Indien har fået en del negativ omtale på det seneste, men vi tre generationer, der rejste til Goa for at fejre bedstefars runde fødselsdag, mødte kun smil og søde mennesker.
Eftermiddagssolen står lavt over stranden. Vores lyskrøllede, treårige søn leger lykkeligt med sand og vand på stranden i Candolim. Pludselig kommer en indisk storfamilie løbende imod ham, hujende og fægtende med armene. Vores søn kigger forbløffet op, og vi sætter i løb ned mod optoget.
Se også: Tre generationer i Thailand
Familien hiver kameraer frem og går i gang med at tage billeder af sønnike, med og uden sig selv på og med store grin og opadvendte tommelfingre til os.
Da vi har sikret os, at vores dreng har det okay, smiler vi tilbage og lader dem fotografere.
Vi har vænnet os til fænomenet. For mange indere er lyshudede børn lige så eksotiske og nuttede, som isbjørneunger i zoologiske haver er for os. Vi er på ferie, men det er os, der bliver fotograferet. Velkommen til Indien!
Vild, vildere, Indien
I det hele taget gør Indien et heftigt førstehåndsindtryk. Det er som om, der er skruet op for alle sanseindtryk: Om det er i duften af glødende trækul, benzin og frangipani-blomster, infernoet af tuktuk’er og knallerthorn eller farveflimmeret fra frugtboder i vejkanten; alt virker kraftigere, end vi nogensinde har mærket det før.
Selvom vi befinder os i Indiens mindste delstat, Goa, mærker vi tydeligt, at vi er i verdens næstmest befolkede land. Her må vestlige hverdagshensyn som ordnet kørsel og siddekomfort på bænke og i busser vige for det enorme pres, landets 1,2 milliarder indbyggere giver.
Her er så meget smæk på, så varmt og voldsomt, at vi i starten slet ikke forstår, hvordan det hele fungerer. Der går dog ikke lang tid, før vi fanger, at det kit, der holder det indiske samfund sammen, er en fundamental venlighed. Folk er simpelthen søde ved hinanden, smilende og høflige, og den imødekommenhed får kabalen til at gå op.
Der går ikke mange minutter, før vi glemmer alt om knallerthorn og middagshede, og begynder at slappe af og smile.
Bedstefar fejres med manér
Vi er tre familier afsted på ferie. Eller rettere tre generationer af samme familie: Bedsteforældre, to voksne børn med respektive ægtefæller og tilsammen fire styks børnebørn.
Alt i alt ti personer mellem tre år og firs, som er rejst på ferie sammen for at fejre bedstefars runde fødselsdag med manér.
Bedsteforældrene, som både har planlagt og inviteret, kunne snildt have valgt en mere oplagt charterdestination til storfamilieferien, men de er heldigvis for eventyrlystne til at lade sig nøje med pool og sol. Vi skal opleve noget! Derfor er vi rejst hele vejen til Indiens grønne juvel.
Wifi og gadekøkkener
Goa har længe været et yndet feriemål for europæiske hippier og indere fra andre delstater, som kommer for at nyde de smukke strande og det frodige, havmilde klima.
De seneste ti år har også charterturismen kastet sin kærlighed på Goas charme og billige priser, og det betyder, at byerne langs kysten er velforberedte på tilrejsendes ferieønsker og sarte maver.
I Candolim, som vi slår os ned i, finder vi uden problemer både espressokaffe, wifi, pizzarestauranter og ture til både vandfald og delfiner. Heldigvis dog parallelt med gadekøkkener, hvidkalkede kolonitidshuse, fodboldkampe på det lokale stadion og hellige køer på stranden. Det eneste problem er at vælge mellem de mange tilbud, så alle ti familiemedlemmer får noget ud af ferien.
Tingene går op i en højere enhed, den dag vi hyrer to taxier til at køre os til en krydderiplantage i Ponda.
Elefantvask under palmerne
Vi kører ad slyngede veje forbi færgelejet i Bentin, over broer, gennem mangrove og forbi små shacks af blik og plast.
Plantagen består af en håndfuld hytter ved en junglesø, hvis disede bredder forsvinder i palmer og lianer. En okse bader i det grønne vand og fluorescerende blå isfugle dykker efter fisk lige foran os.
Vi vandrer gennem plantagens lave ananaspalmer og buske med sort kardemomme, spiser kanelkrydret karry og prøver stedets lokale cashew-feni (brændevin), der er stærk nok til at tage emaljen af tænderne. En mand spænder et klæde om fødderne og klatrer egerntjept op i toppen af en palme for at plukke betelnødder.
Ved floden står en af plantagens arbejdselefanter for at køle sig af, og børnene i familien tilbydes at klatre op på ryggen af den og få en ægte gang elefantvask. De sætter sig en ad gangen bag ørerne på elefanten, som pludselig virker meget høj, og holder godt fast i det store dyr.
Elefanten suger vand op i snabelen, løfter den op over hovedet og oversprøjter ungerne, der hviner frydefuldt.
Goa er et eventyr for alle aldre; et genialt feriemål for hele familien.
Se også: Ren harmoni i indiske Goa
