Som frisørelev udviklede Anne-Sophie Villumsen allergi overfor hårprodukter. Hendes første barn blev født som multiallergiker. Men der gik mange år, før frisøren tog opgøret med en forgiftet branche
Der dufter af både pebermynte, henna og ubestemmelige urter i salonen midt i København. Henover lyden af hårtørrerne går snakken lystigt mellem kunder og frisører. Oppe på første sal sidder Anne-Sophie Villumsen og prøver at følge med den udvikling, hun satte gang i, da hun i 1998 blev selvstændig. Ikke af lyst, men af nød.
»Allerede under uddannelsen fik jeg allergi, og ligesom mange andre frisører reagerede jeg voldsomt på alle hårfarver,« forklarer hun.
Vi gned hænderne i kaffegrums, sov med stofhandsker på om natten og tissede på vores hænder om aftenen,« siger Anne-Sophie Villumsen med en hovedrysten.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs mere om den allergi der medførte store gener for Anne-Sophie og i sidste ende gjorde, at hun fik øjnene op for den branche hun elsker så højt. De mange produkter med allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer blev skiftet ud med økologi, og Anne-Sophie Villumsen åbnede sin egen salon med produkter, uden de mange kemikalier.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Der dufter af både pebermynte, henna og ubestemmelige urter i salonen midt i København. Henover lyden af hårtørrerne går snakken lystigt mellem kunder og frisører. Oppe på første sal sidder Anne-Sophie Villumsen og prøver at følge med den udvikling, hun satte gang i, da hun i 1998 blev selvstændig. Ikke af lyst, men af nød.
Allerede som 16-årig kom hun i lære som frisør. Faget stiftede hun bekendtskab med allerede som 11-12-årig, da hun havde en tjans i en lokal salon.
»Jeg har aldrig så meget som overvejet andet end at være frisør. Jeg elsker håndværket. Ligesom en snedker, der kan bruge timer på at finpudse et bord, elsker jeg at arbejde med hår,« siger Anne-Sophie Villumsen.
Hun serverer kaffe i en af de ledige frisørstole på salonens første sal. Heroppe er lyden af hårtørrere og smalltalk baggrundstæppe for en mere alvorlig historie om, hvordan Anne-Sophie blev selvstændig frisør. I dag har hun seks saloner i København og to franchisesaloner i udlandet.
»Allerede under uddannelsen fik jeg allergi, og ligesom mange andre frisører reagerede jeg voldsomt på alle hårfarver,« forklarer hun.
»Jeg mistede huden på hænderne, leddene hævede op, og mine negle begyndte at bule ud. Det gjorde vanvittig ondt,« husker Anne-Sophie Villumsen.
Tis og kaffegrums
Hun var godt klar over, at det var de mange produkter, hun dagligt arbejdede med, der gjorde hende syg, men som så mange andre i branchen vendte hun det blinde øje til og klippede videre.
»Alle på frisørskolen havde det, og folk snakkede åbenlyst om, hvad man kunne gøre for at dæmpe allergien. Vi gned hænderne i kaffegrums, sov med stofhandsker på om natten og tissede på vores hænder om aftenen,« siger Anne-Sophie Villumsen med en hovedrysten.
Hun gik til læge med sine symptomer, men lægen kunne ikke gøre meget andet end at udskrive skrappe præparater og anbefale hende af finde et andet job.
»Selvom jeg prøvede alt, havde jeg det slet ikke så slemt som nogle af de andre. Jeg kan huske en pige på skolen, som slet ikke havde hud og negle på hænderne.«
I 1990 blev Anne-Sophie færdig-uddannet, selvom allergien var slem, overvejede hun aldrig at lave andet. Heller ikke da hun året efter fik sit første barn, sadlede hun om. Det var der ellers god grund til, for Anne-Sophie Villumsens datter var så allergisk, at hun ikke engang kunne tåle almindelige bleer.
»I dag er jeg sikker på, at det betød meget, hvad jeg arbejdede med, både før jeg fik hende og under min graviditet. Kemikalierne lagrer sig i ens krop, og dét giver vi videre til vores børn,« siger hun med et suk.
Hudløs arbejdsglæde
Men Anne-Sophie Villumsen blev fastansat i en salon, hvor hun holdt af både chef, kolleger, kunder og mest af alt håndværket, så hun fortsatte ufortrødent mange år endnu.
»Jeg elskede mit fag. Elskede, at jeg på kun to timer kunne gøre en kæmpe forskel for et menneske. De kom ind og var kede af det eller havde en dårlig dag, og gik smukke derfra med mod på tilværelsen.«
Hver gang der kom nye produkter i salonen, gik Anne-Sophie Villumsen glad i gang med at bruge dem, og hendes allergi forsvandt, for blot at vende tilbage med uformindsket kraft efter et par uger.
Først da Anne-Sophie Villumsen i 1998 var gravid igen og gik på barselsorlov, oplevede hun, hvordan hun fik det bedre af at være væk fra sit fag.
»Min migræne forsvandt, jeg havde ikke længere kvalme, og mine hænder blev pæne,« siger hun.
Samtidig begyndte hun at sætte sig grundigt ind i, hvad det var for kemikalier, hun havde arbejdet med hele sit voksne liv, ligesom hun begyndte at interessere sig mere og mere for, hvilke produkter hun brugte derhjemme, og hun blev flittig gæst i helsekostforretninger.
»Jeg gik på biblioteket, søgte på nettet og læste bøger om kemi og kosmetik. På et tidspunkt gik det op for mig, at nogle af de stoffer, der er i hårfarve, er forbudt i for eksempel skibsmaling. Okay, stofferne er så farlige og kræftfremkaldende, at man ikke vil have, at malere bruger dem, men jeg må gerne stå og hælde det ned i hovedet på mine kunder for at gøre dem smukke,« spørger Anne-Sophie Villumsen med en undren – som er lige stor selv her 18 år senere.
Hun begyndte at gå til såkaldte ’åbne høringer’ på Rigshospitalet, hvor man kan høre, hvilke resultater forskere er nået frem til. Hun begyndte at føre lister over farlige stoffer i bl.a. kosmetik. Hver gang hun stødte på et nyt stof, skrev hun ned, om det var kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller allergifremkaldende, og så sammenlignede hun sin egen liste med Miljøstyrelsens og Forbrugerrådets lister.
Med sin nye indsigt i den kosmetiske branche begyndte en tvivl at spire i hende.
»Jeg overvejede virkelig, om jeg skulle tilbage i mit job og være dér resten af mit liv. Alle læger, jeg var i kontakt med, sagde, at jeg skulle omskoles til et andet job, men det var jo frisørfaget, jeg elskede,« husker hun.
»Men det kunne ikke passe, at jeg skulle tilbage i et job, som gjorde mig syg, så en dag gik jeg ned og sagde op,« fortæller hun med et skuldertræk.
Helbreddet på spil
Anne-Sophie Villumsen var på det tidspunkt tæt på at have en forretningsplan for sit nye liv. Hun lejede et lokale på Nørrebro, hvor hun åbnede sin egen økologiske frisørsalon. Allerede få måneder senere var hun vokset ud af lokalet og åbnede sin første rigtige salon i Rosenborggade midt i København. Resten er en historie om succes, for én salon blev til seks, og Anne-Sophie Villumsen producerer i dag sin egen økologiske og svanemærkede serie af hårplejeprodukter, som sælges i stormagasiner og hos frisører i mere end ti lande, ligesom hun underviser i, hvordan man kan være frisør uden at sætte sit eget, sine børns eller kundernes helbred på spil.
Anne-Sophie Villumsen hiver en flaske shampoo ned af hylden og vender den om.
»Hvilken forbruger er i stand til at læse deklarationen bag på en flaske shampoo,« spørger hun retorisk.
Det er ikke kun kunderne, hun ønsker at hjælpe. Hun oplever jævnligt at have grædende frisører i røret, der føler, at de er nødt til at opgive deres arbejde på grund af helbredet.
»Det er sørgeligt, at så mange frisører stadig står med hænderne i de stoffer. Vi er en branche, som ikke har forstået, at vi godt kan gøre mennesker smukke uden at ødelægge os selv og vores kunder. Det er jo vores egne kunder, vi udsætter for skadelige stoffer. Og helt ærligt, der er sgu da ingen, der bliver smukke af at gå ud af en salon med nyfarvet hår og et kæmpe rødt udslet i hovedbunden,« siger Anne-Sophie Villumsen, som i dag med et ærligt hjerte er taknemmelig for, at hun fik så voldsom allergi.
»Var jeg ikke blevet allergisk, havde jeg stået dér endnu og udsat mig selv for allergifremkaldende, kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer. I dag ved jeg, at jeg ikke længere udsættes for stoffer, som øger risikoen for brystkræft og blærekræft, som andre frisører ellers har en væsentlig højere risiko for. Hver gang der kommer en ny frisør ind til mig, som ikke kan passe et almindeligt arbejde længere, siger jeg altid: ’Tillykke – nu har du også fået øjnene op for den branche, du er i’,« siger Anne-Sophie Villumsen og tænker lidt.
»Jeg tror, at min allergi, kan have været med til at redde mit liv. Ellers var jeg aldrig blevet selvstændig. Hvis ikke jeg var blevet syg, havde jeg stadig stået i dén salon og farvet hår med gift.«