Norge var ikke i nærheden af at kvalificere sig til VM, hvorfor den store skinations eneste repræsentant ved VM er Danmarks landstræner, Åge Hareide, som nyder stor succes med den danske kvalifikation til 1/8-finalerne.

Det er en stor præstation, som man bør sætte meget mere pris på i Danmark, end det er tilfældet, mener en klummeskribent fra den store norske avis VG, som sender en række stikpiller til de danske fodboldfans.

'Nå, Danmark, er det godt nok nu?' lyder overskriften i klummen fra VG’s Trond Johannessen, hvor han måske ikke skriver det direkte, men efterlader læseren med det indtryk, at de rød-hvide fodboldfans, den danske presse og fodboldeksperter herhjemme er forkælede og selvovervurderende i forhold til landsholdets status i den store fodboldverden.

Foto: JEWEL SAMAD
Vis mere

»Men nu må det vel være godt? 1/8-delsfinale i VM er vel godt nok, selv for danskerne med de store krav? Det er slet ikke sikkert,« skriver Trond Johannessen, som overværede Danmark kvalificere sig til 1/8-finalen ved VM - for første gang siden 2002 - ved at spille 0-0 mod Frankrig i en langgaber af en kamp, som kaldes den værste ved dette VM.

Han fortsætter:

»Danskerne er morsomme og sprudlende, men de har også en solid snert af arrogance, når det kommer til fodbold. Danmark er med ved sit bare femte VM, de har ikke været i 1/8-delsfinalen siden 2002, men de snakker, som om de er det i hver eneste VM-slutrunde.«

Åge Hareide med assistenttrener Jon Dahl Tomasson. Foto: Svein Ove Ekornesvåg / NTB scanpix
Åge Hareide med assistenttrener Jon Dahl Tomasson. Foto: Svein Ove Ekornesvåg / NTB scanpix Foto: Svein Ove Ekornesvåg
Vis mere

VG’s internationale fodboldskribent mener, at Hareide, som har modtaget en del kritik for det spil, landsholdet har leveret i hans to år som landstræner, bør få større anerkendelse. Han har forvandlet et slukøret landshold til et solidt VM-mandskab, som ikke har tabt i 18 kampe i streg, med en defensiv i verdensklasse. Selv ikke da det så værst ud i VM-kvalifikationen havde landstræneren givet op.

Desuden mener Trond Johannessen, at dem, der opfatter Hareide som et kedeligt valg som dansk landstræner, tager fejl:

»Valget af Hareide som Morten Olsens afløser blev kaldt ’kedeligt’, men af alle adjektiver, man kan hæfte på ham er det vel et af de minsst passende. Han smiler i det ene øjeblik og skælder ud i det næste, er blid, sur, glad, hidsig. Det er ikke altid let at følge med.«

Foto: CARL RECINE
Vis mere

Trond Johannessen spekulerer også i, hvor langt Hareide mon kan tage Danmark ved VM i Rusland. Måske helt frem til guldet? Det vil den danske landstræner dog ikke forholde sig til.

»Men det kræver vel selv ikke engang danskerne,« slutter klummen retorisk spørgende.

Det danske landshold er videre ved VM.
Det danske landshold er videre ved VM. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

B.T.s fodboldkommentator, Søren Hanghøj Kristensen, nævnes i VG-klummen som en af de kritiske røster i den danske presse, som ikke har været imponeret over Åge Hareide under VM. Før Frankrig-kampen skrev han således:

»Det var en stor succes for Åge Hareide og hans landsholdsprojekt, da VM-deltagelsen blev sikret en fortryllende november-aften i Dublin. Men er det nok bare at stå i baren for et dansk landshold, der endelig er med til den store fest? Det synes jeg jo ikke. Det er flot at være med til et VM. Men Åge Hareides landshold har brug for at vise, at der er mere at komme efter.«

Efter Frankrig-kampen skrev Søren Hanghøj Kristensen følgende:

»Smagen i munden er derfor væsentligt bedre, end den var forleden efter kampen mod Australien. Det danske VM-hold har endnu ikke begejstret nogen. Men de har vist en kynisme og en vilje, der måske kan sende et på papiret bedre hold ud i tovene.«

Foto: JEWEL SAMAD
Vis mere