Veninderne Kathrine Bach og Mia Jexen fik et helt særligt forhold, da de opdagede, at de begge holdt en kronisk sygdom hemmelig. I dag støtter de hinanden og andre kronisk syge i at stå frem.
Blærebetændelse, kraftige smerter og kronisk træthed er nogle af de ulemper, som Kathrine Bach og Mia Jexen kæmper med. De to veninder er syge, men der findes ingen kur mod deres sygdomme, derfor er de nødt til at tilpasse deres liv efter sygdommene. 34-årige Kathrine Bach, der er selvstændig grafisk designer, lider af immundefekt. Det betyder, at hendes krop som fluepapir suger alle vira til sig.
Mens 31-årige Mia Jexen, der er skuespiller, lider af kronisk tyktarmsbetændelse, der har en lang række symptomer f.eks. kronisk blødende diarré, betændelse i led og feber. Men de triste diagnoser har ikke slået kvinderne ud. »Man kan godt have en fest, selvom man er syg,« siger Mia Jexen. Det er tre år siden, de to kvinder mødte hinanden. Det blev begyndelsen på et helt særligt venskab, da det gik op for dem, at de begge lever med en for andre usynlig, men for dem selv meget tilstedeværende følgesvend – deres kroniske sygdom. Mødet var helt særligt.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om de to veninder, deres helt særlige bånd og om at miste venner fordi de holdt deres kroniske sygdom hemmelig.
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Veninderne Kathrine Bach og Mia Jexen fik et helt særligt forhold, da de opdagede, at de begge holdt en kronisk sygdom hemmelig. I dag støtter de hinanden og andre kronisk syge i at stå frem.
Blærebetændelse, kraftige smerter og kronisk træthed er nogle af de ulemper, som Kathrine Bach og Mia Jexen kæmper med. De to veninder er syge, men der findes ingen kur mod deres sygdomme, derfor er de nødt til at tilpasse deres liv efter sygdommene. 34-årige Kathrine Bach, der er selvstændig grafisk designer, lider af immundefekt. Det betyder, at hendes krop som fluepapir suger alle vira til sig.
Mens 31-årige Mia Jexen, der er skuespiller, lider af kronisk tyktarmsbetændelse, der har en lang række symptomer f.eks. kronisk blødende diarré, betændelse i led og feber. Men de triste diagnoser har ikke slået kvinderne ud. »Man kan godt have en fest, selvom man er syg,« siger Mia Jexen. Det er tre år siden, de to kvinder mødte hinanden. Det blev begyndelsen på et helt særligt venskab, da det gik op for dem, at de begge lever med en for andre usynlig, men for dem selv meget tilstedeværende følgesvend – deres kroniske sygdom. Mødet var helt særligt.
»Det føles som at være nyforelsket. Jeg er så tryg ved Kathrine, som jeg aldrig har været før. Jeg elsker mine venner, men der er bare nogle ting, der ikke skal forklares, når jeg er sammen med Kat,« siger Mia Jexen.
Kathrine Bech tilføjer:
»Det er stort at opleve den naturlige accept. Det er ikke mange, der kan forstå, at man kan blive syg på fem minutter.«
Et særligt bånd
På bloggen ‘sheandher.life’, har de to beskrevet, hvordan det er at leve med en kronisk sygdom. På bloggen fokuserer de på ærlighed og at bryde tabuerne.
Men det kræver sit at lægge kortene på bordet og åbne for, hvem man egentlig er, forklarer Kathrine Bach:
»Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle udgive indlægget. I mange år har jeg holdt det (sygdommen, red.) skjult for folk omkring mig. Det har taget lang tid, før jeg har nævnt den for folk, for den er ikke noget, jeg har haft lyst til at identificere mig med. Men jeg ved godt, at jeg ikke kan vise folk et andet menneske end det, jeg egentlig er.«
Siden de to kvinder ’sprang ud’ på bloggen, har venner og veninder sagt, hvor flot det er, at de har brudt tavsheden, og at de er meget mere end deres sygdom.
Kathrine Bach og Mia Jexen stod frem, fordi de ville fortælle ’bund ærligt’ om deres hverdag og deres erfaringer. Begge tror på, at det bliver nemmere, også for dem selv, at være åbne om de problemer, de støder på.
Skyldfølelsen
De mange symptomer, begge lever med hver dag, er ikke det værste. Det er derimod skyldfølelsen og angsten for at blive stemplet som ’hende den syge’. Med en defekt på immunforsvaret og en kronisk blødende tyktarmsbetændelse ved man aldrig, hvornår man er syg, det kan komme akut. Derfor har både Kathrine Bach og Mia Jexen mange gange været nødt til at aflyse aftaler i sidste øjeblik. Det har kostet venskaber. Kathrine Bach forsøgte engang at lave en aftale med en god ven, men blev syg kort tid inden, de skulle mødes, og måtte aflyse. Vennen blev stiktosset.
»Nu har jeg rykket rundt på aftaler for dig, det skal du aldrig gøre igen, du skal ikke spilde min tid,« var meldingen.
»Men han vidste ikke, at jeg var kronisk syg. Det burde jeg have sagt. Vi har selv et ansvar for at sige det. Folk kan jo ikke se på os, at vi er syge,« siger hun.
Mia Jexen nikker.
»Jeg har også mistet venner, ikke fordi jeg har måttet aflyse, men fordi jeg er blevet forsinket. Når man lider af dét, jeg gør, kan man få akut diarré eller stærke smerter og jeg er så ked af, at jeg ofte bliver forsinket.«
Mia Jexen havde en veninde, hvor hun gentagne gange var kommet lidt senere end aftalt. En dag skrev veninden: ’Lad det ikke blive en vane’.
»Hun gav mig så dårlig samvittighed og kunne ikke forstå, hvor meget jeg kæmpede for at være en ven,« siger Mia Jexen og lægger begge hænder til brystet.
Sætter pris på livet
Begge kvinder er sociale. Det gør ondt, når de må aflyse, fordi sygdommen pludselig rammer.
»Skyldfølelsen fylder meget. Jeg ved ikke, om man nogensinde får den helt væk – angsten for at skuffe og skubbe andre mennesker væk,« forklarer Mia Jexen.
»Det er svært ikke at gå ind i skyldfølelsen. Jeg bliver stadig ked af det, når jeg er syg,« tilføjer Kathrine Bach.
Sammen med sin mand har Kathrine Bach Vilda My på to år. Også hun mærker til sin mors sygdom.
»Der har været episoder, hvor jeg ikke har kunnet være den mor, jeg gerne vil. Men jeg er heldig at have min mand. Han bliver næsten sur, når jeg ikke lægger mig, når jeg er syg,« siger hun med et smil.
I stedet for at rulle gardinerne ned og lægge sig under dynen har Kathrine Bach og Mia Jexen valgt at sætte pris på livet og tage én dag ad gangen.
»Jeg var et andet menneske for seks år siden. Da havde jeg ikke noget håb. Det har jeg i dag, jeg bliver mere og mere rask. Førhen lå jeg i sengen i 14 dage, når jeg fik den mindste virus, i dag er jeg hurtigere på benene,« siger Kathrine Bach.