommer også med 'signaler' om, at han godt kan lide mig, men han gør bare ikke så meget ved det. Jeg synes, at jeg har serveret mig selv, rimelig mange gange, på et sølvfad, og jeg har været lige til at plukke. Men der sker ikke så meget.

Jeg vil ikke være den mega trælse pige, der skriver hele tiden, hvis han ikke synes at jeg er noget. Helt seriøst, hvad skal jeg gøre? Skal jeg vente på et mirakel, tage tyren ved hornene eller hvad?

Kh. Mig

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.

Hej Mig!

Jeg genkender noget der, og noget siger mig, at det er en ret typisk kvindeting dette her med at have 'serveret sig selv på et sølvfad'. Vi kvinder har en tendens til at synes, at vi er meget tydelige i vores kropssprog og vores signaler. Desværre bliver det ikke opfattet helt så tydeligt ovre hos det andet køn. Det behøver ikke være, fordi de er blinde eller generte. Det kan såmænd bare handle om, at kvinder og mænd ofte er meget forskellige i deres måde at kommunikere på og dermed opfatte signaler på.

Jeg er ret sikker på, at de fleste mænd på et eller andet tidspunkt har følt, at de skulle have været tankelæsere for at kunne løse konflikter med konen. For kvinder synes ofte, at 'han må da kunne mærke på mig, hvordan jeg har det'! I virkeligheden er det skidt, når vi kun kommunikerer gennem vores kropssprog, for det resulterer gerne i forviklinger og misforståelser. Jeg er helt med på, at det kan være svært at sige direkte til nogen: Hey, jeg er vild med dig! Men der er måske også en mellemvej.

Et direkte klart svar på dit spørgsmål ville være: Ja, tag tyren ved hornene. Men måske tænker du ligesom jeg, at det jo kunne være, at han slet ikke var interesseret. Det ville i givet fald betyde, at der ville være risiko for et nederlag. Og den slags er aldrig morsomt. Jeg synes nu alligevel, det er det værd at tage chancen.

I skriver allerede meget sammen, og efter min mening er det skrevne ord en skøn kommunikationsform. Du kan meget bedre gå til makronerne. Når I næste gang skriver sammen, så spring ud i det. Skriv til ham: 'Jeg opfatter dine signaler som om du gerne vil gå skridtet videre end venskab med mig. Er jeg helt gal på den?' På den måde lægger du op til et klart svar. Svarer han nej, så har du ikke pillet magien helt ud af jeres flirt, og svarer han ja, så har du ikke tabt ansigt. Den vil selvfølgelig gøre nas, hvis du får et 'Ja, det har du helt misforstået', men så sidder du trods alt ikke med ham ansigt til ansigt.

Der skal nok være nogen, der synes, det er kujonagtigt at gøre det på den måde, men hvis der er bid, så findes der næsten ikke nogen bedre flirt end den, der foregår pr. sms.

Jeg håber, du får en god fangst.

Annette