Skats store prestigeprojekt ’Money Transfer’ kan være ulovligt, fastslår et hidtil ukendt notat

Danske banker har udleveret millioner af dybt private og fortrolige bankoplysninger om deres kunder til Skat – selv om bankernes ret til at udlevere oplysningerne og Skats ret til at kræve dem er tvivlsom.

Det afslører et hidtil ukendt juridisk responsum, udarbejdet af advokat Per Magid fra advokatfirmaet Bruun & Hjejle i København, for bankerne selv. Bankerne valgte imidlertid, trods det tvivlsomme juridiske grundlag, alligevel at udlevere oplysningerne.

- Det er korrekt, at vores egen advokat rejste tvivl om, hvorvidt grundlaget for at udlevere de her oplysninger var til stede, bekræfter Neel Frederikke Gronemann, kontorchef i Finansrådet, der er bankernes brancheorganisation.

DEBAT:  Synes du, at Skat går for hårdt til værks? Deltag i debatten på BTs Facebook-side HER.

Skat gennemførte første gang i 2010 – og igen nu i 2013 – et historisk stort kontrolprojekt, hvor 20 banker og sparekasser blev pålagt at udlevere samtlige oplysninger om kunders bankoverførsler til og fra konti i 51 lande fem år tilbage. Der var tale om store mængder fortrolige og følsomme oplysninger om tusindvis af danskeres privatøkonomi, uden at Skat havde en konkret mistanke mod nogen eller mødte op med ét eneste navn eller konkrete oplysninger om, at navngivne personer var mistænkt for skatteunddragelse. Skat henviste blot til skattekontrollovens § 8D, hvoraf det fremgår, at alle oplysninger, der er ‘væsentlige’ for skatteligningen, skal udleveres.

I strid med persondataloven

Finansrådet, der er brancheorganisation for landets banker, bad derfor advokat Per Magid fra Bruun & Hjejle om en vurdering: 29. januar 2010 kom svaret: ’Der kan’, skriver advokaten: ’rejses begrundet tvivl om, hvorvidt Skats anmodning har den fornødne hjemmel i skattekontrollovens § 8D.’

Magid fastslår, at ‘størstedelen af oplysningerne vil givet ikke afdække forhold, som på sigt kan blive af betydning for skatteligningen’. Han mener, at udlevering kan være i strid med persondataloven, idet et stort antal fuldstændig ‘uskyldige’ vil blive ramt af den enorme indsamling af data; indsamlingen kan være i strid med EU-reglerne om kapitalens frie bevægelighed og EUs regler om privatlivets fred:

‘Det ligger i [EU]-Domstolens praksis fast, at oplysninger kan indsamles, anvendes og videregives, hvor der foreligger en konkret mistanke om skatteunddragelse. Derimod forholder det sig grundlæggende anderledes, når der ikke er en konkret mistanke,’ skriver advokaten.

Statens advokat, Kammeradvokaten, mente imidlertid, at bankerne havde pligt til at udlevere oplysningerne – og bankerne var under et massivt pres:

- Når vi alligevel valgte at udlevere oplysningerne, skyldes det, at Skatteministeriet meget kraftigt gjorde det klart, at vi havde pligt til det – skatteministeren sagde det, Kammeradvokaten sagde det, og departementschefen sagde det. Vi mente, at vi havde gjort, hvad der med rette kunne forventes af os i den pågældende situation, siger Neel Frederikke Gronemann. Hun tilføjer, at bankernes advokat efterfølgende forsikrede Finansrådet om, at det ikke ville være i strid med bankernes tavshedspligt at udlevere oplysningerne.

Kunne gøre som teleindustrien

BT har tidligere beskrevet, hvordan teleindustrien – der i en lang række tilfælde er blevet pålagt at udlevere fortrolige oplysninger om deres kunders brug af mobiltelefoner til Skat – konsekvent har afvist Skats krav, selv om Kammeradvokaten også her har fastslået, at teleselskaberne havde pligt til det. I stedet har teleindustrien sagt, at Skat måtte gå i retten og få en kendelse.

Jacob Mchangama, chefjurist hos den borgerlige tænketank Cepos, siger, at bankerne kunne have gjort som teleindustrien:

- Bankerne kunne også vælge at kæmpe på deres kunders vegne og forlange, at der bliver taget nogle retslige skridt, før de udleverer materialet, siger han. Han er i øvrigt enig med Finansrådets advokat i, at lovligheden af Skats aktion er tvivlsom:

Læs også: Troels stod bag Skats hårde kurs

- Det er tvivlsomt, om Skat har tilstrækkelig præcis og afgrænset hjemmel til at få de oplysninger – især når Skat ikke specificerer formålet. Normalt ville man sige, at der skal være en konkret mistanke eller anledning i forhold til en bestemt person baseret på noget konkret. Og der vil man i mange tilfælde desuden kræve en retskendelse. Her kræver man bare en masse meget personfølsomme oplysninger om bankkunder, og det vil jeg helt klart mene er problematisk i forhold til artikel 8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, siger han.

Jan Pedersen, professor, dr.jur i skatteret ved Aarhus Universitet, er uenig:

DEBAT: Synes du, at Skat går for hårdt til værks? Deltag i debatten på BTs Facebook-side HER.

- Det er jura. Skattekontrolloven siger, at alle oplysninger, der er væsentlige for skatteligningen, skal udleveres, og det her var jo væsentligt alene af den grund, at projektet har givet millioner ekstra i skatteindtægter. Så det var væsentligt. Tilbage står, at loven er gammel og fra en tid, hvor man ikke kunne hente millioner af oplysninger på navngivne personer i it-systemer, så det er endnu en påmindelse om, at Folketinget bør gennemgå lovgivningen og skabe en klar hjemmel, så tvivlen minimeres, siger han.

Danske Bank enig med Skat

Danske Bank, der er en af flere banker, som har udleveret oplysninger om banktransaktioner til Skat, forklarer, at man har haft sine egne jurister til at se på spørgsmålet, som er faldet ud til Skats side.

- Det er ikke ualmindeligt, at der kan være forskellige juridiske vurderinger. Vi har vurderet, at indsamling af oplysninger i relation til Projekt Money Transfer er i overensstemmelse med reglerne, og som vi forstår det, er det også det, Kammeradvokaten efterfølgende er nået frem til, siger pressechef i Danske Bank Kenni Leth.