____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Ny forskning: De fleste kan udskyde eller helt undgå en smertefuld operation ved at smide nogle få kilo, viser ny dansk forskning.

Tab dig nogle få kilo - og slip for både mange gigtsmerter og en tur på operationsbordet. Ny forskning viser nu, at bare fem kilos vægttab hos en slidgigt-ramt fjerner masser af smerter og i mange tilfælde er nok til at undgå udskiftning af f.eks. et knæled.

Mere end 700.000 danskere - hele 8 ud af 10 danskere over 50 år - er ifølge en ny opgørelse plaget af slidgigt, og stadig yngre rammes, fordi flere har for mange kilo at slæbe rundt på.

- Med en massiv indsats mod overvægten kan vi undgå tusindvis af operationer som følge af slidgigt. Og det vil samtidig hjælpe på de andre livsstilssygdomme, f.eks. diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Og endelig vil det give langt bedre livskvalitet for den enkelte, siger Henning Bliddal, professor i gigtsygdomme, Frederiksberg Hospital.

Han står i spidsen for et helt nyt hospitals-amulatorium, hvis vigtige opgave bliver at få flere gigtramte til at smide nogle kilo for dermed at kunne udsætte det øjeblik, hvor de må en tur under kniven.

- 40 behøver bestemt ikke at betyde fed og færdig. Men for dem, som har et vægtproblem, er det vigtigt at gribe ind, før vægten løber fra dem. Derfor bliver vi nødt til at sætte ind langt tidligere og langt mere konsekvent end i dag, siger Lene Witte, direktør i Gigtforeningen.

Med BT Plus får du
- Hele historien
- Nyeste forskning inden for gigt
- Gode råd til at snyde gigten

BT PLUS anbefaler også:

Lækre opskrifter på gigtvenlig mad

Motion mod gigt

Lægens kostråd 

Slip for gigt - helt naturligt



Ny forskning: De fleste kan udskyde eller helt undgå en smertefuld operation ved at smide nogle få kilo, viser ny dansk forskning.

Tab dig nogle få kilo - og slip for både mange gigtsmerter og en tur på operationsbordet. Ny forskning viser nu, at bare fem kilos vægttab hos en slidgigt-ramt fjerner masser af smerter og i mange tilfælde er nok til at undgå udskiftning af f.eks. et knæled.

Mere end 700.000 danskere - hele 8 ud af 10 danskere over 50 år - er ifølge en ny opgørelse plaget af slidgigt, og stadig yngre rammes, fordi flere har for mange kilo at slæbe rundt på.

- Med en massiv indsats mod overvægten kan vi undgå tusindvis af operationer som følge af slidgigt. Og det vil samtidig hjælpe på de andre livsstilssygdomme, f.eks. diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Og endelig vil det give langt bedre livskvalitet for den enkelte, siger Henning Bliddal, professor i gigtsygdomme, Frederiksberg Hospital.

Han står i spidsen for et helt nyt hospitals-amulatorium, hvis vigtige opgave bliver at få flere gigtramte til at smide nogle kilo for dermed at kunne udsætte det øjeblik, hvor de må en tur under kniven.

Ambulatoriet på Frederiksberg Hospital råder over bl.a. et topmoderne ultralyds-udstyr, som kan give et meget præcist billede af, hvordan overvægten får gigten til at forværres.

Mere end 6.000 får nu årlig udskiftet et knæled, fordi gigten har ødelagt det. Det er en dyr operation, der let kan løbe op i 70-80.000 kr.

Professor Henning Bliddal og direktør Lene Witte fra Gigtforeningen foreslår, at alle danskere over 40 år - gigt-forebyggende - får tilbudt en BMI-test (Body Mass Index, red.). Ligesom alle kvinder bør have testen efter en fødsel.

Har man et BMI på 30, er gigtrisikoen mere end 8 gange forhøjet, viser ny dansk forskning.

- 40 behøver bestemt ikke at betyde fed og færdig. Men for dem, som har et vægtproblem, er det vigtigt at gribe ind, før vægten løber fra dem. Derfor bliver vi nødt til at sætte ind langt tidligere og langt mere konsekvent end i dag, siger Lene Witte.

Henning Bliddal mener, at udgifterne til knæoperationer kan risikere at eksplodere:

- Sundhedsstyrelsen har vist en klar interesse i, at vi gør en særlig indsats for at dæmme op for udviklingen. Derfor det nye ambulatorium. Der er en meget direkte sammenhæng mellem overvægt og slidgigt i knæet. Efterhånden som folk bliver tungere, får de mere ondt i knæene, og så sidder de i fælden: Man kan ikke bevæge sig på grund af smerter og bliver derfor endnu tungere. Det giver rigtig god mening at sætte ind dér, hvor den gradvise vægtøgning begynder for de fleste, nemlig omkring 40-års alderen eller efter at have født børn, siger han.

Gigtforenings-direktør Lene Witte:

- Den dårlige nyhed er, at antallet af mennesker med slidgigt stiger med over 20.000 om året. Og tallet vokser, fordi vi både bliver ældre og tykkere. Den gode nyhed er, at vi kan forebygge effektivt. Det vil være rigtigt godt både for den enkelte og for samfundsøkonomien.

Med til forslaget om en BMI-test hører, at hvis en person har et for højt BMI-tal, skal han eller hun tilbydes vejledning i bedre ernæring og gode motionsvaner. Henning Bliddal har erfaring med, at det nytter. Det er aldrig for sent.

- Vægttab kan ikke helbrede sygdommen, men det kan mindske belastningen så meget, at man pludseligt bliver meget mere mobil, siger han.

På det nye gigt-ambulatorium kan patienter nu komme med i støttegrupper for gigtramte, der opmuntrer hinanden til at leve et sundere og slankere liv.

Især de vægtbærende led er belastet af vægten. De vægtbærende led er ryg, hofter, knæ, ankler og fødder.

Det er individuelt, hvor meget man bør veje. Det afhænger især af højden, men ikke alene. Hvis man for eksempel er 1,60 m, ligger idealvægten et sted under 64 kg afhængigt af køn, alder og bygning. Ved 1,70 m ligger den under 72 kg - ved 1,80 m under 81 kg.