Lars Løkke Rasmussen beskyldes lørdag for at henvise til en ny kontanthjælpscase, som ikke holder vand.

Midt i stormvejret i Panorama-sagen, hvor en mand ifølge Venstres formand Lars Løkke Rasmussen havde takket nej til arbejde i Høje Taastrup-virksomheden Panorama, fordi det ikke kunne betale sig, kom et nyt kontanthjælpseksempel frem.

Det var hoteldirektøren for Bella Sky og Crown Plaza, Allan Agerholm, som fremlagde det nye eksempel i TV2 News torsdag. Udfra beregninger, han selv havde fået foretaget, fortalte han nøjagtig det, Løkke havde sagt: at det ikke kan betale sig at arbejde for mange ansatte på minimumsløn.

»Vi har stået i situationer, hvor folk siger til os: 'Det her går jo ikke. Når jeg har betalt mit DSB-kort, så har jeg jo færre penge end før. Det har jeg slet ikke råd til',« fortæller Allan Agerholm til BT.

Men de beregninger, han byggede sit udsagn i TV2 News på, holder ikke vand, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Læs også:

Fagbevægelsens økonomiske tænketank har regnet tallene efter med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets familietypemodel. Og AE’s konklusion er, at der er rådighedsbeløb på 1.350 kr. - efter transport - hvis man som enlig forsøger modtager kontanthjælpens mindste sats på 14.417 kr.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener bl.a., at det er en »misvisende«, at Allan Agerholm i sine beregninger ikke tager højde fra skattefradraget og beskæftigelsesfraget, ligesom AE mener det er forkert, at der figurerer pension og feriepenge for kontanthjælpsmodtageren.

Læs også:

Læs også:

Også han har et konkret eksempel, som eksemplet fra Høje Taastrup-virksomheden Panorama, som Lars Løkke fremhævede i sit valgoplæg.

»Jeg var forbi HR i går, og vi havde et konkret eksempel fra 14 dage siden. En etnisk dansker, som var blevet tilbudt et jobopklaringsforløb med virksomhedspraktik på 13 uger, som skulle udmønte sig i at være medhjælper, dvs. gøre rent og pudse vinduer. Da han så kom ud og fik forelagt detaljerne og lønnen, så sagde han nej tak,« fortæller Allan Agerholm.

Han mener, at pressen har drejet fokus over på faktatjek i stedet for substans i spørgsmålet om, hvorvidt det kan betale sig at tage et job.

»Vi har det som en reel problemstilling i vores dagligdag, og derfor synes jeg, at det et hamrende vigtigt emne at gå ind i. Min holdning er, at det er mærkeligt, man skal have en straf for at gå på arbejde.«