John Denver skev og sang det tilbage i 1960'erne: ‘I’m leaving on a jet plane. Don’t know when I’ll be back again.’
Sådan var det langt fra planen, da Morten Andersen på sin 17-års fødselsdag landede i USA som udvekslingsstudent. 10 måneder skulle han være i USA, og så var det retur til Danmark. I stedet blev det meget mere som i John Denvers sang.
Det er cirka 42 år siden, at Morten Andersen fra Struer ankom til USA uden nogensinde at have skænket amerikansk fodbold - eller bare football, som det kaldes derovre - nogen store tanker. Men det ændrede hans liv for altid.
Han satte sit præg på sporten, fik legendestatus i 2017 som medlem af Pro Footballs Hall of Fame - og for cirka en måned siden kunne Morten Andersen i en alder af 59 år endelig kalde sig for amerikansk statsborger.
»Det har altid været vigtigt for mig at blive amerikanske statsborger, jo længere jeg har været herovre. Jeg har ikke sådan tænkt meget over det i det daglige, men en gang imellem kom tanken frem.«
»Jeg har jo betalt skat herovre i 42 år, så jeg synes jo også, jeg har gjort mig berettiget til at være officielt medlem af samfundet,« siger Morten Andersen, som B.T. fanger på telefon fra Atlanta, hvor han taler gennem et samarbejde med sportsportalen SpilXperten.
Det har dog ikke været så simpelt for Morten Andersen at få det amerikanske statsborgerskab. I mange år betød det nemlig, at han skulle give afkald på det danske.
»Lovgivningen i Danmark gjorde i mange år, at jeg ikke kunne få dobbelt statsborgerskab. Jeg kunne ikke få det amerikanske uden at miste det danske, og det havde jeg slet ikke lyst til. Jeg føler stadig, jeg er dansker, og det var vigtigt for mig at beholde det,« fortæller han.
Lovgivningen blev ændret for et par år siden, og så blev processen sat i gang. En lang proces med spørgsmål, tests og interviews.
Det betyder, at Morten Andersen i tiden op til sin godkendelse har skrevet ansøgninger, har fået taget fingeraftryk og fået tjekket sin baggrund af FBI og læst op til en optagelsesprøve med spørgsmål om amerikanske rettigheder og historie.
Testen blev bestået, hvorefter det sidste skridt er et interview med en agent fra INS - det amerikanske immigrationssystem, der hører under justitsministeriet. »De vil godt se en i øjnene, før de giver stemplet,« tror Morten Andersen.
Det er svært ikke at blive nervøs, når der er sådan noget på spil, men hurtigt fik Morten Andersen dog ro på, da han blev kaldt ind fra venteværelset.
»Ham her INS-agenten kommer ud. Han har et lille smil på læben. Han siger: ‘Følg med mig. Du skal nok forstå, hvorfor jeg valgte dig, da jeg så dit navn på dagens skema’. Så går jeg med ham ind på hans kontor, og så er der bare Falcons overalt. Han var kæmpe Atlanta Falcons-fan. Så åndede jeg lettet op og tænkte: ‘Jeg tror, vi er okay. Jeg har nok en chance’.«
Den barske vestenvind
Nu kalder Morten Andersen sig for dansk-amerikaner. For du kan tage manden ud af Danmark, men du kommer ikke til at pille Danmark ud af Andersen.
»Jeg savner alle relationerne. Mine venner og min familie, som jeg har i Danmark. Jeg savner den danske humor og den danske hygge. Så er det sagt,« fortæller han først om fremmest omkring savnet af Danmark.
Men den danske natur har også en helt særlig plads i hjertet. Også den del, som de fleste andre nok gerne ville være foruden.
»Hvis det er selve landet, vi snakker om, så er det den dejlig natur, vestkysten og Vestjylland. Den barske vestenvind. Når man cyklede, og man kunne mærke vinden bide ind i cyklen, og man fik modstand. Den barske, rå natur ved Limfjorden. Den savner jeg også,« griner han igen.
»Danmark er bare et smukt, smukt land.«
For en sportsnørd som Morten Andersen, der i sine unge år spillede både fodbold og håndbold, falder snakken hurtigt på sommerens store cykelbegivenhed.
»Det var fandeme sørgeligt med Fuglsang i Touren. Den var vammel, den der. Jeg sag og kiggede religiøst med hver morgen. Ved 8-9 stykker herovre, så rullede det. Det var fandeme også en rå én med de to bjergetaper til sidst. Det var et virkelig godt løb i år,« genkalder han.
»Du er en guldjakke. Du er en bror.«
Da Morten Andersen for to år siden blev indlemmet i Hall of Fame, blev dokumentaren ‘Guldjakken’ til i samarbejde med journalisterne Jimmy Bøjgaard og Jesper Elming. Det gav NFL-kickeren anledning til at rejse Danmark tyndt i slutningen af 2018.
»Støtten hjemmefra har altid været utrolig flot. Jeg har været meget priviligeret ved at være meget rundt i Danmark med dokumentaren i alle de store byer, og selvfølgelig også i Struer. Det var rigtig sjovt at komme ud, tage jakken på uformelt og få taget billeder med danske sportsfans. Det var super, super fint.«
Guldjakken, som man får ved indlemmelsen i sportens fineste selskab, der lige nu har 326 medlemmer, har ikke ændret danskerens personlighed. Det er han sikker på. Men mulighederne har ændret sig.
Foredrag og lignende har fået større opmærksomhed, økonomien ved det er også en smule mere attraktiv, og respekten omkring manden med det farlige venstreben har ændret sig.
»Det er svært at forklare. Men den løfter det bare. Jeg tror, guldjakken er det mest ikoniske symbol på, at du har nået det ypperste, det højeste af det høje inden for en sport. Du har Masters-jakken i golf, Super Bowl-ringene, Ballon d’Or i fodbold, men det er simpelthen… Guldjakken er det mest ikoniske sportssymbol. Det er for evigt. Den er sgu svær at komme uden om.«
Morten Andersen har stadig rekorden for flest spillede kampe i NFL nogensinde. Og der gør også, at han formentlig mere end nogen anden i Hall of Fame kan hævde, at han har spillet med og mod flest Hall of Famer.
»I Canton, Ohio, hvor Pro Football Hall of Fame hører til, kan du se de fodboldspillere, der er blevet udødeliggjort. Bronzebusterne står der, og det er det allerhelligste. Uden at gøre det alt for selvoptaget og narcissistisk, så er det bare en fed fornemmelse for mig at være en del af det broderskab og den klub.«
»Når man kommer ind, mærker man det lige med det samme. Det er ikke afhængigt af, hvilken position, man har spillet. Det er enten eller. Man er en guldjakke. Man er en bror. Man bliver behandlet på den måde. Det er sgu fedt.«
Vestjydens præstationer i NFL har også givet ham hyldester herhjemme, blandt andet i form af sin egen vej i hjembyen. Morten Andersens Passage.
Endnu er det dog ikke blevet til en plads i Sportens Hall of Fame herhjemme, og det lever Morten Andersen helt fint med, selvom danskeren unægteligt har været medvirkende til amerikansk fodbolds udbredelse herhjemme.
»Det har jeg faktisk aldrig tænkt over. Havde du spurgt mig for otte år siden om Pro Football Hall of Fame, så var det noget, jeg havde tænkt over. Det var mere realistisk for mig. Jeg ved ikke, om den pris er noget, jeg bør belønnes med. Jeg er ikke i tvivl om, at de gør det bedste, de kan efter de forbehold, de har,« siger Morten Andersen, inden den jyske krejler kommer op i ham:
»Men du skal da være velkommen til at skubbe på!«
