Charlotte Heje Haase har altid været på jagt efter noget andet. Altid på vej videre. Først for to år siden mødte hun et menneske, der kunne få hende til at stå stille på godt og ondt – datteren Molly.

Charlotte Heje Haase er typen, der altid er på vej videre. Hun har masser af ambitioner og drømme, der skal indfries, og det med at binde sig har hun haft svært ved – både til en mand, til et job og til et sted. For hvad nu hvis der var noget bedre derude?

Den første tid som mor var lykkelig, men også fuld af nye, skræmmende følelser.

»Jeg undrede mig over, at jeg aldrig kunne stå stille og være glad. Jeg har haft søde kærester før, men jeg jagtede altid noget, der kunne blive bedre. Bogen handler om den konstante stræben efter det næste fix på alle områder af livet – om ikke at kunne stå stille.« Det har den 38-årige forfatter Charlotte Heje Hasse skrevet en bog om.

OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS og læs meget mere om tendensen til vores konstante rastløshed og søgen efter lykken i jobbet, kærligheden og livet - og generelt. Vi nægter at lade os nøje. Det samme nægtede Charlotte Heje Haase - her fortæller hun om sine erfaringer, kampe og konklusioner. Læs med...

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Charlotte Heje Haase har altid været på jagt efter noget andet. Altid på vej videre. Først for to år siden mødte hun et menneske, der kunne få hende til at stå stille på godt og ondt – datteren Molly.

Der var ingen hjemme på husbåden bortset fra Charlotte Heje Haase og hendes lille datter. Manden Torben var på arbejde, og hans tre børn i skole. Charlotte Heje Haase var stadig i nattøj, og hjemmet bar tydeligt præg af, at der for få uger siden ankom et nyt familiemedlem – med alt sit udstyr og sine lyde.

I baggrunden græd datteren Molly.

»Jeg kunne ikke trøste hende. Jeg følte mig magtesløs og ville gøre alt for at stoppe hende. Det gik op for mig, at jeg var bange for hendes gråd.«

Gråden fortsatte. Indtil Charlotte Heje Haase opdagede, at det eneste, datteren havde behov for, var, at hendes mor ’trak stikket ud til omverdenen’ og holdt hende tæt ind til sig. At hun stoppede op og var til stede.

Charlotte Heje Haase er typen, der altid er på vej videre. Hun har masser af ambitioner og drømme, der skal indfries, og det med at binde sig har hun haft svært ved – både til en mand, til et job og til et sted. For hvad nu hvis der var noget bedre derude?

Først da Charlotte Heje Haase for første gang selv blev mor, opdagede hun, at der er fundamentaler i livet. Ting, man ikke kan slippe væk fra eller ændre på.

Det har hun skrevet bogen ’Mit livs største tigerspring’ om. Bogen, der udkom sidste år, er en humoristisk barselsdagbog, der beskriver de første måneder som mor, hvor Charlotte Heje Haase lærte, at denne gang kunne hun ikke løbe – og for første gang opdagede hun, at hun heller ikke havde lyst.

Generation multiorgasme

Den første tid som mor var lykkelig, men også fuld af nye, skræmmende følelser.

»Af og til drømmer jeg, at jeg ikke kan finde Molly eller amme hende, fordi jeg er fuld. Hun skriger af sult, og der kommer rødvin ud af mine bryster. Jeg storker rundt fra apotek til apotek, men jeg kan hverken finde hende eller finde hjem,« skrev Charlotte Heje Haase i sin dagbog.

En forårsdag i 2013 havnede Molly hos en mor, der havde brugt det meste af sit voksne liv på at stræbe efter noget bedre. Det havde indtil videre ført hende til – en god uddannelse fra universitetet, et godt job i mediebranchen, en dejlig mand, der havde tre søde børn i forvejen, og en husbåd i den kreative ende af det københavnske kanalsystem.

Charlotte Heje Haase havde blik for sin egen jagen. En tendens, hun genkendte hos mange andre.

»Jeg skrev bogen ’Generation Multiorgasme’ om min egen generation. Vi er så rastløse og søger konstant lykken i jobbet, kærligheden og livet – generelt. Vi nægter at lade os nøje,« forklarer den 38-årige forfatter.

»Jeg undrede mig over, at jeg aldrig kunne stå stille og være glad. Jeg har haft søde kærester før, men jeg jagtede altid noget, der kunne blive bedre. Bogen handler om den konstante stræben efter det næste fix på alle områder af livet – om ikke at kunne stå stille.«

Mollys lærdom

Selv da hun mødte Torben til en sankthans-fest, var hun ikke helt sikker. For han var ti år ældre, havde tre børn i forvejen og var langtfra sikker på, at han skulle have flere. Men det ville hun. Alligevel blev det forelskede par kærester og flyttede sammen.

»Men jeg tvivlede. Skulle jeg blive hos manden, jeg elskede, og opgive drømmen om at blive mor? Eller skulle jeg ud at lede videre efter faderen til mine børn? Eller skulle jeg blive insemineret?«

Hun tog mod til sig og blev i forholdet. Og hun blev mor. Den 26. marts 2013 klokken 15.03 blev Molly født.

Datteren er snart tre år og har allerede lært sin mor en meget vigtig lektie. At det betaler sig at blive, hvor man er, og slappe af i det, man er i.

»Som mor er jeg blevet god til at stå stille og arbejde med det, der er. Jeg har lært, at der gerne må være nedture, og jeg er blevet mindre konfliktsky, og jeg siger gerne min mening. Jeg er lige her, hvor jeg allerhelst vil være. For første gang skal jeg ikke flytte mig for at finde noget, der er bedre.«

At være mor har også lært hende at passe bedre på sig selv.

»Da jeg havde kendt mine bonusbørn i et år, tog jeg en beslutning om at droppe alkohol. Før i tiden kunne jeg drikke mig i hegnet uden at kunne huske meget dagen efter. Jeg er et af de mennesker, der ikke kan tåle alkohol. Hånden på hjertet elskede jeg at miste kontrollen, men den gik bare ikke som bonusmor. Der var pludselig for meget at miste.«

Men med glæden ved at være mor følger også angsten for at miste. Hvad hvis det hele en dag skal slutte?

»Jeg har simpelthen fået følelsen af at være dødelig. Det kan godt være, jeg er mere i nuet, men jeg er også meget mere bange i dag, end før jeg blev mor.«

Ude er ikke længere nær så godt, som det var engang. Før Charlotte Heje Haase fik Molly, kunne hun tage flere dage i skriveeksil, hvor hun isolerede sig med tastaturet.

»Jeg kunne sidde en uge på Ørslev Kloster og skrive dag og nat, spise pasta med ketchup ved skærmen og komme hjem med hundredvis af sider – høj på ord. Jeg svor, at uanset omstændighederne i mit liv ville jeg gøre det mindst én gang om året. Nu skriver jeg, når Molly sover, og selv om jeg har planer om et skrive-ophold senere i år, er jeg ikke sikker på, at jeg gennemfører det. Molly er lille i så kort tid, og jeg vil gerne opleve det hele.«

Savn i London

Charlotte Heje Haase har lige været et par dage i London. Noget, hun ofte gjorde før i tiden, hvor rejserne både varede længere og gik længere væk. Men denne gang var alting anderledes.

»Aftenen inden jeg skulle af sted, havde jeg det elendigt. Alt i mig skreg: ’Det her er forkert, du skal blive hjemme’, mens fornuften sagde, at det ikke var et svigt af Molly, men derimod godt for alle, at jeg kunne være væk et par dage. Alligevel græd jeg i taxaen på vej til lufthavnen, hvor følelserne tog over for fornuften.«

Alt var godt i London, og hun nåede både skrivekursus og teater, men følelserne rasede i hende.

»Jeg har aldrig haft den der ’ude godt – hjemme bedst-følelse’. Selv da jeg mødte Torben, havde vi det fint med at rejse fra hinanden en gang imellem. Sådan er det bare ikke mere. Jeg elsker stadig at rejse, men nu skal min familie være med, hvis det skal føles rigtigt,« siger hun og tænker lidt.

»Moderskabet har virkelig ’groundet’ mig. Intet kursus i mindfulness kunne have gjort, hvad Molly har gjort ved mig. Det er ikke sådan, at der nu er helt stille indeni, at jeg er totalt forløst – og i zen. Der er bare kommet noget, der er vigtigere end at jagte ’noget bedre’. Børnene og min kæreste har fået mig til at stå stille og være i nuet. Jeg har lært at sætte andre før min egen rastløshed og stræben. Selv når vi oplever udfordringer herhjemme, ved jeg, at der ikke er noget bedre – derude.«