Ikke ad de medvirkende, men sammen med de medvirkende. Som fx da Irma på 74 sagde: 'Du er en dejlig steg! Er du til noget?' eller Birte på 71: 'Jeg havde ikke tænkt mig kun at være veninde med dig’.

I en tidligere klumme harcelerede jeg over samme program, men med unge deltagere, der var så kræsne, at de lige så godt kunne være med i tv-programmet ’For lækker til love’. Jeg husker blandt andet en skøøøn fyr, som endte med slet ikke at komme på date, fordi pigerne ikke kunne klare, at han havde sandaler på. What?!

Men jeg skal da lige love for, at piben får en anden lyd, når deltagerne har lidt flere år på bagen.

For udenforstående vil jeg kort forklare programmets præmis: 20 singlekvinder er linet op i et studie. Ind kommer en mand, som de så kan slukke på (rød lampe) – dvs., at ham udelukker de at gå på date med – eller de kan forblive tændt (grøn lampe) og dermed være inde i kampen om at komme på date. Undervejs får de en masse oplysninger – positive og negative – om manden, og til sidst skal han så vælge at gå på date med en af de kvinder, der endnu har lys i den grønne lampe.

Når man ser den unge udgave af udsendelsen, så hænder det som før nævnt, at alle har slukket, og at manden derfor må gå tomhændet hjem. Men i senior-programmet er det næsten lige omvendt. Kvinderne er tændt til det sidste. Og modsat det unge program støtter de hinanden. En af kvinderne sagde forleden aften, da manden gik ud med hendes rivalinde, at, ’hun er også en skidesød pige, så hav en god date’. Det var aldrig sket i den unge udgave, hvor pigerne ikke er blege for at svine dagens mand og de øvrige deltagere til.

Jeg synes, det er god underholdning. Jeg ved, at nogle finder det rystende, at disse kvinder gør sig til – udstiller sig og tilbyder kys – men hvad vil vi egentlig have, de skal gøre? Skal de sidde derhjemme og være single og affinde sig med, at de bør være pæne, ældre damer, der holder sig tilbage med tilknappet bluse og blåt hår, eller ønsker vi, at de giver den gas, åbner vinduerne og lader livet komme indenfor?

Jeg ved godt, der er en mellemvej, og at man ikke behøver være med i ’Dagens Mand’ for at få en kæreste, når man bliver ældre. Men jeg forstår ikke helt, hvorfor nogen synes, det er mere forfærdeligt, at deltagerne er gamle, end at de er unge.

Jeg er i hvert fald ikke i tvivl: Jeg kan bedst lide at se senior-udgaven, fordi kvinderne har så meget mere at byde på. Og så er der jo også den uimodståelige Gerda på 93, som ikke vil ud med sin alder, når mændene spørger, men som da godt vil date en, der er yngre end hende. Altså, hvis ikke det er livsbekræftende, så ved jeg ikke, hvad der er.