I »Pusher« er han den skaldede serber, der gør frygtelige ting ved folk, der skylder mafien penge. I virkeligheden er Slavko Labovic opvokset i Ballerup og født i Montenegro, hvor han elsker at tage hen, når han skal koble fra.
Den kronragede Slavko Labovic tager imod i Montenegros lufthavn og ser i aftenmørket lige så muskuløs og skræmmende ud som i »Pusher«. I Nicholas Winding Refns kultfilm fra 1996 spiller han den frygtindgydende serbiske håndlanger Radovan, der torturerer Frank (spillet af Kim Bodnia) med en ledning rundt om halsen. Men alle indre skrækscener fra »Pusher« – blot hvor Kim Bodnia er erstattet med undertegnede i hovedrollen – forsvinder som dug for solen, da Slavko Labovic med et stort smil slår armene ud.
- Velkommen til Montenegro, siger han og åbner bildøren til sin store, sorte BMW, der de næste dage skal transportere BT Rejser rundt i det smukke bjerglandskab.
Montenegro har to lufthavne, Tivat, tæt på turistbyen Budva, samt Podgorica, der ligger 12 km syd for hovedstaden med samme navn.
Det tager under tre timer at flyve direkte fra København til Podgorica – og 40 minutter for Rejseliv, der kom fra Serbiens hovedstad, Beograd. Selv om de to lande deler sprog og historie, deler de ikke møntfod, og de serbiske dinarer skiftes ud med euro, når man lander i Montenegro, der så smukt betyder »De sorte bjerge«.
Se også: Timm Vladimir: Goa for hele familien
Lige nu lever landet op til sit navn, for der er så kulsort, at vi må vente med at tage bestik af bjergene til dagen efter. Balkan-mørket forhindrer dog ikke Slavko i at køre gennem nålesving og tunneller med en imponerende fart, mens han fortæller sin historie.
Fra bjergby til Ballerup
For 49 år siden blev skuespilleren født i Montenegro i bjergbyen Kolasin. Da Slavko var fem år, flyttede hele familien, der er etniske serbere, og som bestod af mor, far og seks børn, til Danmark, hvor de fik lejlighed i et boligkompleks i Ballerup.
- Vores far ville højne vores levestandard, og i Danmark var der på det tidspunkt brug for fremmed arbejdskraft, forklarer Slavko, mens BMW’en i al hast lægger lufthavn, bjergstrækninger, klipper og kystlinjer bag sig.
Et landskab, der på alle måder er en helt anden verden end Vestegnen, hvor Slavko voksede op og gik i folkeskole og gymnasium og senere uddannede sig til sygehjælper.
I 1996 blev han castet og valgt foran 54 andre til Nicholas Winding Refns nye film, og Slavko fik sin debut som den brutale serbiske håndlanger for Milo, spillet af dansk-kroaten Zlatko Buric. Nu bor han i et hus tæt på Ballerup med sin kone, søn og to døtre, men elsker at tage tilbage til sit fødeland så ofte, det kan lade sig gøre.
- Stressniveauet er meget lavere. Der er ingen jag og hastværk, intet gråvejr, dis og regn. Som årene går, prioriterer jeg i højere grad klima og temperatur, siger Slavko, der trods efterårssæsonen har en god, solbrun kulør.
Luksusmarina og friske fisk
Og det lader til, at ikke kun skuespilleren, men også mange andre, i stigende grad sætter pris på landet, der dog endnu ikke for alvor er frosset fast på turisternes nethinde.
Montenegro spås af FNs Verdensturistorganisation (UNWTO) som det land, der de næste år får den hurtigst voksende turistfremgang. Og det er ikke kun, fordi turisterne er ved at få øjnene op for Montenegros 300 km lange kyst med 73 km af Adriaterhavets bedste og længste sandstrande.
De er også ved at opdage landets nationalparker, det lave prisniveau, de små landsbyer, den lokale øl og de lækre fiskerestauranter. For ikke at tale om landets luksus-side med smukke marinaer, ekstravagante yachter, palmer, strandfester, natteliv, shopping og promenader.
Og endelig har Montenegro fået to nye skisportssteder, der forsøger at lokke turisterne til, når de sorte bjerge bliver hvidklædt af sne.
Superbillige delikatesser
Det er dog ikke der, vi er på vej nu. I stedet kører vi forbi turisternes yndlingsby ved kysten, Budva, og drejer mod den lille by Radovici, som er Slavkos egen yndlings-feriedestination, hvor han er kommet i årevis, og hvor vi skal tilbringe natten.
Vi er trætte, det er mørkt og sent, og vi stopper ved et supermarked på vejen, der uden besvær kan konkurrere med de store Bilka-varehuse herhjemme – til en brøkdel af prisen, vel at mærke. Delikatessen er fyldt med lækre, lokale sager, som fisk, kartofler, grillede auberginer, squash, rød peber og köfte (krydrede frikadeller) med peberfrugtsovs.
Vi fylder indkøbskurven op med lune retter og drikkevarer for under 100 kr., og når Radovic, der kun er olyst af den smukkeste stjernehimmel.
Pluk figner fra træerne
Næste morgen ser jeg, at mørket gemte på den smukkeste udsigt over et fantastisk bjerglandskab. Figner, citroner og granatæbler kan plukkes direkte fra træerne i området, og selv om det var halvkøligt om natten, kan man ligge og solbade på terrassen om dagen.
Men det skal der ikke spildes tid på. I stedet kører Slavko os ned til Porto Montenegro, en smuk havnemarina, der mest af alt leder tankerne hen på Cannes og Nice i Sydfrankrig. Palmer, vilde yachts og en masse russerpenge.
Se også: Få mest ferie for pengene
Vi indtager frokosten – sandwich, friskpresset juice og et glas af den lokale hvidvin – på en trendy udendørscafe lige ud til vandet. Og selv om priserne afgjort er højere her end på en lille landsby-restaurant, når regningen alligevel ikke op på niveau med en bare middelmådig cafe i København. Imens fortæller Slavko Labovic, at man i Montenegro er begyndt at gå ekstremt meget op i kun at bruge lokale ingredienser, og at landet har en målsætning om at blive en »100 procent økologisk stat«, som han siger med stolthed.
Monroe og Loren
Efter frokost kører vi videre og kigger over på Sveti Stefan i Budva-området. Sveti Stefan er en helt unik senmiddelalderlig by på en lille ø ude i Adriaterhavet. Den er omkranset af venetianske mure og fuldt bevarede stenhuse.
Tidligere var det en fiskerlandsby, men blev fra 1960’erne omdannet til luksusresorts og hoteller med privat strand for millionærer, hvor berømtheder som Marilyn Monroe og Sophia Loren kom forbi. De lækre private Sveti Stefan-strande og -resorts er stadig forbeholdt dem, der har råd.
Dog er der en enkelt sandstrækning på øen, hvor vi andre dødelige kan tage ud og bade og spejde efter de rige. Det skal vi dog ikke nyde noget af i dag, for eftersom vi er ankommet i oktober, netop som sol- og badesæsonen er slut, er det lige på den kølige side til en dukkert.
Dramatiske bjerge
Vi kører videre og runder naturligvis et par smukke strande, Trsteno beach med fint, hvidt sand, og Pržno, hvor man fra sin strandstol har den smukkeste udsigt til dramatiske bjergskråninger. Disse strande er i modsætning til Sveti Stefan til fri afbenyttelse for alle.
- Hele sommeren er her fyldt med mennesker, strandbarer, restauranter, musik og vandsport. I må komme tilbage næste sæson, siger Slavko, mens vi nikker begejstret ved tanken. Slavko Labovic er ikke den eneste fra Ballerup, som stadig vender tilbage til de sorte bjerge. En barndomsven har taget skridtet fuldt ud og er flyttet permanent til Budva, hvor han har bygget sit eget luksusresort »Spa Resort Becici«.
Her er der både spa og sauna, den smukkeste udsigt over Budva og Sveti Stefan fra hver og en af de luksuriøse ferielejligheder, som primært lejes ud til danske og russiske familier til rimelige priser fra lidt under 100 euro per dag og op.
Vi afslutter en oplevelsesrig aften på en fiskerestaurant, hvor vi spiser friskfanget tun og den lækre sorte blæksprutteblæk-risotto, området er kendt for. Tilbehøret er enkelt og lækkert: Kartofler, grillede peberfrugter, auberginer og squash. Til at skylle maden ned drikker vi den lokale øl, Niksicko Pivo, samt rødvinen Vranac og skåler for en intens dag, der har givet os et indblik i et land, der byder på det hele til det halve.
Lige som Slavko Labovic har Montenegro i den grad overrasket os positivt på alle måder. Og en ting er sikkert. Vi kommer tilbage, når sommerens solstråler rammer de sorte bjerge næste år.
Se også: Middelhavsferie i rødt og hvidt
